Bloggens fødselsdag

I dag er det ni år siden, at jeg skrev det allerførste lille indlæg på bloggen. Jeg havde ikke meget ide om, hvad det ville sige at have en blog – men syntes alligevel at det var lidt spændende. Og lærerigt, og har fået mange gode kommentarer langs af sted. Og er fyldt af en taknemmelighed over, at der er nogen, der læser med. Jeg kender jer jo ikke alle sammen – men uden jer, var det ikke så sjovt at skrive her. Så tusind tak til dig, der læser med.

Bloggens indhold har varieret en del gennem årene. Bloggen hedder jo Bagning med budget mm. Og de seneste år har “mm” fyldt mest. Der har været mange glimt fra kirkelivet forskellige steder. Der har været store familie begivenheder – både bryllupper og dåb. Der er blevet bygget sommerhus, og arbejdslivet er blevet til seniorliv. Men der er også blevet bagt og lavet mad – fuldkorn og glutenfri og de seneste år: vegetarisk og vegansk.

Så ni år er lang tid, og der er sket meget i det nære og der er sket meget i det store perspektiv. Men fokus har hele tiden været det nære. Hverdagen i almindelighed.

Og efter ni år – kommer der også en overvejelse om, hvor længe skal der skrives en blog? Den tanke dukker til tider op – men jeg tager lige et år mere 🙂 Et år, hvor jeg virkelig håber at kunne skrive meget mere om at bygge i træ, bage gode brød og nyde timer sammen med familien – ikke mindst det sidste skud på stammen: Christine.

I dagens anledning er der lavet macarons. Jeg synes, det er en helt særlig kage. Flot og elegant. I dag kommer de små kager med til kaffen i genbrugsbutikken.

God weekend.

Jette

Forrige indlæg

Mormors dagpleje :-)

Næste indlæg

Et sjal på rejse

4 Kommentarer

  1. Tanja

    Tillykke med de 9 år. Sikke flotte macarons med fødder og flot overflade! 🥳🇩🇰

  2. Dina Runing

    Tillykke med fødselsdagen. Har ikke været med i alle årene, men nyder at læse dine små skriv. Uanset om det er byggeri, kirken eller familie, har du en dejlig måde at formulere dig på.
    Dejligt at læse du tager et år mere 🙂
    Mh Dina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal