diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Turen går til … Side 3 af 4

Tilbage i præstegården og på vej ud igen

En uges ferie går såmænd hurtigt 🙂 Det har været en god og solrig ferie. Dage med sightseeing, vandring, slentre i vandkanten og lidt shopping 🙂

Hotellet var fint og lå i udkanten af Palma. – Området, det lå i, var til præget af, at her tog mange unge mennesker på chartertur til – vi tilhørte klart den ældre generation. Så nattelivet var lidt anderledes end det, vi normalt færdes i. Jeg bruger natten på at sove 🙂

Men Mallorca er en fin ø at besøge og tage på udflugt i – vi brugte den lokale bus og kom langt omkring.

Tog det over 100 år gamle tog til byen Soller – der var indlagt fotopause på turen –

og så den fine kirke og og smukke altertavle,

og fandt et lille stykke af Camina per Mallorca. Tanken ledes hen på Caminoen i Nordspanien, her blot i mindre målestoksforhold. En rigtig tilrettelagt vandretur har jeg til gode, men tror det kommer en dag.

I en anden lille by – Valldemossa – fik vi turens bedste tapas. Et af byens små huse var indrettet til cafe, med rustikke møbler og taburetter og kun få pladser. Fyldt med charme og en sød serveringspige, der tog det fine billede af os 🙂

Og i Palma fandt jeg min efterhånden omtalte taske 🙂 Jeg holder af at købe ting med hjem, der kan bruges. Og efter at jeg mistede min håndtaske i Barcelona for to år siden, så har jeg været på udkig efter en afløser. Og nu har jeg fundet en. Lavet på Mallorca af et lokalt firma. En kombination af læder, bomuld og andet materiale, blød og rar at røre ved – og med rimelig plads til diverse ting.

Mallorca er blandt andet også kendt for mandeltræer og olivenlunde – så derfor er der lækre mandler med hjem og olivenolie lavet på lokale oliven fandt også plads i kufferten. Og se lige de to små brikker til at stille en kop kaffe på. De er lavet af oliventræ.

Og sådan vel tilbage i præstegården, så går det i dag igen mod syd – dog kun til Svendborg 🙂 Denne gang er det i embeds medfør – det årlige stiftskonvent finder sted i dag og i morgen. Spændende med nye tanker og andre vinkler på ens arbejde – det handler om præsteembedet og dets teologi!

God torsdag.

Jette

Turen går til Englehuset

Hvert år er menighedsråd, personale og ægtefæller på studietur. Det er i morgen, at vi skal afsted. Desværre bliver vi ikke så mange i år – forskellige omstændigheder spiller ind – men os, der skal af sted, får helt sikkert en fin dag.

Turen går blandt andet til Englehuset. Jeg har ikke været der før, så det er jeg lidt spændt på at se og høre om. Så vidt jeg ved, er det fru Engelbrecht, der har samlet massevis af engle.

Jeg kigger mig lidt omkring – og ser, at jeg har da også et par stykker stående eller svævende her i præstegården. Og en med en brækket vinge – den faldt ned fra computeren 🙂

Turen går også forbi Ansager kirke – den har jeg heller ikke besøgt før. Det er altid interessant at se, hvordan andre kirke er indrettet. Selv om man tænker, at de næsten er ens i formen, så er der alligevel en utrolig forskel mellem kirker og deres små finurlige detaljer.

Og så venter en weekend – igen med masser af sol. Men nu er det jo også blevet sommer i følge kalenderen 🙂

God fredag.

Jette

En tur på Langeland

Langeland er en fin og hyggelig ø – men den er bare lidt gemt af vejen. Man skal ligesom have besluttet, at nu går turen til Langeland. Det gjorde den så i lørdags. Og det var en hyggelig dag, og hvor vi fandt flere skilte til små seværdigheder, vi gerne ville have besøgt – hvis det nu havde været lidt varmere og på en anden årstid.

Så jo, vi vender tilbage når lejlighed byder sig.

