Vi er kommet på den anden side. Og dog, stadig med sindet og tankerne fyldt efter de seneste dages begivenheder.
I lørdags begravede jeg min gamle far. Det blev en fin og god dag. Der var mange, der fyldte godt op i kirken.
Hans tre yngre søskende deltog (de sidste ud af i alt 11). Og svogre og svigerinder – niecer og nevøer, naboer og selvfølgelig hele familien. Dejligt at så mange kunne samles midt i julemåneden. Men også et minde om, at min far har sat sig spor andre steder end kun hos den nærmeste familie. Det var dejligt at blive mindet om.
Ved en begravelse eller bisættelse er det normalt, at de nærmeste lægger en blomst på kisten, inden den kører væk i rustvognen, eller kaster en blomst ned i graven, når kisten er sænket ned. En sidste hilsen – selv om jeg ikke er vild med det udtryk.
Vi fulgte traditionen. Men havde valgt en lidt anderledes løsning. For som min søster ganske rigtigt sagde, så var vores far landmand hele livet – og det ville vi gerne understrege en sidste gang. Så jeg lavede små buketter af havre og bygaks og lagde en nellike ved.
Det gav meget mening, at det var dem, vi kastede i graven.
Nu venter julen lige om hjørnet.
Med højtid og festtid og familietid. Og alt sammen er så fint og godt. Men selvom vi er på den anden side, så sidder sidste uges mange indtryk og savnet stadig i kroppen. Men julen har plads til det hele. Julesalmerne udtrykker også det. Især en har et helt fantastisk udtryk – og det er fra salmen: Velkommen igen Guds engle små (nr. 99 i Den danske Salmebog)
Grundtvig skrev salmen for små 200 år siden, og lader englene fortælle om julens glade budskab, der forkyndes for høj og lav. Og så slutter han sidste vers således:
Vor Fader i Himlen! lad det ske,
lad julesorgen slukkes.
Det er en af salmebogens mest udtryksfulde sætninger. Så modsætningsfyldt – at tale om julesorg – men samtidig enormt meningsfuld. For netop ved juletid opleves glæde og sorg side om side i mange familier. Der mangler nogen, man plejede at fejre jul med. Sorgen får plads, men glæden banker på. Jesus blev født og kom til jord – for at bringe trøst til sorgfulde. Men også for at bringe fred til mennesker.
Gud blev menneske, for at være hos og vandre med os – i glæde og sorg.
God mandag – i ugen op til jul.
Jette
Karen
Selvfølgelig sørger du over din far, selvom han havde et godt og langt liv. Du kommer jo til at savne ham. Min egen far blev kun 68 og døde af lungekræft, og selvom det er 17 år siden, savner jeg ham da alligevel tit. Det er jo også en form for liv efter døden, at vi husker dem, vi har mistet. Og det at hvis man ikke havde elsket dem, ville sorgen heller ikke være der, så sorgen er en del af kærligheden. Men alt det ved du jo – det er bare altid noget andet at føle det end at vide det.
Knus, Karen
Jette Holm Rosendal
Kære Karen. Tak for dine fine ord – og ja, selv om jeg godt ved det og har sagt lignende selv, så er det bare anderledes, når det er ens egne kære det handler om. Og dejligt at kunne tænke tilbage og mindes, det er som du skriver, med til at holde dem levende. kh Jette
Christina / TheBigMeowski
Jeg er ked af at læse, at du har mistet din far, Jette. Jeg synes, at din buket med korn var en virkelig god og rørende måde at sige farvel på. En stor respekt og forståelse for det liv, der har været.
Tanker til dig og dine kære ❤
Jette Holm Rosendal
Kære Christina. Tak. Det med kornet blev bare helt rigtigt, selv om jeg slet ikke selv havde tænkt i de baner. kh Jette