At flytte på plejehjem – en positiv oplevelse

Ja, nu ved jeg godt, at der er stor forskel på at være 56-årig datter og så på at være 96-årig far, der skal flytte – efter næsten 70 år på samme matrikel.

Men når det ikke kan være anderledes, og han også selv befinder sig godt med at være omgivet af flere mennesker, end der var hjemme, så blev det at flytte på plejehjem en helt igennem positiv oplevelse.

Min far har fået plads på det lokale plejehjem, og har fået en lejlighed med udsigt ud over den samme vej, som han havde, da han boede hjemme. Desværre kan han ikke rigtig nyde den, med det meget nedsatte syn, men tanken er god. I hvert fald i mit hovede.

Min far var ventet – der var velkomst skilt på hoveddøren og alle papirer lå klar i lejligheden, ligesom en stor og flot hortensia var stillet ind som en kærlig hilsen og velkommen til.

Plejehjemslederen gav os en grundig introduktion og rundvisning. Det var tydeligt at mærke, at hun var både glad for og stolt af sit plejehjem. Og med god grund.

Ole, Peter og jeg – mest de to først nævnte – flyttede indbo og jeg forsøgte at skabe lidt hjemlig genkendelighed 🙂 Lejligheden var stor, og det føltes som at få sin egen lejlighed og ikke bare en stue på et plejehjem.

Der er virkelig sket meget på det felt i forhold til, da min gamle farmor flyttede ind på samme plejehjem for 25 år siden.

Jeg ved godt, at min far ikke får så meget brug for alle faciliteterne, men det hele virker bare mere som et rigtigt hjem – hvor man kan føle sig hjemme og godt tilpas. (Stoffet på stolen har min mor broderet for mange år siden :-))

Nu håber jeg min far falder til og lærer at finde nogenlunde rundt – for det er trods alt en udfordring: at skulle lære at orientere sig et nyt sted, når man ikke kan se, og heller ikke hører for godt. Men jeg er sikker på, at han er i gode hænder og dejlige omgivelser.

Tak til plejehjemmet for en super velkomst – det var en positiv oplevelse at flytte min far på plejehjem.

God tirsdag.

Jette

(Peter har taget alle billeder :-))