Denne gang havde vi et gavekort, vi gerne ville indløse. Endnu en bryllupsgave. Vi nyder hver gang vi kan gøre brug af en af de oplevelser, søde mennesker betænkte os med, da vi holdt bryllup for 1½ år siden. Og helt naturligt, så går tankerne jo også tilbage til en helt uforglemmelig dag 🙂

Vi valgte at bruge gavekortet til en super lækker frokost på Generalen. Det hedder restauranten, der er indrettet i den gamle hestestald ved Tranekær Slot. Det var rusikt og autentisk – og meget stille en februar lørdag middag. Men betjeningen var i topklasse, der blev sørget for en varmeovn lige ud for vores bord 🙂 Og maden var indbydnede og lækker, og der var nok af det! Vi fik blandt andet de lækreste gammeldags modnede sild og et bræt med forskellige patéer og røgede specialiteter. 

Godt mætte kørte vi lidt rundt og nåede til et skilt: Öehlenschlagers bøg. Det blev vi nød til at undersøge, selv om det var helt udenfor bøgeblads sæsonen. For enden af en vej i vandkanten stod et gammelt bøgetræ.

I følge historien, så sad Adem Öehlenschlager under denne bøg og skrev vores national sang:

“Det er et yndigt land,

det står med brede bøge

nær salten østerstrand.”

Og det kan godt være, at historien ikke er helt sand, men det kæmpe bøgetræ her, det stod meget nær stranden mod øst – med udsigt over Storebælt.

Her ville være skønt på en varm sommerdag! Det var nu også helt fint på en kold og vinterlig lørdag.

På en mandag med sol, sne og blå himmel.

Jette

Turen gik til Lanzarote

Uge 1, var ugen uden net – men det var også en dejlig tur sydpå til varmere himmelstrøg 🙂

De fleste dage var temperaturen over 20 grader, sol fra en næsten skyfri himmel og kun enkelte byger til allersidst i ferien. Så vejret overgik klart forventningen.

Lanzarote er en lille ø blandt de 7 beboede øer  – de kanariske øer. Alle sammen dannet på vulkaner, der er skudt op af havets bund for årtusinder siden. Naturen bar præg af det. Jeg synes, det var temmelig goldt at se på. Der var masser af palmer og kaktus, men derudover var det lidt sparsomt med det grønne.

Turen var jo en afslapningsferie – med tid ved poolen, maden inden for rækkevidde og så ellers nyde at være sammen. Men lidt så vi – og blev også ret gode til at tage bussen rundt, selv om vi ikke kan et ord spansk. Og kan kun anbefales at køre med bus 🙂 man får set noget og oplevet stemningen og får et indtryk af det almindelige liv på øen.

Et par glimt fra dagene:

En tur i fiskespa. Det var nu ganske hyggeligt. Det var ret store fisk, der muntrede sig og hvor længe vi sad med fødderne i vandet, var der ikke nogen der tjekkede. Hvor stor effekten er, ved jeg ikke helt, men flittige var de energiske fisk 🙂

Selv om julen forlængst er forbi, så var der overalt stadig julepynt at finde. I et apotek stod denne lille julekrybbe – tankevækkende. Det var vist ikke sket i Danmark 🙂

Vi besøgte også et vulkankrater, hvor der var anlagt fine stier – det var ret så spændende. Der er en særlig ro sådan 50 meter under jorden.

En sø med en spejlblank overflade lavede den smukkeste spejling .

Om det er citroner eller lime ved jeg ikke, men fine var de.

Vi hørte om Cesar Manrique En betydningsfuld lokal kunstner og arkitekt, som levede i første halvdel af 1900- tallet. Han fik stor indflydelse på byggestilen på øen, for han havde en vision om at der skulle bygges, så der var overenstemmelse eller harmoni mellem bygninger og natur. Så husene var hvide og private boliger var på højst 3 etager.

