Måned: januar 2018 Side 1 af 2

Da jeg byggede sommerhuset lærte jeg et nyt ord: Logospotter! Det er, når man lynhurtigt og ret så ofte får øje på bestemte mærker. Nogle logoer, der nærmest springer en i øjnene.

Da alt handlede om sommerhuset, var det mest fsc-logoet, jeg ledte efter og meget ofte så. Og faktisk stadigvæk gør. For selvom byggeriet heldigvis er afsluttet, så er det stadig en god ide at købe træ og papir, der er fsc certificeret

Men mærket i dag er et jeg ikke tidligere har set. Jeg har købt en jerseykjole på nettet – det er der såmænd ikke noget særligt ved – men da jeg læste sedlen i nakken, stod der vegan. Jeg har aldrig før læst eller hørt om tøj, der er vegansk. Men det må betyde, at der er taget hensyn til dyr (og natur) da man høstede den bomuld, som er blevet brugt til at lave stoffet af. Og et kig på google har vist mig, at der findes andre tøjmærker, som også har samme filosofi. Tankevækkende og interessant.

Men se så her – et lille mærke inden i kjolen:

Den fineste due med en olivengren i næbbet. Altså. Når man nu er præst og optaget af billeder og symboler, så er det bare så fint at finde det mærke inden i ens nye kjole 🙂

Duen med olivengrenen minder jo om Noas ark. Om duen, der vendte tilbage med en lille kvist, da der igen var begyndt at blive grønt og frodigt på jorden efter syndfloden.

Og duen er jo også symbolet på Helligånden. Guds ånd.

Jeg tror ikke, at det er meningen, at man skal tænke så meget over tingene inden kjolen trækkes over hovedet – men jeg kan nu godt li’ tanken alligevel.

God torsdag.

Jette 

Det har jeg hørt utallige gange før – og selv sagt. Og det er fuldstændig rigtigt!

Men derfor bliver der nu stille, når der ikke længere er børn, der kommer ned af trappen, spørger hvad skal vi spise til aften – eller spørger: Var det et godt møde, du var til 🙂

Der er blevet hentet flyttekasser – for præstegården har jo mange kvadratmeter, så der bliver over tid sat ting tilbage og andet bliver efterladt. I går var nye kasser pakket og har nu forladt matriklen.

Pigerne er flyttet, og Peter har også bare været flyttet tilbage det seneste års tid – så det er helt naturligt og godt, at han nu skal videre.

Han har været heldig at få en fin lille nyrenoveret lejlighed i Århus, som han nu skal gøre til hans. Hvilket han også har gjort sig mange tanker omkring. På søndag skal vi derop, for jeg er jo blevet gift med en mand, der har en stor værktøjskasse og som er rigtig god til at bruge værktøjet, så vi må gerne komme forbi og skrue og bore og hænge forskelligt op 🙂 Det bliver hyggeligt.

Det med at børn kun er til låns, tror jeg mest er som forælder, man tænker over. Jeg tror ikke, at mine børn tænker sådan. Og det er også helt fint.

Nu venter en ny epoke i Peters liv – med ansvar for egen hverdag 🙂 Og jeg kommer sådan for første gang til helt at bo alene i præstegården. Der er i hvert fald plads nok.

Men det er også med en taknemmelighed i hjertet – og stor glæde – at jeg læner mig tilbage og ser, at mine børn klarer sig godt. De kan godt finde ud af at være medborgere og medmennesker i denne verden. Det er jeg stolt af!

Men at børn kun er til låns betyder jo ikke, at de nu forsvinder ud i det blå. Jeg vil for altid være deres mor – være nogens mor – og det er altså ret fantastisk.

På en lidt eftertænksom torsdag.

Jette