diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Måned: december 2017 Side 1 af 2

Godt nytår!

Det er blevet tid til at ønske dig et godt og velsignet nytår.

Silkehønsene er klar 🙂 og tænker ikke meget over, hvilken dag det er i dag.

Det er spændende, hvad det nye år vil bringe. Men hvor er jeg glad for, at jeg ikke ved det! Selvfølgelig er mærkedage og andre store begivenheder plottet ind i kalenderen, men de begivenheder og oplevelser, der er med til at sætte spor og farve dagene – de er endnu ukendte.

Med et par linjer fra Grundtvigs salme:

Vær velkommen Herrens år

Og velkommen herhid.

Sandheds Gud! lad dit hellige ord

oplive, oplyse, det høje nord!

Oplive og oplyse – ja, må det være det, ord, tanker og gode mennesker kommer til at gøre i 2018. I den virtuelle verden og i den nære verden lige uden for min dør. Kaste lys over emner, små som store. Give liv til nye idéer og give livsmod, når dagene bliver for mørke.

Hvor er det godt, at det er Herrens år, vi også byder velkomment.

Og så her med foden næsten inde i det nye år går turen sydpå 🙂 Ole og jeg begynder 2018 med en uges ferie på Lanzarote. Det ser jeg frem til – en uge med lidt mere sol og varme end vi har her.

Så det bliver også et på gensyn – bloggen tager på rejse 🙂

Godt nytår – med de bedste ønsker for endnu et nyt år.

Jette

Årets gang i præstengården – og omegn :-) del 2

2017, anden halvdel.

På en gang er et år ikke lang tid, og samtidig, når jeg sidder og kigger balgæns i årets billeder og tekster, så er der sket utroligt meget.

Det blev mest af alt et år, der endte på en anden måde, end jeg havde forestillet mig. Min Fars død og begravelse i december var på ingen måde ventet. Og det kom derfor også til at ligge som en undertone i julen, men alligevel er det hele, som det skal være. Men 2017 blev året der satte et punktum i en æra.

Men hvor livet også går videre. “Slægt skal følge slægters gang” – det er et af mine yndlingscitater. Det giver perspektiv i ens liv, og er med til at betone, at vi ikke kun har os selv som centrum. Vi er en del af noget, der rækker langt ud over os selv.

“Fader-Gud! os til glæde og gavn

nytåret henskride i Jesu navn!” (Den danske salmebog 712,4)

Juli:

Sommerlig cheesecake uden husblas

August:

Sommerhuset til eksamen

September:

Årets bedste køb 🙂 en kompostspand

Oktober:

Endelig et sommerhus med FSC certifikat

November:

Kage med glaze

December:

Smuk dag til en begravelse

Og sådan nåede jeg gennem 2017. Det har været et godt, rigt og begivenhedsrigt år. Jeg er glad for, at jeg ikke vidste, hvad det bød på, da jeg stod på tærsklen 1. januar. Men tænker alligevel nu tilbage med taknemmelighed på endnu et år i mit liv.

Også en tak til dig, der læser med her. Tak for kommentarer og hilsner. Blogverdenen er jo et sjovt sted, hvor man lidt kommer til at kende mennesker, man ellers ikke møder. Berigende og godt. Tak for følgeskab og på gensyn i 2018.

Jette 

Årets gang i præstegården – og omegnen :-) del 1

En kavalkade af billeder over året, der gik – det må indeholde billeder også hentet uden for præstegården. For det er blevet virkeligheden – med Ole bosiddende nær Billund, sommerhuset nær Faldsled og præstegården i Kauslunde, ja så bliver der kørt noget rundt i landet.

Et års tilbageblik er også at gennemtæke, hvad er sket af stort og småt. Der er tre overskrifter i 2017:

Pigerne har fået arbejde og sønnen er igang med at læse

Min Far

Sommerhus

Og til alle tre overskrifter følger masser af taknemmelighed. En glæde over, at de unge mennesker trives og har det godt. En tak og en vemodig afsked med min Far. Og så endelig et sommerhus, der blev færdigt – parat til en ny æra i mit og familiens liv 🙂

Og så er der naturligvis tusindvis af små og store glimt fra et år med skønne mennesker i mit liv – dem er der ikke billeder af her – men velsignet at være en del af. Men her lidt billeder fra 2017.