På et udsigtspunkt, Mirador del Rio, små 500 meter over havet, havde man bygget en fin café med runde hjørner og store glaspartier. Et ganske fint sted 🙂

 

Jeg er ikke så meget for at købe souveniers – i hvert fald ikke noget, jeg ikke kan bruge til noget. Så i stedet er der hjembragt ret meget salt, olivenolie, aloesæbe og en fin nøglering med lavaperler. Alt sammen noget der kan bruges og samtidig lede tankerne tilbage på skønne dage.

Godt i gang med januar – og gråvejrsdage.

Jette

Godt nytår!

Det er blevet tid til at ønske dig et godt og velsignet nytår.

Silkehønsene er klar 🙂 og tænker ikke meget over, hvilken dag det er i dag.

Det er spændende, hvad det nye år vil bringe. Men hvor er jeg glad for, at jeg ikke ved det! Selvfølgelig er mærkedage og andre store begivenheder plottet ind i kalenderen, men de begivenheder og oplevelser, der er med til at sætte spor og farve dagene – de er endnu ukendte.

Med et par linjer fra Grundtvigs salme:

Vær velkommen Herrens år

Og velkommen herhid.

Sandheds Gud! lad dit hellige ord

oplive, oplyse, det høje nord!

Oplive og oplyse – ja, må det være det, ord, tanker og gode mennesker kommer til at gøre i 2018. I den virtuelle verden og i den nære verden lige uden for min dør. Kaste lys over emner, små som store. Give liv til nye idéer og give livsmod, når dagene bliver for mørke.

Hvor er det godt, at det er Herrens år, vi også byder velkomment.

Og så her med foden næsten inde i det nye år går turen sydpå 🙂 Ole og jeg begynder 2018 med en uges ferie på Lanzarote. Det ser jeg frem til – en uge med lidt mere sol og varme end vi har her.

Så det bliver også et på gensyn – bloggen tager på rejse 🙂

Godt nytår – med de bedste ønsker for endnu et nyt år.

Jette

Seks glimt fra Hong Kong

Der kommer ikke en lang rejsebeskrivelse her 🙂 Jeg synes ikke, det er så interessant, med mindre man lige har været der selv.

Men et par glimt er dejligt at dele med andre, men at sidde og gennemse flere hundrede mere eller mindre vellykkede billede, det synes jeg ikke giver mening.

Så jeg har valgt et billede fra hver dag, og så ligger der lidt flere billeder på Instagram: bagningmedbudget.

Hong Kong har utrolig mange rulletrapper. En stor behagelighed. Til højre ses den længste udendørs rulletrappe knap 1 km. lang. Læg mærke til pigen th – sådan gik kineserne ret ofte – med en Iphone i hånden og blikket rettet mod den, så ikke op, men gik bare hurtigt gennem strømmen af mennesker med de sammenstød, det nu gav 🙂

Frokost på 12. etage med udsigt over byen. Højhuse overalt – og så dog en grøn park midt i det hele. Læg mærke til hullet i højhuset. Huset er bygget efter Feng Shui principper, og det betyder her, at der skal være hul til at vind kan strømme igennem.

I Hong Kong lever mange religioner og filosofier side om side. Turen gik også forbi et taoistisk tempel – med mulighed for at få beskrevet ens fremtid 🙂 Jeg fik læst min – den så udmærket ud 🙂

Skulpturen Den store Buddha (her på en plakat) – var en gave fra det kinesiske styre til Hong Kong få år før, byen gik tilbage til at være under kinesisk styre. Inden da havde den været en britisk koloni, og var det faktisk helt op til 1997.

Gudstjenesten i en luthersk kinesisk kirke, det var virkelig en god oplevelse. Også selv om vi ikke forstod et ord af det, der blev sagt. Vi havde heldigvis fået prædikenen udleveret på engelsk, så vi kunne læse den selv. Og det var en fin luthersk prædiken. Salmerne var også oversat til engelsk, så her kunne vi bidrage. Og det er altid dejligt at synge sammen.

