En gang om året er der studietur for kirkernes menighedsråd og personale – og deres ægtefæller. Det er altid en hyggelig tur og gennem mine mange år som præst, ja så har vi besøgt utallige spændende steder, kirker og historiske monumenter. For to år siden var vi her.

I går var vi afsted igen. Til Sprogø. Den lille ø i Storebælt, der blev mest kendt i offentligheden, da TV2 havde vejrstation derude fra  1994 – 1998. Men som i øvrigt har haft en lang og spændende historisk og betydningsfuld historie. Som jeg ikke kan, men som en meget engageret guide kunne berette om 🙂

Fyrbakke- og tårn, pigehjem og midtvejsvarde – var noget af det, vi så. Udefra. For øen er meget beskyttet af hensyn til natur og dyreliv, og bygningerne er som sådan lukket for offentligheden. Der er kun guidede ture derover, og de tre huse på øen er forbeholdt dem, som arbejder og har deres gang på Sprogø.

Der er masser af dyre- og især fugleliv på øen. På turen rundt i bussen, måtte vi behørigt holde tilbage for små grå mågeunger, der ikke helt kendte færdselsreglerne.

Midtvejsvarden fortæller, at her er lige langt til Korsør som til Nyborg. Altså midten af Storebælt. 9 meter høj og et fint markeringsmærke.

Fyrbakken og fyrtårnet, som man når at se, når turen går over Storebælt i bil. Det var lidt sjovt at stå og se den anden vej 🙂 Vi er 24 meter over vandet, og stendiget nederst er et tre meter højt dige (her ses kun toppen) – et imponerende flot værk.

Vel tilbage i bussen kørte vi rundt på øen – men gjorde stop under broerne. Det er virkelig store søjler og mega tykke beton flader. Konstrueret så det kan bevæge sig i forhold til temperaturen.

Alle de store granit sten, der ses overalt på øen, er sprængt i et granit brud på Bornholm og sejlet hertil. Flotte er de.

Og her står vi – personale og menighedsråd – ved fyrtårnets fod. Fyrtårnet er flot restaureret med øje for detaljer.

Det var en hyggelig dag, som også bød på besøg i Nyborg kirke og lækker og solid frokost på Villa Gulle.

Det er sådan en tur der er med til at skabe noget fælles historie og giver energi til fortsat at arbejde med alt det, der nu rører sig omkring kirkerne hos os.

God mandag.

Jette