Januar:

Citron petit four

Februar:

Fødselsdagslagkage til min far

Marts:

Sommerhus i forårssol

April:

Lækker nøddetærte

Maj:

Min fars nye hjem, Hellevadlund

Juni:

Mettes dimission 

Og så var vi nær på sommeren – i morgen følger sidste halvdel.

På eftertænksomme dage – de sidste i 2017.

Jette

Midt i det hele – Glædelig jul

Sådan føles det lidt – som om, at nu blev det pludselig jul – midt i det hele. Men december har også været helt anderledes end den plejer. De seneste tre uger er der virkelig ændret på det, der plejede at være.

Et par dage, før min far døde, fik vi solgt vores barndomshjem. Det var godt, men pludselig skulle det også tømmes, for overtagelsen er 1.1.2018. Nu er det tømt, og en del inventar, møbler og lamper er fordelt hos min søster og jeg og vores børn. Alt sammen noget, der ligesom tilhørte min mor og far. Nu skal de ting til at finde sig til rette hos os. Der blev også smidt utrolig meget ud – at tømme et hjem efter at nogen har boet der næsten 70 år, siger sig selv, at så er der meget. – Gammelt, slidt og utidsvarende – men alt sammen med erindringer knyttet til.

Jeg fik blandt andet dette broderede bibelord. Det har altid hængt i mine forældres stue. Der synes jeg stadig, at det hører til – men jeg tror også på, at det kommer til at være gode ord her hos mig.

En æra er sluttet. Det er dog gået så hurtigt, at det knap nok har bundfældet sig endnu. Og midt i det hele er det så blevet jul.

Jeg har fået skrevet mine prædikener, og er ved at være klar til nogle gode juledage i kirken og herhjemme. Mens jeg skrev på min prædiken, faldt jeg over et citat af Kathrine Lilleør.

Hun har sagt – meget rigtigt:

“Ved juletid holder samtlige af vores barndomsminder generalforsamling, og vi mindes alle de juleaftener, vi har haft, og mindes dem, der ikke er iblandt os mere. Det er derfor, at vi kalder julen for hjertens og mindernes fest.”

Sådan er det i hvert fald i år 🙂 Og vedbliver det nok med, i taknemmelig erindring.

Det er ikke meget, der er blevet lavet af julekager og julebag. Men denne chokoladebombe blev det til, og den er nu fin til en kop kaffe.

Og det bliver jul, uanset, hvor meget eller lidt, vi hver især har fået nået. For julen afhænger heldigvis ikke af vores egen formåen. Den kommer til os som en gave. Barnet i krybben. Guds søn. Det er godt at holde sig for øje.

Med ønsket om en rigtig glædelig jul til dig og dine.

Kærlig hilsen

Jette

Julekoncert – et dejligt pusterum

I aftes var der julekoncert i Gamborg kirke. Det blev en dejlig aften, med stemningsfuld musik, dejlige sange og levende og nærværenden musikere.

Menighedsrådet havde inden tid talt om, om den koncert lå for tæt på jul. Men jeg tænker lidt modsat – at nu er de fleste arrangementer ved at være afholdt, og så har man god tid og måske også brug for et pusterum, hvor man blot kan sidde og lytte og nyde rummet og musikken.

Og det lykkedes til fulde. Der var fuldt hus i kirken.

Zenobia

Sang og musik stod Zenobia for. Tre super musikalske kvinder, der netop i år fejrer 10 års jubilæum med deres trio.

Og de gør det godt. Med humor og små anekdoter fører de tilhørerne gennem deres musikalske univers, der spænder fra danske sange og salmer til deres egne kompositioner – i både tekst og musik. Vi sang med på kendte julesange og de fortolkede vintersange og spillede en festlig polka. Og sluttede af med en smuk udgave af Maria gennem torne går.