Vi brugte en dag uden lidt udenfor Hong Kong på to institutioner, hvor der blev undervist i kristendom. Der er ca. 10 % kristne i Hong Kong, men i selve Kina er der langt flere, selv om de i disse år har nogle vanskellige vilkår på grund af det politiske styre.

På Tao Fong Shan fandt vi denne labyrint. Den er tænkt til walking meditation, og minder virkelig meget om den, jeg så på Horne kirkegård på Sydfyn. Det var lidt sjovt.

Tilbage i Danmark – så er Hong Kong meget langt væk, på alle måder. Men det har været en stor oplevelse at få mulighed for at se kirke og kristendom på den anden side af jorden – i en helt anden virkelighed, og dog genkendelig og universel.

God torsdag.

Jette

Turen går til …. Hong Kong

Det er godt nok langt væk. Og heller ikke helt mit eget førstevalg. Men når muligheden nu bød sig, så er det spændende at skulle afsted. I morgen tager jeg sammen med 11 kollegaer fra Middelfart provsti på studietur til Hong Kong.

Pas, papirer og penge er på plads 🙂

Hvorfor dog netop studietur dertil – og hvordan kan det lade sig gøre? Gode og relevante spørgsmål. Muligheden opstod idet en af mine kollegaer for år siden har arbejdet hos den danske sømandskirke i Hong Kong, og den vej igennem havde skabt gode relationer og stort kendskab til området. Så hun har været primus motor og tilrettelagt et virkelig interessant program med masser af besøg i kirker, templer og alskens anderledes kultur og natur.

Og hvordan er det blevet muligt? Som alle andre har præster også et kursus budget – og i flere år har vi sparet pengene sammen og betaler så selv et rimelig beløb, så på den måde blev det økonomisk muligt at komme afsted. Så langt væk 🙂

Og på en meget blæsende og våd efterårs dag, så er det faktisk lidt fint at vide, at de næste dage lyder vejrudsigten på sol og godt 25 grader 🙂

God mandag.

Jette

Turen gik forbi Bindeballe Købmandsgaard

Jeg har haft friweekend, og den er blevet tilbragt sammen med Oles fætre og kusiner og respektive ægtefæller. Det var første gang jeg var med, mens de andre jo havde en historie, der gik årtier tilbage. Men hyggeligt at være med 🙂

Vi var blandt andet forbi Bindeballe Købmandsgaard.

Den grundlage Jesper Kristensen tilbage i 1897, samtidig med at Vejle-Vandel Jernbanen blev etableret. Toget havde et stop nær butikken, og Kristensen havde håbet på, eller måske regnet med, at der ville vokse en større by op omkring stedet der. Det skete ikke helt. Men nu 120 år senere er der et meget seværdigt og levende sted. Der kan stadig handles i butikken, der er kommet hytteudlejning til og så er der masser af glimt fra en svunden tid.

Men det meget interessante er, at det var Oles oldefar, der fik idéen til at åbne en købmandsbutik der. På billedet ses 11 af de 13 nulevende oldebørn efter Jesper kristensen. Det er da lidt sjovt 🙂

I butikken kan købes meget finurligt, fra bjesk til Richs og nymalet kaffe. Jeg nøjedes med at købe lidt karry og pomerans skal. – Det sidste skal bruges inden længe, når den engelske julekage skal forberedes, og så er det godt at være klar 🙂

Men endnu er det september – og godt for det.

God tirsdag.

Jette

Sogneudflugt og kirkevandring

Det har været en weekend, der har stået i udflugternes tegn. Måske det er lidt overdrevet at kalde en kirkevandring en udflugt, men det var i hvert fald ud af kirkerummet og ud i naturen. Det er efterhånden blevet en fast tradition, at vi hvert år en søndag efter gudstjeneste går en lille tur ud over markerne og ser på den smukke natur i lokalområdet.

I går gik vi – lidt optimistisk må jeg indrømme efterfølgende 🙂

Vi nåede til stedet, hvor vi skulle holde pause og spise frokost – og så gav det ellers vand! Så det blev mest til druknede sandwich 🙂 men alle tog det med godt humør. Og vi gik tilbage i tørvejr – og så frem til at få tørt tøj på.

