Tag: Årets gang Side 5 af 6

Det er den tid på året. Søndagene her efter påske er landet over præget af, at nu skal et halvt år til præst konverteres til en festlig gudstjeneste og konfirmation.

Som en har udtrykt det: “Så slutter det at gå til præst ikke med en test – men med en fest!” Og det er der nu noget rigtigt i – og noget vigtigt i. For unge mennesker i dag bliver testet i alt muligt, og så er det altså rart, at der er noget, man kan afslutte på en anden måde.

Og det sker ved konfirmationen. En fest, der begynder i kirken og fortsætter hjemme, i forsamlingshuset, i sommerhuset eller hvor det nu er. Men ingen tvivl – en festlig og vigtig dag i de unge mennskers liv.

På søndag er det de tre første af mine konfirmander, der skal konfirmeres. Fjorten dage senere bliver de sidste 36 konfirmeret i Kauslunde kirke.

Så der forberedes, planlægges og gøres klar, så det bliver en fin dag. Vi har holdt generalprøve, så alle ved, hvor de skal sidde, og hvad de skal gøre undervejs.

Og jeg er i gang med den årlige kortskrivning. Det tager noget tid, men det er også her, hvor hver af de unge mennesker lige dukker op i min tanke og får en kærlig hilsen med på vejen.

En af de sidste gange til præst, spurgte jeg, om nogen ville sige lidt om, hvad de havde fået ud af tiden til præst. Og det er altid svært at svare på – sådan på stående fod – for det er langt hen af vejen indtryk, ord, der er blevet gemt eller noget, de har gjort eller været med til. Men en sagde dog – at han havde lært Fadervor. Og så bliver jeg glad 🙂 For jeg synes, det er så vigtigt at få givet konfirmanderne noget med sig, som de altid kan vende tilbage til. Og selv om der kun var en enkelt der sagde det højt – det med fadervor – så er jeg helt sikker på, at de faktisk alle sammen har fået den bøn med sig.

Learning by heart – hedder det på engelsk, når noget læres uden ad. Et fantastisk udtryk om noget, vi ellers synes er kedeligt. Udenadslære. Men det der ligger i ens hjerte – og passes på og gemmes – det er også vigtigt for en.

Og her gemmer vi heldigvis alle en skatkiste af ord, rim og udtryk, som vi kan leve længe på.

På en blæsende maj dag.

Jette

Sådan begynder en nyere salme. Og den passer perfekt her omkring kyndelmisse. Den 2. februar fejrede man tidligere kyndelmisse. Det sker ikke så ofte mere, og så dog. Det begynder at komme frem igen.

Her midtvejs i vinteren, da er der plads til en lille fest i kirken 🙂 Det er 40 dage siden vi fejrede jul, og det er det antal dage, der skulle gå, før Maria, Jesu mor, igen kunne komme i templet – i følge de gamle forskrifter.

I Kauslunde kirke har vi faktisk et gammelt skilt, hvor der på den ene side står:

“Døren er lukket, fordi præsten indleder kirkegangskonen”

Det fortæller om traditionen, at den gifte kone blev modtaget af præsten og kirken første gang, efter at hun har født sit barn. Hvor lang til der gik fra fødsel til første gang i kirke, ved jeg ikke, men et gæt er, at det også har været 40 dage efter fødselen – sådan som det gjaldt for Maria. Det ville da falde fint i tråd.

“Vinteren vender ved Kyndelmisse,

se, hvor erantis tør gro.

Vintergæk skyder med grønne spidse,

præd’ker for os om at tro.

Derfor bærer blus vi med glæde!” (Ingrid Schrøder–Hansen, 1988)

Salmen beskriver så fint årstiden lige nu. Fra gammel tid vendte
vinteren ved kyndelmisse, vi er halvvejs i vinteren, så førhen skulle halvdelen
af forrådet gerne være tilbage. I vor tid er det anderledes, men vi glæder os
alligevel ved synet af vintergæk og erantis. Det lysner og det vidner om at
foråret er på vej. Og som det fortsætter i salmen:

”Troen og Håbet og Kærligheden skyder de grønneste skud.” Livsmod
og glæde har det med at vende tilbage i denne tid. Lad os løfte blikket og
komme ud, vinteren vender ….

God weekend.

Jette