Sådan begynder en nyere salme. Og den passer perfekt her omkring kyndelmisse. Den 2. februar fejrede man tidligere kyndelmisse. Det sker ikke så ofte mere, og så dog. Det begynder at komme frem igen.

Her midtvejs i vinteren, da er der plads til en lille fest i kirken 🙂 Det er 40 dage siden vi fejrede jul, og det er det antal dage, der skulle gå, før Maria, Jesu mor, igen kunne komme i templet – i følge de gamle forskrifter.

I Kauslunde kirke har vi faktisk et gammelt skilt, hvor der på den ene side står:

“Døren er lukket, fordi præsten indleder kirkegangskonen”

Det fortæller om traditionen, at den gifte kone blev modtaget af præsten og kirken første gang, efter at hun har født sit barn. Hvor lang til der gik fra fødsel til første gang i kirke, ved jeg ikke, men et gæt er, at det også har været 40 dage efter fødselen – sådan som det gjaldt for Maria. Det ville da falde fint i tråd.

“Vinteren vender ved Kyndelmisse,

se, hvor erantis tør gro.

Vintergæk skyder med grønne spidse,

præd’ker for os om at tro.

Derfor bærer blus vi med glæde!” (Ingrid Schrøder–Hansen, 1988)

Salmen beskriver så fint årstiden lige nu. Fra gammel tid vendte
vinteren ved kyndelmisse, vi er halvvejs i vinteren, så førhen skulle halvdelen
af forrådet gerne være tilbage. I vor tid er det anderledes, men vi glæder os
alligevel ved synet af vintergæk og erantis. Det lysner og det vidner om at
foråret er på vej. Og som det fortsætter i salmen:

”Troen og Håbet og Kærligheden skyder de grønneste skud.” Livsmod
og glæde har det med at vende tilbage i denne tid. Lad os løfte blikket og
komme ud, vinteren vender ….

God weekend.

Jette