Lørdag var det sogneudflugt – med godt 40 deltagere. Det største antal, jeg har haft med på tur – men jo skønt, at der er interesse for turen.

Vi rundede Them kirke, som jeg nævnte her, vi besøgte Himmelbjerget og den genfundne bro. Det sidste var i den grad et hit 🙂 og virkelig et besøg værd. En gammel jernbanebro er blevet frilagt efter i godt 90 år at have været gemt væk i en dæmning. Nu er den gravet fri og står flot og lader Gudenåens vand passere på rolig vis.

Det er et smukt sted og et stykke fascinerende Danmarks historie fortalt, så alle bliver interesseret og får lyst til at gå med. Broen ligger nær Brædstrup. Jeg var virkelig overrasket over, hvor mange der havde fundet derhen, men det er et oplagt udflugtsmål, med borde og bænke til fri afbenyttelse og gode stier at vandre på.

 

Vi gik over den flotte bro, men gik gennem åens vand tilbage 🙂 vi blev lidt udfordrede, og sjovt var det også at kunne passere Gudenåen på den måde.

Kaffen blev netop drukket i det fri – med hjemmebagte kager. Flere menighedsrådsmedlemmer havde været i køkkenet – dejligt, at de ville bage en kage. Jeg bidrog med denne – tærtebund, æble-blomme kompot og mazarintop.

Nu skal jeg som nævnt på kursus et par dage. Spændende bliver det 🙂

God mandag.

Jette

Turen gik til Sprogø

En gang om året er der studietur for kirkernes menighedsråd og personale – og deres ægtefæller. Det er altid en hyggelig tur og gennem mine mange år som præst, ja så har vi besøgt utallige spændende steder, kirker og historiske monumenter. For to år siden var vi her.

I går var vi afsted igen. Til Sprogø. Den lille ø i Storebælt, der blev mest kendt i offentligheden, da TV2 havde vejrstation derude fra  1994 – 1998. Men som i øvrigt har haft en lang og spændende historisk og betydningsfuld historie. Som jeg ikke kan, men som en meget engageret guide kunne berette om 🙂

Fyrbakke- og tårn, pigehjem og midtvejsvarde – var noget af det, vi så. Udefra. For øen er meget beskyttet af hensyn til natur og dyreliv, og bygningerne er som sådan lukket for offentligheden. Der er kun guidede ture derover, og de tre huse på øen er forbeholdt dem, som arbejder og har deres gang på Sprogø.

Der er masser af dyre- og især fugleliv på øen. På turen rundt i bussen, måtte vi behørigt holde tilbage for små grå mågeunger, der ikke helt kendte færdselsreglerne.

Midtvejsvarden fortæller, at her er lige langt til Korsør som til Nyborg. Altså midten af Storebælt. 9 meter høj og et fint markeringsmærke.

Fyrbakken og fyrtårnet, som man når at se, når turen går over Storebælt i bil. Det var lidt sjovt at stå og se den anden vej 🙂 Vi er 24 meter over vandet, og stendiget nederst er et tre meter højt dige (her ses kun toppen) – et imponerende flot værk.

Vel tilbage i bussen kørte vi rundt på øen – men gjorde stop under broerne. Det er virkelig store søjler og mega tykke beton flader. Konstrueret så det kan bevæge sig i forhold til temperaturen.

Alle de store granit sten, der ses overalt på øen, er sprængt i et granit brud på Bornholm og sejlet hertil. Flotte er de.

Og her står vi – personale og menighedsråd – ved fyrtårnets fod. Fyrtårnet er flot restaureret med øje for detaljer.

Det var en hyggelig dag, som også bød på besøg i Nyborg kirke og lækker og solid frokost på Villa Gulle.

Det er sådan en tur der er med til at skabe noget fælles historie og giver energi til fortsat at arbejde med alt det, der nu rører sig omkring kirkerne hos os.

God mandag.

Jette

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal