Hvor tit får man lige et brev med afsender fra det danske generalkonsulat 🙂 Jeg gør i hvert fald ikke. Og der gik også lidt tid, før jeg kom i tanke om, hvad det måske kunne være. Først da jeg fik øje på bynavnet: Barcelona, ringede nogle klokker.
Vi var jo på forlænget weekend i Barcelona i foråret – en dejlig tur, men også med lidt ærgrelse over, at min taske, pung og briller blev stjålet. Forsikringssagen er for længst klaret, det gik fint, og jeg har fået gode nye briller 🙂 nyt kørekort og andre kort.
Og så kom lige brevet her.
Hittegods og indleveret på konsulatet. Og nu hjemsendt til mig. Det synes jeg er rigtig god service. Og bestemt modtaget med en vis gensyns glæde. For inden i lå en del af mine gamle kort.
I dag går turen nordpå, forbi Århus og siden op til min far. I morgen venter et spændende byggemøde med sommerhusfirma og certificeringsfirma – det bliver så godt at komme et lille skridt videre. Det har alt i alt taget noget tid 🙂
God søndag.
Jette
Skriv et svar