Og efter koncerten fulgte langt de fleste tilhørere med ned i forsamlingshuset og spiste æbleskiver og drak kaffe, alt imens snakken genlød gennem rummet.

En alt i alt smuk og steningsfuld aften – og fin optakt til jul.

Som er her næsten 🙂

God torsdag.

Jette

Julekagen fyldt med minder

Jeg bagte for nogen tid siden den engelske julekage, dryppede den med rom og gemte den i køleskabet. Nu ventede den på at det blev jul.

Men den blev fundet frem før tid. For pludselig blev det vigtigt for mig, at den blev færdig og pyntet, så den kunne komme med nord på inden jul. Den blev overtrukket med marcipan og under marcipanen er der abrikosmarmelade

Den dag, min far blev begravet, da samledes hele familien ude på vores barndomshjem efter begravelsen og mindesamværet, for at drikke kaffe, og så ville det være helt i min mors ånd, at vi spiste den kage, hun altid serverede for os alle sammen i julen – den engelske julekage.

Nu var hverken min mor eller far til stede, så handlede det om, at gøre noget, der mindede om dem. Og det var blandt andet at samles om et kaffebord.

Kagen er blevet god. Og da det er en solid kage, så strækker den langt – til julen herhjemme også 🙂

God onsdag.

Jette

Børnehavejul

Det er entilbagevendende begivenhed, og lige hyggelig hvert år. Sognets børnehave kommer til julegudstjeneste, og har de senere år selv bidraget med enten krybbespil eller Luciaoptog. I år var det Luciasangen de havde øvet sig på.

Og de ser bare så søde og fine ud, som de står i våbenhuset, klar til at gå ind. Uforfærdede og med stor glæde.

I kirken ventede forældre og mindst lige så mange bedsteforældre. Det en kort gudstjeneste, som mange nyder at deltage i.

Vi når at synge de helt traditionelle julesalmer og høre juleevangeliet, inden børnene tager hjem til børnehaven og julefrokosten 🙂

Det med salmer prioriterer både børnehaven men også jeg ret højt. For jeg kan jo se, at de salmer min store konfirmander helst synger med på – er julesalmerne. Der er en fortrolighed og genkendelighed over dem, som gør dem trygge. Her føles det ok at synge med.

De store og smukke juletræer er så fine. De har i år fået både ny topstjerne og nye lys. Fjernbetjente LED lys. Præsten synes virkelig det er smart 🙂 De små stjerner er en gave, gamle og gulnede, men knytter vel egentlig meget godt historie og tradition sammen. Julepynt, der findes frem år efter år og mærkes af tidens tand. Jul er meget tradition og gensyn, lys og glæde.

Det er en dejlig tid at være præst på 🙂

God tirsdag.

Jette

På den anden side

Vi er kommet på den anden side. Og dog, stadig med sindet og tankerne fyldt efter de seneste dages begivenheder.

I lørdags begravede jeg min gamle far. Det blev en fin og god dag. Der var mange, der fyldte godt op i kirken.

Hans tre yngre søskende deltog (de sidste ud af i alt 11). Og svogre og svigerinder – niecer og nevøer, naboer og selvfølgelig hele familien. Dejligt at så mange kunne samles midt i julemåneden. Men også et minde om, at min far har sat sig spor andre steder end kun hos den nærmeste familie. Det var dejligt at blive mindet om.

Ved en begravelse eller bisættelse er det normalt, at de nærmeste lægger en blomst på kisten, inden den kører væk i rustvognen, eller kaster en blomst ned i graven, når kisten er sænket ned. En sidste hilsen – selv om jeg ikke er vild med det udtryk.

Vi fulgte traditionen. Men havde valgt en lidt anderledes løsning. For som min søster ganske rigtigt sagde, så var vores far landmand hele livet – og det ville vi gerne understrege en sidste gang. Så jeg lavede små buketter af havre og bygaks og lagde en nellike ved.

Det gav meget mening, at det var dem, vi kastede i graven.

Nu venter julen lige om hjørnet.

