Sommetider er det dét, som griber en! Eftertænksomhed.

I kirkeåret står vi i disse dage i et mellemrum, et vakuum. Tiden mellem Kristi Himmelfart og pinsen. En tid, hvor der ventes på Guds Ånds komme. En tid, hvor der tænkes tilbage på Jesu jordiske liv og gerning. Og samtidig ses der frem mod en tid, hvor det er Helligånden, der vil være over alt til alle tider.

Weekenden bød på mange kirkelige handlinger, så i dag trækker jeg lige vejret og nyder udsigten til skønt sommervejr 🙂

Eftertænksomheden er fyldt af taknemmelighed – for alt det jeg er betroet. På alle måder i livet.

Trine fyldte år i går – 29 år er gået, siden hun kom til verden på Fødselsanstalten i Århus. Hvor er det længe siden, og hvor har jeg lært meget om livet siden den gang – når jeg selv skal sige det.

I dag er på en måde en helt almindelig mandag – men det er faktisk også præcis 30 år siden, at jeg blev gift første gang.  Lidt vemodigt at tænke på. – Også at tænke tilbage på, hvor mange af de mennesker, der deltog den dag, og som ikke længere er her.

Eftertænksomheden rummer også glæden over at være her – med voksne børn, en kærlig mand og dejlige venner og bekendte. Et rigt liv. 

Weekenden bød på mange salmer – og en af dem passer meget godt til i dag:

“Tak, Gud, for denne lyse morgen,

tak, Gud, for denne nye dag.

Tak, Gud, for kærlighed og varme,

jeg kan leve af.” (100 salmer, nr. 875)

På en eftertænksom mandag.

Jette