Kirkeårets tredje store højtid er oprundet – i forsommeren, som måske ikker er helt skær og blid, så dog med lunere dage.

Pinsen er svær at gøre håndgribelig – men mest af alt handler det om, at noget gøres levende og vedkommende. At noget, Helligånden, puster støvet af de gamle ord og gør dem nærværende og relevante for os, der lytter til dem.

Vi har i mine kirker i dag sunget en af de nye pinsesalmer. Her hedder det:

Gå gennem byens lange lige gader,

du sommerlyse Helligånd,

stryg ømt hen over slidte, grå facader,

og rør de trætte smilebånd,

så troen gror,

og håbet bor,

hvor dørene blir åbnet for de andre. (fra “100 Salmer”, Holger Lissner)

Jeg synes, det er meget fint formuleret – vores bøn om, hvad vi håber Helligånden vil gøre blandt os. Pinse peger udad – vi må gå ud i livet og hverdagen, i tillid til, at Guds ånd går med.

Glædelig Pinse.

Jette