Måned: marts 2018 Side 1 af 2

Så er de pastorale skriblerier ved at være klaret – det er altid så fint at nå hertil. Jeg har gudstjeneste alle fire helligdage, så det bliver nogle travle dage. Men også gode og indholdsrige dage.

Påsken er kirkeårets største højtid – selv om julen umiddelbart ser ud til at mene noget andet. Julen er dejlig, hyggelig og fyldt med lys og varme – alt det, vi har brug for på den tid af året.

Påsken er til gengæld her, hvor livet – akkompagneret af forårets frembrud – får tydning og mening. At efter vinter kommer vår – at livet bryder gennem den kolde og mørke jord.

Billedet er en ikon, som en af mine konfirmander har lavet i år. En ikon beskrives som et nøglehul til at kigge ind i den lysende evighed, Guds himmel.

Hun har lavet det over sit konfirmationsvers:

Jesus siger: “Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.” (Johannes evangeliet 15,13)

Jeg ved ikke, hvad hendes tanker er – men jeg ser et billede fyldt med symboler. Og både vers og symboler rammer midt ned i påskens budskab.

Korset med et hjerte i midten, hvorfra der drypper blodsdråber. Og ved siden af en gylden rose – et andet symbol for Jesus. Og det hele placeret med et stort hjerte som baggrund. En virkelig fin ikon.

Og som på sin egen måde fortæller påskens betydning. Jesus, der af kærlighed til os, gik i døden for os for at frelse os. For at give os håb og evigt liv. Jesus opstod og livet spirer på ny.

Troen, håbet og kærligheden kommer til udtryk her.

Det er påske! Alting springer ud,

alle knopperne er lige ved at briste,

det er livet, der vil leves. Det er Gud,

der vil trøste alle os, der måtte miste.

Og når Gud gir liv

og gør det underfuldt og grønt,

blir det påske og opstandelse

og skønt! 

(Holger Lissner 1993)

Med ønsket om en glædelig og velsignet påske til dig.

Jette

Den kommende uge – dagene op til påske – bliver også kaldt den stille uge.

Rundt om mig er der ret stille nu, tidlig morgen, skolen har påskeferie, ingen konfirmander i denne uge. Peter er kommet hjem på påskeferie – det er en særlig uge.

En uge, der på sin egen stille måde leder op til påsken og de helt særlige begivenheder, der skete der. I hvert fald hvis du tager de kirkelige briller på.

For påsken, som kristen begivenhed, fylder ikke så meget i manges bevidsthed. Der er de kommende dage mere et skønt afbræk i hverdagen – og ofte en ferie med fokus på have og fritid.

Men den stille uge er fra præstens kontor en tid til mange tanker om skelsættende begivenheder. Begivenheder, der for altid ændrede historien, og som danner grundlag for håb og livsmod. Tanker om forrædderi og tilgivelse. Tanker om brød og vin og et helt særligt fællesskab knyttet sammen af ord og måltid. Og tanker om livets sejr, som påskemorgen forkynder og udbasunerer på flotteteste vis.

Men den stille uge – her skrives prædikener. Jeg går lidt i min egen verden – og ser frem til, at de ligger printet på bordet – for så er det tid til at fejre påske.

Her til morgen blev det også til et gensyn med gammelt påskepynt. Jeg er ikke så god til at få pyntet op – men det var et glædeligt gensyn med ting, jeg har lavet for mange år siden, og nogle af ungernes små kreationer.

“En konge uden krone på.

Jo, med en tornekrone.

Hans livvagt er de mindste små,

og sangene hans trone.”

Johannes Johansen 1977

På en stille mandag.

Jette

Det har været en dejlig weekend 🙂

Nu er det en dejlig mandag morgen, hvor der er tid til at læse lidt, inden jeg skal til et usædvanligt møde. Præsteforeningen har inviteret landets præster til møde om den kommende mulige konflikt. Det er aldrig sket før – i en sådan anledning – så det bliver interessant at være med til. Også blot at få nogle faktuelle oplysninger med hjem. Jeg er tjenestemand, så jeg bliver ikke som sådan ramt eller involveret, men det kan kirkens øvrige personale blive. Og så er det fint nok at vide, hvad der er op og ned.

Men inden da – så fik jeg læst lidt i min nyindkøbte bog “Slip livet løs” af Preben Kok. Jeg mødte ham til kirkehøjskole i lørdags og hørte ham fortælle om bogen – og tanken med at slippe livet løs. Hans pointe er, at det er svært for os moderne mennesker – primært fordi vi vil være herre i eget hus. Men at være herre i eget hus betyder, at man har magten til at gøre. Men også har skylden, når noget ikke lykkes. De to ting hænger sammen.

Og dermed også, hvis vi vender dem om – at hvis vi ikke har magten, så har vi heller ikke skylden. Og det kan der være en stor befrielse i ind imellem at opleve.

Preben Kok er pensioneret sogne- og sygehuspræst – og han fortalte blandt andet om, at hvis man spørger alvorligt syge mennesker, så mener op til 50 % af dem, at det er deres egen skyld, at de har det, som de har det! Og hvor hans tanke er – at det er ikke altid menneskets egen skyld, at det går, som det gør. Der er uretfærdighed til. Der sker ting, vi ikke kan eller skal tage ansvar for. Men som vi må tage til efterretning – hvis kan bruge det udtryk her. 

Der kan ligge en befrielse i ikke at skulle tage al skyld på sig i svære situationer. Magtesløshed er også en mulighed. Og det er okay at være der. Og hans påstand er, at den erkendelse ind imellem kan være begyndelsen på at se nye muligheder.

Som han skriver:

“Det kan føles som en lettelse at være magtesløs – og måske derfra også at kunne øjne “miraklet”, hvis det indtræffer. Og lige dér kan livet slippes løs” (p. 31)

Det er spændende tanker. Men som altid når noget genviges kort – med fare for at lyde for forenklet.

Men jeg tror nu alligevel, at vi alle kan have godt af at tænke lidt over – hvordan livet slippes løs!

På en smuk kold mandag.

Jette