Det begyndte ellers vældig godt. Jeg har været en tur i sommerhuset og nydt tiden der. Det er koldt, når jeg kommer derned, men efter et par timers intens optænding og ild i brændeovnen, så er huset rart at være i.

En tur til vandet i stille vejr – der var næsten ingen bevægelse i vandet, og alle naturens lyde hørtes tydeligt. Det er virkelig godt for sjæl og sind ind imellem at opleve det.

På terrassen landede solens stråler – så det indbød næsten, men også kun næsten, til at sætte sig ned. Det blev ved tanken, i stedet blev vasketøjet tørret udendørs – det er også luksus 🙂

Mit solgule appelsinmarmelade var også kommet med på tur. Det lyser op, uanset vejret – og det er en fornøjelse at kunne nyde hjemmelavet marmelade en gang imellem. Min søster fik også et glas marmelade, og hendes kommentar var, at det skulle nydes ved særlige lejligheder 🙂 Så ingen tvivl om, at hun blev glad for det.

Og så til det, overskriften antyder. En bil skal kunne køre. Det gjorde min også lige til jeg nåede Assens – så blinkede en rød lampe og hylede tilligemed, så den fortalte tydeligt, at nu stopper du! Det gjorde jeg, men hvor irriterende og altid ubelejligt. Og hvem kendte jeg lige der, som kunne hjælpe. Det blev vejhjælp, der blev min redning, og kørte bilen og mig på værksted. Her fik jeg en lånebil, og kunne køre videre. Så alt i alt gik det godt – men det bringer altid forstyrrelse i ens dag, når bilen sætter ud.

Nu afventer jeg mekanikerens kloge ord, om hvad der var sket og hvad der skal ske.

Mens jeg ventede på vejhjælp fik jeg strikket et par omgange på endnu et natsværmer sjal. Det er jeg lige begyndt på, og hygger mig fortsat med at få natsværmere frem med masker og garn.

God onsdag.

Jette