På en måde helt som det skal være – at mit barndomshjem bliver sat til salg – en naturlig konsekvens af, at min Far ikke kan bo der mere, og nu er kommet godt på plads på plejehjemmet.

Men så alligevel. Så er det underligt.

Min Far har boet der i næsten 70 år – 68½ år blev det til, og så er det ikke engang hans fødehjem 🙂 Det er til gengæld mit fødehjem. For modsat min søster, så var jeg en hjemme fødsel. Det kan jeg nu ikke huske, men har fået det fortalt 🙂 Og vel også helt naturligt, der lige i begyndelsen af 60’erne.

Ens barndomshjem rummer alle historier. Fortællingen om de vigtigste år i ens liv.

Men når jeg går rundt i stuerne nu, så mangler der til gengæld også noget. Nogen. Der er ikke liv mere. Kun fluerne og edderkopperne, der holder fest. Så det er ikke rigtig hjem mere. Som min datter Trine sagde, da min mor døde, og Trine efterfølgende kom på besøg – “så mangler bedstemor bare.” Tiden, stemningen, alt var forandret. Og sådan er det også nu, hvor min Far ikke er der. Så er det på sin vis rum, der står, men uden deres vigtigste indhold. Liv og ånd – og min Far 🙂

Så nu er hjemmet sat til salg. Og egentlig håber jeg, at det bliver solgt rimeligt hurtigt. Men nu må vi se, hvordan det går.

God tirsdag.

Jette