Med højtid og festtid og familietid. Og alt sammen er så fint og godt. Men selvom vi er på den anden side, så sidder sidste uges mange indtryk og savnet stadig i kroppen. Men julen har plads til det hele. Julesalmerne udtrykker også det. Især en har et helt fantastisk udtryk – og det er fra salmen: Velkommen igen Guds engle små (nr. 99 i Den danske Salmebog)

Grundtvig skrev salmen for små 200 år siden, og lader englene fortælle om julens glade budskab, der forkyndes for høj og lav. Og så slutter han sidste vers således:

Vor Fader i Himlen! lad det ske,

lad julesorgen slukkes.

Det er en af salmebogens mest udtryksfulde sætninger. Så modsætningsfyldt – at tale om julesorg – men samtidig enormt meningsfuld. For netop ved juletid opleves glæde og sorg side om side i mange familier. Der mangler nogen, man plejede at fejre jul med. Sorgen får plads, men glæden banker på. Jesus blev født og kom til jord – for at bringe trøst til sorgfulde. Men også for at bringe fred til mennesker.

Gud blev menneske, for at være hos og vandre med os – i glæde og sorg.

God mandag – i ugen op til jul.

Jette

Når nogen dør …

Så går tiden lidt i stå. Og det gør den, uanset om det er et gammelt menneske, der dør fra en, eller det er et yngre menneske, der dør eller hvis det er et dybt tragisk dødsfald.

I søndags døde vores gamle far. Det er som det skal være. Men alligevel uventet – selv om han jo var 96 år gammel. Men efter et par dage med lungebetændelse ville hans gamle krop ikke mere, og hjertet holdt op med at slå.

En virkelig fin måde at komme herfra på. Det har været min største frygt, at han måske ville få et langt sygeleje, inden hans liv sluttede. Sådan gik det heldigvis ikke.

Min mors gravsted februar 2014

Men dagene nu er lidt som at gå i en boble. Adventstiden og alle juleforberedelser og arrangementer fortsætter rundt om en – og vi gå lidt og venter. Tænker og mindes, taler sammen og græder lidt. Selv om det jo ikke på den måde er sørgeligt, så er det bare noget, der altid har været der, der ikke er her mere.

Min far begraves på lørdag, så indtil da, vil der være stille her

I taknemmelig erindring

Jette

Advent i sommerhuset

Hvor har jeg glædet mig til første gang at kunne julehygge i sommerhuset. Pynte med lidt gran, lave en dekoration og dække bord med gran og kviste.

I weekenden lykkedes det – alle børn, svigersøn og min egen Ole kunne komme i sommerhuset samtidig. Så der blev gjort klar, og jeg nød det. Fyrede gevaldigt i den lille brændeovn, så huset blev gennemvarmt inden de kom. Og den lille ovn klarer det helt fint. Der skal blot holdes øje med den, for selve rummet til brænde er ikke stort, så der skal jævnligt mere træ på.

Her et par glimt fra Kærnehuset:

Plankebordet og stolene fra den blå avis – det fungerer 🙂

Idéen med træsvampene som bordpynt fik jeg fra Karens blog – mine svampe er dog købt i Bilka 🙂 Men en super nem måde at lave lidt bordpynt på. Servietterne er købt i den lokale Brugs og fremstillet af papir, der er fsc certificeret 🙂

Ja, Diva nød også varmen fra brændeovnen.

Maden – ja den glemte jeg altså at fotografere. Men opskrifterne er fra bloggens arkiv, så har du lyst til en ret grøn adventsmiddag, så er her et forslag:

Tomatsalat – selv om tomaterne er lidt ude af sæson

Perlespeltsalat med æble, squash og peberfrugt og persille

Porretærte

Og ved siden af fulgte lidt ovnbagt laks, og der sneg sig også et enkelt hvidløgsflutes ind.

Til kaffen var der krydret brownie og bærpure.

Det blev en dejlig aften og skøn morgen – inden vi igen skulle hver til sit. Men sommerhuset levede fuldt ud op til dets værdier – om nærvær, samtale og masser af hygge og stemning.

God mandag.

Jette

Side 1 af 2

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal