Mine to menighedsråd og kirkernes personale var i går på den årlige ekskursion. En tur ud i landet, for at se nyt, opleve noget og tale sammen og hygge sig med hinanden.

Det er på en måde også kirkeministeriets måde at sige tak for indsatsen til alle de frivillige menighedsråd, der hvert år gør en stor indsats for at få tingene til at fungere omkring netop deres kirke. At sige det er kirkeministeriet, der står bag, er måske nok lidt en overdrivelse, men lovgivningen herfra giver mulighed for at menighedsråd arrangerer en ekskursion hvert år.

Det er netop frivilligt arbejde, og så er denne ekskursion ligesom et anerkendende skulderklap.

Menighedsråd og personale

Og det er hvert år interessant og givende at komme på ekskursion. Jeg har været på over 20 ture, og de har været meget forskellige. Sidste år gik turen til København og i år gik turen til Aarø. Fra noget ganske stort til noget ganske småt. En ø med 160 indbyggere lige uden for Haderslev fjord.

At leve og bo på en ø er noget særligt. Det opleves ikke helt tydeligt, når øen hedder Fyn – men på en lille ø, hvor alle næsten kender alle, og hvor der skal sejles for at komme frem, så sker der noget. Farten sænkes. Fred og ro, tid til at se, tid til at nyde naturen, udsigten, fuglelivet og meget andet.

Øbussen – traktor og vogn

Transporten foregik med øbussen – en traktor med vogn. Sæderne var store, gamle – men magelige – sofaer. Og så gik det ellers øen rundt med en lokal guide. Det var bestemt med til at gøre turen levende og vedkommende, for hun kendte jo huse og mennesker, foreningsliv og forretningsliv og alt om, hvordan det er at bo på en ø og arbejde på fastlandet. Men kunne positivt fortælle om den kollektive trafik, at færgen sejlede en gang i timen (10 minutters overfart) og på havnen ventede bussen til Haderslev også en gang i timen. Så på den led var Aarø godt vant.

Fredelig krokodille

Der var en super fin naturlegeplads på øen, med masser af legeredskaber og nok så vigtigt masser af bænke og borde. Et oplagt sted at holde pause og spise medbragt morgenmad.

Tid til morgenkaffe

Kirken på øen er altid åben. Hvilken skøn tanke. Kirken var kun godt 100 år gammel, inden den blev bygget havde man brugt skolen som kirkesal. Men en lokal mand skænkede jorden og så blev der bygget kirke.

Julekirke

Kirken blev taget i brug juleaften og indviet – og derfor har den navnet “Julekirke”. En smuk og enkel kirke.

Krusifiks og glasmosaik


Der var ingen rigtig altertavle, men derimod en fin og lys glas mosaik.

Kirkegårdslågen

På lågen indtil kirkegården sad dette flotte kors.

Turen fortsatte og vi så natur, vinmark, gallowaykvæg, fugle og lokale små butikker. Og her var det nok mest kvinderne, der syntes, det var godt. Garn og lokale specialiteter det er altid interessant. Og jeg tror, Aarøs handlende var tilfredse med at have besøg af os 🙂

Souveniers 

Tørret tang og en Aarø dram kom med hjem. Jeg har ikke rigtig nogen ide om, hvad eller hvornår jeg skal bruge noget af det – men det så bare spændende ud. Og det med tangen spredte sig, så de fleste af deltagerne fik et lille glas med hjem, nu er det så interessant, hvad de og jeg får ud af det 🙂

En fin tur til en interessant ø. Informationsfolderen og hjemmesiden er rigtig god. Der er i øvrigt masser af mulighed for at vandre øen rundt. Man kan blandt andet gå på digerne. De er bygget for at beskytte øen – og nok også nødvendigt, for højeste punkt på øen er ca. 7 meter over havet.

Aarø – Lillebælts perle. Når de selv skal sige det 🙂 Men et besøg på øen kan kun anbefales.

God søndag.

Jette