Tanker om stort og småt Arkiv - Side 29 af 48

Festlig kage med årstidens bær

Skrevet august 24, 2018

Jeg er en stor fortaler for, at vi spiser jordbær i juni og grønkål til jul 🙂 Altså, at vi følger årets gang, også når det kommer til frugt og grønt.

Og lige nu – ja, da er der jo bare rigtig meget at vælge imellem. Det er virkelig blevet høsttid. Der er æbler i massevis, og de første er ved at være gode at spise og bruge i en kage. Hindbær og brombær er det også muligt at finde. Så alle tre slags frugt er i kagen jeg har lavet i dag. Den skal bruges i morgen til byens gadefest. Jeg håber, de vil synes om den.

Jeg kan desværre ikke deltage – for jeg skal til bryllup. Og det vil jeg altid gerne. Det er både festligt, varmt og fyldt med gode tanker.

Kagen jeg har lavet – består af:

Lagkagebund med æbler

Bærmousse (opskriften er lidt nede i indlægget her)

Honningkaramel på toppen

Marcipanbånd (af Overtræksmarcipan)

Og endelig pyntet med lidt Nøddecrüsli

Grundelementerne er kendte, det er bare et spørgsmål om, hvordan de lige kombineres 🙂 Den her kage blev faktisk ret fin, nu håber jeg, de vil nyde den i morgen.

Og lige tilbage til det med årstiden og alle afgrøderne. Det er alt sammen blevet fint beskrevet i en ny høstsalme, her hedder det blandt andet:

“om blomster i et farvespil

af gule, hvide, røde,

der frodigt gror og vokser til

og lyser os i møde;

om druer, der vil være vin,

når gennem stok og ranke,

lidt vand, der møder solens skin,

vil minde om Guds tanke.” (100 salmer, tillæg, nr. 809)

Uanset om udbyttet har været stort eller mindre, så bliver vi netop nu mindet om, at vi får meget givet. Skaberværket er Guds, vi hans forvaltere og må glæde os og takke for alle goder gaver, der kommer oven ned.

Rigtig dejlig weekend ønskes du.

Jette

En pude med historie

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet august 20, 2018

Kategori Livsstil

Jeg har altid lavet en del håndarbejde. Holder af at side med noget i hænderne – oftest er det et strikketøj. Men det sker også, at det er med hjælp fra symaskinen 🙂 Sådan er det her.

Jeg synes, det er spændende at bruge gamle broderier til noget andet, end de oprindeligt er tænkt til. Min mor har gennem tiden broderet utrolig meget. Duge, stole, skamler, vægophæng og meget andet. Og da mit barndomshjem blev tømt dukkede flere ting op. Så jeg arvede en broderet selskabstaske. Og den vidste jeg, at jeg ikke ville komme til at bruge.

Så den er blevet afmonteret, og så var der et smukt rosenmotiv, som jeg kunne bruge til en pude. Det er blevet indrammet af stof fra gemmerne og bagbeklædningen, som man ikke kan se her, er fra et gammelt gardin. Så der er virkelig tale om vintage, genbrug – og bæredygtighed 🙂

Jeg ved ikke helt, hvor puden ender. Indtil videre står den fint hos mig. Men den kan også gives videre, med en historie knyttet til.

Det er ikke første gang, at jeg syr noget med historie. Det begyndte med patchwork tæpperne til sommerhuset. De har både gjort god gavn, og givet glædelige gensyn 🙂

God mandag.

Jette

En særlig dato

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet august 16, 2018

Kategori Livsstil

Jeg går normalt ikke sådan og bider mærke i datoer eller særlige talkombinationer. Og jeg havde derfor heller ikke tænkt, at lørdag den 18. august var en særlig dag. Men da flere brudepar spurgte om en vielse netop den dag – så begyndte noget at dæmre 🙂

Så derfor har jeg to vielser på lørdag. Jeg kan vældig godt li bryllupper, synes også godt om vielsens liturgi og ritual – men jeg er ikke så vild med at skrive vielsestaler. Og det kan godt lyde som lidt af et paradoks.

Jeg har altid en samtale med brudeparret, før de skal giftes. Og holder meget af at høre deres historier, lytte til deres tanker om livet og ægteskabet. Men jeg synes faktisk, det er lidt svært at skrive en god tale til parret. Hvorfor mon?

Ind imellem er de blot så unge 🙂 Andre gange har parret en meget tung fortid. Men for det meste, så er parret bare glade og lykkelige for at have fundet den anden. Og sådan skal det være.

Ethvert bryllup giver anledning til refleksion over ens eget forhold. Det tror jeg alle, der har været med til et bryllup vil sige. Man bliver lige mindet om, hvad det er man har lovet hinanden, og får tænkt på sig selv i lyset af ritualets ord.

