Tag: Tanker om stort og småt Side 30 af 48

I morgen fejrer vi Jesu himmelfart. Alene ordene er selvmodsigende – så ikke så mærkeligt, at det er en helligdag, der har svært ved at finde folkeligt fodfæste 🙂

Dagen er faktisk en af de store helligdage, og der kimes med klokkerne inden gudstjenesten. Som det er skik ved de store helligdage til jul, påske og pinse.

Kristi Himmelfart markerer, at Jesu tid på jorden er forbi. Fortællingen om hans virke slutter her. Fra nu af er det mennesker, der fortæller Guds historie videre. Som disciplene gjorde – op gennem tiden, til den nåede os, og hvor vi nu fortæller den igen og igen – i ord og handling.

Jeg faldt over en gammel legnede om netop Kristi Himmelfart:

“Efter himmelfarten spurgte en engel Jesus: “Hvordan skal det gå med dit rige på jorden? Hvilke planer har du for fremtiden?” Kristus pegede på de elleve disciple, som efter himmelfarten var på vej hjem igen, og han sagde: “Jeg har jo mine disciple.” Men englen var ikke tilfreds: “Hvad nu hvis dine disciple svigter – hvad vil der så ske? Har du ikke en anden plan?” spurgte han. Kristus svarede: “Nej, jeg har ingen anden plan.”

Dermed er opgaven også givet videre til os! For der er ikke nogen anden plan. Men vi står ikke alene med den. – Om 10 dage er det pinse, og da fejrer vi, at Gud sendte sin ånd – netop til at udruste os og til at opmuntre os.

Glædelig Kristi Himmelfarts dag.

Jette

I dag er det præcis et år siden, at vi flyttede min far på plejehjem. Det er stadig en dag, jeg tænker på som en god dag. Omstændighederne i betragtning, så var dét den rigtige beslutning. Og min far fik et halvt år på plejehjemmet – en tid, hvor han havde det godt, og deltog i det meste af det som foregik. Jeg synes stadig, at det var et godt plejehjem, der var en virkelig hyggelig og hjemlig atmosfære. Indretningen var gammeldags, det var fortiden, der var vigtigst.

I dag går turen så igen nordpå – denne gang for at aftale med graveren, hvordan gravstedet nu skal lægges an.

Det har jeg såmænd ikke de store tanker omkring. Det skal være pænt, det skal være let at holde og må også godt afspejle de to kære mennesker, der hviler under den store sten.

Jeg ved godt, at jeg ikke vil komme der særlig ofte, det er for langt væk. Men det betyder ikke, at de bliver glemt.

Vi menneskers liv fletter sig jo ind i hinanden, og efterlader tydelige spor. Og når det gælder ens forældre, ja så er der virkelig mange spor at tænke tilbage på. Og hvor jeg stadig kan savne lige at vende et eller andet med dem.

Bornholmeruret er arvet og har fundet en plads i præstegården. Min mor havde altid ønsket sig et bornholmerur, og tænkte siden, at det ville passe fint i en gammel præstegård. Så nu står det her 🙂 med en inskription “Tempus fugit” – latin, og som betyder: Tiden flygter. Det er måske så meget sagt, men at tiden iler opleves mere og mere, jo ældre man bliver 🙂

God tirsdag.

Jette

Jeg har kigget lidt baglæns og undret mig over, at der ikke er bagt hveder i flere år.

Men det har en forklaring – jeg har nemlig ikke været i Danmark de sidste to år torsdag før bededag. For to år siden var det Luther og Wittenberg, det handlede om. Og sidste år var det ferie i Milano med hele familien.

Men i år er jeg hjemme. Det samme er familien, så i morgen er der inviteret til varme hveder. En hyggelig tradition, som vist er mere udbredt, end jeg lige tænker mig.

Vores nye gravermedhjælper fortalte, at hendes familie plejer at mødes og riste hveder over bål i haven. Det lyder da som en rigtig god idé. Og endnu et argument for, at der nok på sigt skal laves en bålplads på sommerhusets grund 🙂

Nu er hvederne bagt og afkølet – og smager fint som de er: Nybagte. Men de bliver gemt til i morgen, hvor de ristes og nydes med godt med smør.

Og bededag er der helt almindelig gudstjeneste. Med en prædiken inspireret af den lilla bog: Fra bønnens verden. En lille bog skrevet af afdøde biskop Jan Lindhardt. Han ville med bogen her gerne slå et slag for, at det er godt at bede en bøn til Gud. At det faktisk er en mulighed vi har fået givet, og som vi har stor gavn og glæde af at gøre brug af. At det er ligetil.

