Langeland er en fin og hyggelig ø – men den er bare lidt gemt af vejen. Man skal ligesom have besluttet, at nu går turen til Langeland. Det gjorde den så i lørdags. Og det var en hyggelig dag, og hvor vi fandt flere skilte til små seværdigheder, vi gerne ville have besøgt – hvis det nu havde været lidt varmere og på en anden årstid.

Så jo, vi vender tilbage når lejlighed byder sig.

Denne gang havde vi et gavekort, vi gerne ville indløse. Endnu en bryllupsgave. Vi nyder hver gang vi kan gøre brug af en af de oplevelser, søde mennesker betænkte os med, da vi holdt bryllup for 1½ år siden. Og helt naturligt, så går tankerne jo også tilbage til en helt uforglemmelig dag 🙂

Vi valgte at bruge gavekortet til en super lækker frokost på Generalen. Det hedder restauranten, der er indrettet i den gamle hestestald ved Tranekær Slot. Det var rusikt og autentisk – og meget stille en februar lørdag middag. Men betjeningen var i topklasse, der blev sørget for en varmeovn lige ud for vores bord 🙂 Og maden var indbydnede og lækker, og der var nok af det! Vi fik blandt andet de lækreste gammeldags modnede sild og et bræt med forskellige patéer og røgede specialiteter. 

Godt mætte kørte vi lidt rundt og nåede til et skilt: Öehlenschlagers bøg. Det blev vi nød til at undersøge, selv om det var helt udenfor bøgeblads sæsonen. For enden af en vej i vandkanten stod et gammelt bøgetræ.

I følge historien, så sad Adem Öehlenschlager under denne bøg og skrev vores national sang:

“Det er et yndigt land,

det står med brede bøge

nær salten østerstrand.”

Og det kan godt være, at historien ikke er helt sand, men det kæmpe bøgetræ her, det stod meget nær stranden mod øst – med udsigt over Storebælt.

Her ville være skønt på en varm sommerdag! Det var nu også helt fint på en kold og vinterlig lørdag.

På en mandag med sol, sne og blå himmel.

Jette