For det er til gengæld styrken ved en vielse i kirken – at ordene, der læses, er præcis de samme, uanset hvordan parrets liv ellers ser ud. Så hvad enten du er kongelig eller studerende, så er ritualet det samme. Det skaber en tryghed og en solid ramme at forstå ægteskabet inden for.

Og så er der faktisk et billede, som jeg holder af at bruge i mine taler. Det er et gammelt ord fra Prædikerens bog. Der står:

“Tretvundet snor brister ikke så let.” (Prædikerens bog 4,12b)

Et smukt billede på et ægteskabs styrke. En tråd er let at rykke over. To tråde tvundet sammen er straks vanskeligere at rykke over, men kan dog deles. Men et tretvundet snor har en helt særlig styrke. Og med et ægteskab kan vi tænke: Dig, mig og Gud – den treklang, de tre tråde tvundet sammen, giver et stærkt tov. Et godt udgangspunkt for et solidt ægteskab.

Måske jeg skal sige lidt om det på lørdag ? 🙂

God torsdag.

Jette

Inspirerende mennesker

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet juli 10, 2018

Kategori Livsstil

Forleden skrev Fyns biskop Tine Lindhart i en klumme, at hun var ganske fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden, for vort samfund har mange dygtige unge mennesker til at tage over efter os ældre. De har hver især talenter, og hendes opfordring var at bruge dem efter bedste evne – altså ikke grave deres talent ned, som en gjorde i Jesu lignelse om de betroede talenter. Matthæus evangeliet 25,14-30

To andre inspirerende mennesker er Mia og Simon. Det var dem, vi besøgte på Hjarnø, og hørte om deres tanker bag byggeriet. Blandt andet overvejelserne om, hvorfor skal man bygge stort, når man sagens kan klare sig med mindre, og slet ikke har behov for over 200 m2?

Dennis fra TræVærk, har givet sig selv en mission – at bygge billige bæredygtige træhuse. Ud fra den tanke, at jo billigere din bolig er, jo mindre behøver du arbejde, for at tjene penge nok til at betale afdrag på lån. Der vil blive mere tid til det nære – det, der har stor betydning i ens liv. Ikke at der er noget galt i at arbejde, men det er vigtigt at der er en balance i ens liv mellem arbejde, fritid og økonomisk råderum.

Bæredygtig livsstil – er en inspirerende og tankevækkende bog, om virkelig minimalistisk levevis. Langt forbi, hvad jeg tænker – men egentlig super at læse om, og giver anledning til eftertanke. Forfatteren Calina Leonhardt er ung idealist med to små børn, og bosiddende midt i København. Og det er lidt som at gå baglæns i historien – til tiden uden e-numre og tilsætningsstoffer, hjemmelavet alt og et minimum af materielle ting. Hun beskriver sig selv sådan: Veganer, nonshopper, øko-hippie og anti-materialist.

Jeg har respekt for hendes projekt – men det er at gå noget længere, end jeg nogensinde kommer til.

Men i morges, da jeg skulle i bad, lavede jeg et eksperiment – om at genbruge vand. Jeg tog min mors gamle orange vaskebalje med i bad 🙂 For så at se, hvor meget vand der ville komme i den, uden at jeg gjorde noget. Alene det vand, der løber inden vandet bliver varmt – det bliver til noget.

Mine meget tørre kartofler blev helt sikkert glad for det ekstra vand – og det blev faktisk til ca. 5 liter vand. Så udover at det var lidt underligt at have selskab af den orange balje, så var det øjenåbner til, hvordan noget vand let kan samles op og bruges andet sted – end blot ende i kloakken.

Og som en fortsættelse af den bæredygtige tankegang – så fik jeg i går købt en regnvandstønde 🙂 Her skal jeg opsamle regnvand ved sommerhuset. Det bliver vist først til næste år – men skal mine tre højbede overleve, skal de vandes. Og jeg vil ikke vande med grundvand – men gerne med regnvand. Så nu skal den blot monteres – og så er den klar til, når der en gang igen kommer regn.

Til inspiration 🙂

God tirsdag.

Jette

Fem ting om mig

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet maj 31, 2018

Kategori Livsstil

I sidste uge lavede jeg kirkeblad – intet usædvanligt i det. Men den nys ansatte gravermedhjælper var blevet bedt om at skrive lidt om sig selv. Og som hun sagde – det var da svært! For hvad skulle hun lige skrive og fortælle.