På en lidt regnvåd onsdag.

Jette

Når jeg har to kirker er der også to søndage, hvor der er konfirmation. Sådan har det været fra længe før jeg kom til sognet, og det laver man ikke bare lige om på 🙂 Men fint for mig.

Fin blomst i bænkerække

I går blev de første fire konfirmander konfirmeret. Det var festligt og hyggeligt – og der var blomster, musik og klokkeringning – helt som det plejer at være. Men når det nævnes, så er det fordi, at konflikten, som stadig spøger i baggrunden, kunne have ændret på det helt normale. Men udsættelsen gjorde, at det blev, som det plejede. Nu afventer jeg så, hvordan det ser ud om 14 dage, når der er konfirmation igen.

Nu er det nu …

En konfirmation er en stor dag i de unge menneskers liv – og for den sags skyld også i deres forældres. De har alle glædet sig og gjort sig umage, for at det hele kommer på plads. Og er lidt nervøse og spændte – både unge og ældre.

I går var det faktisk mest forældrene, der afslørede det. En havde glemt at få hunden ud af bilen, inden de kørte i kirke, så hun måtte retur og sætte den af 🙂

Og en anden glemte helt at rejse sig – han blev så rørt, da det var hans datters navn, der blev læst op 🙂 (familien fik dog puffet til ham, så han kom op at stå)

Konfirmand ikon

Men ellers gik det hele godt. Og jeg glæder mig over, at de nu er godt på vej ud i livet. Med Guds velsignelse i ryggen.

Og er lykkelig for, at jeg er et andet sted i mit liv. Men de unge mennesker er bare så glade og forventningsfulde – fulde af gå på mod og med hjertet fyldt af drømme.

Tillykke til mine konfirmander – og til alle andre konfirmander.

God mandag.

Jette

Ja, der var nu faktisk to – men det var kun den ene, der var på som oplægsholder.

Jeg var taget afsted til en salme sangsaften, hvor Lisbeth Smedegaard Andersen kom og fortalte om 12 af hendes nyeste salmer. Lisbeth Smedegaard er tidligere præst, kunsthistoriker og forfatter. (Et portræt af hende kan læses her)

En del af hendes salmer er allerede medtaget i 100 salmer. Men hun er en flittig dame, og har skrevet mange andre gode salmer.

Og det er altid en fornøjelse at møde mennesket bag ordene. At høre hendes tanker bag de mange fine billeder og beskrivelser, der dukker op i salmerne. At høre om, hvilken lejlighed mange af salmerne også er skrevet til. Og i det hele taget møde et så engageret menneske, der let og uden mikrofon i en alder af 84 år fortæller og leder aftenen – det er imponerende!

Det er ikke muligt at gengive aftenens indtryk – men her er et enkelt vers fra en af hendes vintersalmer:

En hviletid

for alt, hvad Herren skabte,

for korn og pindsvin dybt i vinterhi,

en eftertankens tid for os, der haster

de nøgne, sorte buske travlt forbi. (801 i “100 salmer”)

Enkelt og ligetil – og smukt på samme tid. Og som hun fortalte med et glimt i øjet, så var dette pindsvin, det eneste der var at finde i danske salmer 🙂

Men hun syntes pindsvinet var så dansk et dyr – det tøffede stille og roligt rundt i haver og parker, tillidsfuldt og trygt. Men blev det bange for noget fremmed, så rullede det sig sammen og viste pigge. Og om vinteren går det i hi. Et billede, der måske ligner vi danskeres levevis – er det ikke sjovt set 🙂 ?

Så i dag sidder jeg beriget med nye ord og nye salmer, og ved, at nogle skal vælges til de kommende helligdage. Skønt at få udvidet repertoiret.

Og så sidder jeg i dag og glæder mig over en buket af havens første påskeliljer – udsprungne. De har været længe undervejs 🙂

Må du få en dejlig weekend.

Jette

Jeg har som tidligere nævnt ferie i denne uge 🙂 Alene i min ret store præstegård og god tid til at tænke over stort og småt – det er ret godt.

Små hyacinter i morgensol

Og noget af det, der er poppet op, er min profil her på bloggen. Se under Bag om Bagning med Budget mm. For meget har ændret sig, siden jeg skrev det første indlæg tilbage i november 2013. En skønsom blanding af stort og småt, store familiebegivenheder og små daglige glæder. Alt sammen noget, der er med til, at min hverdag nu ser noget anderledes ud end for fem år siden. Derfor er det tid til at opdatere profilteksten 🙂

Høns på morgentur

Det er nu blevet gjort – der er blandt andet blevet nedjusteret omkring bageaktiviteten. Jeg bager stadig gerne og prøver nyt, men det sker ikke helt så ofte som før. Derfor er der tid og plads til at skrive om andre ting. Om sommerhus og have, kunst og kultur – og selvfølgelig livets gang i mine to sogne. For at være præst på landet er at være en del af området og historien her.

Vi vil gerne ind 🙂

Jeg håber meget, at du forsat har lyst til at læse med og kigge forbi. Med profil opdateringen bliver bloggen i endnu højere grad her, hvor jeg kan skive om lige det, der ligger for eller optager mig. Så navnet Bagning med Budget mm beholder jeg – men mm (med mere) kommer til at fylde langt mere 🙂

Grove havremuffins

Men i morgen er det opskriften på disse lækre grove havremuffins der kommer med 🙂

God torsdag.

Jette

Så er de pastorale skriblerier ved at være klaret – det er altid så fint at nå hertil. Jeg har gudstjeneste alle fire helligdage, så det bliver nogle travle dage. Men også gode og indholdsrige dage.

Påsken er kirkeårets største højtid – selv om julen umiddelbart ser ud til at mene noget andet. Julen er dejlig, hyggelig og fyldt med lys og varme – alt det, vi har brug for på den tid af året.

Påsken er til gengæld her, hvor livet – akkompagneret af forårets frembrud – får tydning og mening. At efter vinter kommer vår – at livet bryder gennem den kolde og mørke jord.

Billedet er en ikon, som en af mine konfirmander har lavet i år. En ikon beskrives som et nøglehul til at kigge ind i den lysende evighed, Guds himmel.

Hun har lavet det over sit konfirmationsvers:

Jesus siger: “Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.” (Johannes evangeliet 15,13)

Jeg ved ikke, hvad hendes tanker er – men jeg ser et billede fyldt med symboler. Og både vers og symboler rammer midt ned i påskens budskab.

Korset med et hjerte i midten, hvorfra der drypper blodsdråber. Og ved siden af en gylden rose – et andet symbol for Jesus. Og det hele placeret med et stort hjerte som baggrund. En virkelig fin ikon.

Og som på sin egen måde fortæller påskens betydning. Jesus, der af kærlighed til os, gik i døden for os for at frelse os. For at give os håb og evigt liv. Jesus opstod og livet spirer på ny.

Troen, håbet og kærligheden kommer til udtryk her.

Det er påske! Alting springer ud,

alle knopperne er lige ved at briste,

det er livet, der vil leves. Det er Gud,

der vil trøste alle os, der måtte miste.

Og når Gud gir liv

og gør det underfuldt og grønt,

blir det påske og opstandelse

og skønt! 

(Holger Lissner 1993)

Med ønsket om en glædelig og velsignet påske til dig.

Jette

Den kommende uge – dagene op til påske – bliver også kaldt den stille uge.

Rundt om mig er der ret stille nu, tidlig morgen, skolen har påskeferie, ingen konfirmander i denne uge. Peter er kommet hjem på påskeferie – det er en særlig uge.

En uge, der på sin egen stille måde leder op til påsken og de helt særlige begivenheder, der skete der. I hvert fald hvis du tager de kirkelige briller på.

For påsken, som kristen begivenhed, fylder ikke så meget i manges bevidsthed. Der er de kommende dage mere et skønt afbræk i hverdagen – og ofte en ferie med fokus på have og fritid.

Men den stille uge er fra præstens kontor en tid til mange tanker om skelsættende begivenheder. Begivenheder, der for altid ændrede historien, og som danner grundlag for håb og livsmod. Tanker om forrædderi og tilgivelse. Tanker om brød og vin og et helt særligt fællesskab knyttet sammen af ord og måltid. Og tanker om livets sejr, som påskemorgen forkynder og udbasunerer på flotteteste vis.

Men den stille uge – her skrives prædikener. Jeg går lidt i min egen verden – og ser frem til, at de ligger printet på bordet – for så er det tid til at fejre påske.

Her til morgen blev det også til et gensyn med gammelt påskepynt. Jeg er ikke så god til at få pyntet op – men det var et glædeligt gensyn med ting, jeg har lavet for mange år siden, og nogle af ungernes små kreationer.

“En konge uden krone på.

Jo, med en tornekrone.

Hans livvagt er de mindste små,

og sangene hans trone.”

Johannes Johansen 1977

På en stille mandag.

Jette