Det er den tid på året. Søndagene her efter påske er landet over præget af, at nu skal et halvt år til præst konverteres til en festlig gudstjeneste og konfirmation.

Som en har udtrykt det: “Så slutter det at gå til præst ikke med en test – men med en fest!” Og det er der nu noget rigtigt i – og noget vigtigt i. For unge mennesker i dag bliver testet i alt muligt, og så er det altså rart, at der er noget, man kan afslutte på en anden måde.

Og det sker ved konfirmationen. En fest, der begynder i kirken og fortsætter hjemme, i forsamlingshuset, i sommerhuset eller hvor det nu er. Men ingen tvivl – en festlig og vigtig dag i de unge mennskers liv.

På søndag er det de tre første af mine konfirmander, der skal konfirmeres. Fjorten dage senere bliver de sidste 36 konfirmeret i Kauslunde kirke.

Så der forberedes, planlægges og gøres klar, så det bliver en fin dag. Vi har holdt generalprøve, så alle ved, hvor de skal sidde, og hvad de skal gøre undervejs.

Og jeg er i gang med den årlige kortskrivning. Det tager noget tid, men det er også her, hvor hver af de unge mennesker lige dukker op i min tanke og får en kærlig hilsen med på vejen.

En af de sidste gange til præst, spurgte jeg, om nogen ville sige lidt om, hvad de havde fået ud af tiden til præst. Og det er altid svært at svare på – sådan på stående fod – for det er langt hen af vejen indtryk, ord, der er blevet gemt eller noget, de har gjort eller været med til. Men en sagde dog – at han havde lært Fadervor. Og så bliver jeg glad 🙂 For jeg synes, det er så vigtigt at få givet konfirmanderne noget med sig, som de altid kan vende tilbage til. Og selv om der kun var en enkelt der sagde det højt – det med fadervor – så er jeg helt sikker på, at de faktisk alle sammen har fået den bøn med sig.

Learning by heart – hedder det på engelsk, når noget læres uden ad. Et fantastisk udtryk om noget, vi ellers synes er kedeligt. Udenadslære. Men det der ligger i ens hjerte – og passes på og gemmes – det er også vigtigt for en.

Og her gemmer vi heldigvis alle en skatkiste af ord, rim og udtryk, som vi kan leve længe på.

På en blæsende maj dag.

Jette