Og det fik mig til at tænke over, hvad er det andre gerne vil vide, når man skal præsentere sig selv, eller sige noget om sig selv. Så her kommer et bud på, hvad det kunne være – fem ting om mig:

1) Jeg er ikke bange for edderkopper. Det er ikke fordi jeg byder dem indenfor, de kommer helt af sig selv. Men jeg går ikke i panik ved synet af det – det er værre, når en mus løber over gulvet inde i huset 🙂

2) Jeg har duelighedsbevis – det vil sige at jeg må sejle og lægge til i havne med en båd. Duelighedsbeviset består af en teoretisk og praktisk del. Jeg sejler ikke mere, men husker sandheden i, at et er søkort at forstå, noget andet er skib at føre ! Øvelsen med at få den teoretiske del til at harmonere med det praktiske, det var en udfordring 🙂

3) Jeg kunne ikke fordrage ost som barn – nu 50 år senere spiser jeg det med stort velbehag.

4) Jeg har gået med aviser – mens jeg har været ansat som præst. Jeg overtog ruten, da Trine stoppede, så lørdag og søndag morgen cyklede jeg i flere år rundt med Fyens Stiftstidende inden jeg tog i kirke 🙂

5) Jeg har en mindre portvinssamling i kælderen. Og har været til nogle portvinssmagninger – og nydt det hver gang. Men ved også, at det er bedst at cykle til et sådant arrangement 🙂 En del af flaskerne i kælderen er tiltænkt børnene som bryllupsgave, når de kommer så langt. For grunden til samlingen blev lagt af deres far.

Og således nået i mål med fem ting omkring mig, som alle måske ikke vidste – så må jeg indrømme, at det faktisk var lidt svært helt at komme i tanke om, hvad jeg skulle fortælle. Men det har været sjovt at tænke tilbage. Og selv om det jo på sin vis er ret uinteressante oplysninger, så fortæller de jo alligevel lidt af min historie 🙂

God torsdag.

Jette

Smukke blomster

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet maj 22, 2018

Kategori Livsstil

Det er blevet hverdag – tirsdag, og pinsen ligger allerede som noget, der var. Og så dog ikke helt. For Helligåndens komme betyder jo netop nutid. Og derfor lyser og smiler naturen og alt omkring os til os på en ganske særlig måde. Fyldt af ånd – kan vi måske sige. I hvert fald hvis vi selv indstiller os på det. Lader tro, håb og kærlighed være som lys på vores sti.

Pinsen bød på blomster i mange sammenhænge. Alterbuketten her fra Kauslunde kirke. Så fin og enkel og med syrener plukket på kirkegården. Uden at vide det, havde graveren med det valg, ramt en linje fra min prædiken. Citatet er desværre ikke mit, men jeg lånte det 🙂 Det siger noget om, at Helligånden gør levende:

“…, at det er ånden, der gør kirken til et levende fællesskab og ikke et museum. Vi kan gøre mange ting selv, men at få syrenerne til at springe ud eller fællesskabet til at leve eller kærligheden til at blusse, kan kun ånden.”

I går – 2. pinsedag – var der traditionen tro en udendørs fælles gudstjeneste for kirkerne her omkring. En festlig og fin måde at holde gudstjeneste på – og vi var velsignet af dejligt vejr. I år var det Strib kirke, der stod for at arrangere gudstjenesten. Alterpynten var ret så overdådig, men stod godt fast i østenvinden.

Syrenerne blomstrer smukt alle vegne, og dufter dejligt. Sydfyn især, er kendt for deres syrenhegn. En flot måde at lave skel på. Ved sommerhuset er der også syrener – dejligt.

Og a propos sommerhus – så begynder anlægsgartneren i dag at ordne grunden ved huset. Det skal være græsplæne med nogle trædesten – så det er ikke så avanceret. Men det bliver dejligt at få jorden jævnet rigtigt ud og få fjernet de sidste rester af træstubbe.

På endnu en smuk dag.

Jette

Glædelig pinse

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet maj 19, 2018

Kategori Livsstil

Så er vi nået til kirkeårets sidste store højtid – pinsen. Denne lidt oversete og uhåndterlige højtid.

“Skin over vang som en morgen med sang,

morgen i maj, når det grønnes.” (Den danske Salmebog 291,4)

Pinse er liv, det er grøde, det er nyudsprungne bøgeblade og gule raspmarker. Det er et vindpust og et vingeslag. Det er noget, vi kan fornemme og ane, men næppe se – Helligånden. Guds ånd.

Som er nutid, og som puster liv i gamle ord. Til tro. Til håb. Til kærlighed.

Glædelig pinse.

Jette

Eftertænksomhed

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet maj 14, 2018

Kategori Livsstil

Sommetider er det dét, som griber en! Eftertænksomhed.

I kirkeåret står vi i disse dage i et mellemrum, et vakuum. Tiden mellem Kristi Himmelfart og pinsen. En tid, hvor der ventes på Guds Ånds komme. En tid, hvor der tænkes tilbage på Jesu jordiske liv og gerning. Og samtidig ses der frem mod en tid, hvor det er Helligånden, der vil være over alt til alle tider.

Weekenden bød på mange kirkelige handlinger, så i dag trækker jeg lige vejret og nyder udsigten til skønt sommervejr 🙂

Eftertænksomheden er fyldt af taknemmelighed – for alt det jeg er betroet. På alle måder i livet.

Trine fyldte år i går – 29 år er gået, siden hun kom til verden på Fødselsanstalten i Århus. Hvor er det længe siden, og hvor har jeg lært meget om livet siden den gang – når jeg selv skal sige det.

I dag er på en måde en helt almindelig mandag – men det er faktisk også præcis 30 år siden, at jeg blev gift første gang. Lidt vemodigt at tænke på. – Også at tænke tilbage på, hvor mange af de mennesker, der deltog den dag, og som ikke længere er her.

Eftertænksomheden rummer også glæden over at være her – med voksne børn, en kærlig mand og dejlige venner og bekendte. Et rigt liv.

Weekenden bød på mange salmer – og en af dem passer meget godt til i dag:

“Tak, Gud, for denne lyse morgen,

tak, Gud, for denne nye dag.

Tak, Gud, for kærlighed og varme,

jeg kan leve af.” (100 salmer, nr. 875)

På en eftertænksom mandag.

Jette

Glædelig Kristi Himmelfarts dag

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet maj 9, 2018

Kategori Livsstil

I morgen fejrer vi Jesu himmelfart. Alene ordene er selvmodsigende – så ikke så mærkeligt, at det er en helligdag, der har svært ved at finde folkeligt fodfæste 🙂

Dagen er faktisk en af de store helligdage, og der kimes med klokkerne inden gudstjenesten. Som det er skik ved de store helligdage til jul, påske og pinse.

Kristi Himmelfart markerer, at Jesu tid på jorden er forbi. Fortællingen om hans virke slutter her. Fra nu af er det mennesker, der fortæller Guds historie videre. Som disciplene gjorde – op gennem tiden, til den nåede os, og hvor vi nu fortæller den igen og igen – i ord og handling.

Jeg faldt over en gammel legnede om netop Kristi Himmelfart:

“Efter himmelfarten spurgte en engel Jesus: “Hvordan skal det gå med dit rige på jorden? Hvilke planer har du for fremtiden?” Kristus pegede på de elleve disciple, som efter himmelfarten var på vej hjem igen, og han sagde: “Jeg har jo mine disciple.” Men englen var ikke tilfreds: “Hvad nu hvis dine disciple svigter – hvad vil der så ske? Har du ikke en anden plan?” spurgte han. Kristus svarede: “Nej, jeg har ingen anden plan.”

Dermed er opgaven også givet videre til os! For der er ikke nogen anden plan. Men vi står ikke alene med den. – Om 10 dage er det pinse, og da fejrer vi, at Gud sendte sin ånd – netop til at udruste os og til at opmuntre os.

Glædelig Kristi Himmelfarts dag.

Jette

Et år er gået

Af Jette Holm Rosendal

Skrevet maj 1, 2018

Kategori Livsstil

I dag er det præcis et år siden, at vi flyttede min far på plejehjem. Det er stadig en dag, jeg tænker på som en god dag. Omstændighederne i betragtning, så var dét den rigtige beslutning. Og min far fik et halvt år på plejehjemmet – en tid, hvor han havde det godt, og deltog i det meste af det som foregik. Jeg synes stadig, at det var et godt plejehjem, der var en virkelig hyggelig og hjemlig atmosfære. Indretningen var gammeldags, det var fortiden, der var vigtigst.

I dag går turen så igen nordpå – denne gang for at aftale med graveren, hvordan gravstedet nu skal lægges an.

Det har jeg såmænd ikke de store tanker omkring. Det skal være pænt, det skal være let at holde og må også godt afspejle de to kære mennesker, der hviler under den store sten.

Jeg ved godt, at jeg ikke vil komme der særlig ofte, det er for langt væk. Men det betyder ikke, at de bliver glemt.

Vi menneskers liv fletter sig jo ind i hinanden, og efterlader tydelige spor. Og når det gælder ens forældre, ja så er der virkelig mange spor at tænke tilbage på. Og hvor jeg stadig kan savne lige at vende et eller andet med dem.

Bornholmeruret er arvet og har fundet en plads i præstegården. Min mor havde altid ønsket sig et bornholmerur, og tænkte siden, at det ville passe fint i en gammel præstegård. Så nu står det her 🙂 med en inskription “Tempus fugit” – latin, og som betyder: Tiden flygter. Det er måske så meget sagt, men at tiden iler opleves mere og mere, jo ældre man bliver 🙂

God tirsdag.

Jette

Tag: Tanker om stort og småt Side 29 af 48