Fem ting om mig

I sidste uge lavede jeg kirkeblad – intet usædvanligt i det. Men den nys ansatte gravermedhjælper var blevet bedt om at skrive lidt om sig selv. Og som hun sagde – det var da svært! For hvad skulle hun lige skrive og fortælle.

Og det fik mig til at tænke over, hvad er det andre gerne vil vide, når man skal præsentere sig selv, eller sige noget om sig selv. Så her kommer et bud på, hvad det kunne være – fem ting om mig:

1)  Jeg er ikke bange for edderkopper. Det er ikke fordi jeg byder dem indenfor, de kommer helt af sig selv. Men jeg går ikke i panik ved synet af det – det er værre, når en mus løber over gulvet inde i huset 🙂

2)  Jeg har duelighedsbevis – det vil sige at jeg må sejle og lægge til i havne med en båd. Duelighedsbeviset består af en teoretisk og praktisk del. Jeg sejler ikke mere, men husker sandheden i, at et er søkort at forstå, noget andet er skib at føre ! Øvelsen med at få den teoretiske del til at harmonere med det praktiske, det var en udfordring 🙂

3)  Jeg kunne ikke fordrage ost som barn – nu 50 år senere spiser jeg det med stort velbehag.

4)  Jeg har gået med aviser – mens jeg har været ansat som præst. Jeg overtog ruten, da Trine stoppede, så lørdag og søndag morgen cyklede jeg i flere år rundt med Fyens Stiftstidende inden jeg tog i kirke 🙂

5)  Jeg har en mindre portvinssamling i kælderen. Og har været til nogle portvinssmagninger – og nydt det hver gang. Men ved også, at det er bedst at cykle til et sådant arrangement 🙂 En del af flaskerne i kælderen er tiltænkt børnene som bryllupsgave, når de kommer så langt. For grunden til samlingen blev lagt af deres far.

Og således nået i mål med fem ting omkring mig, som alle måske ikke vidste – så må jeg indrømme, at det faktisk var lidt svært helt at komme i tanke om, hvad jeg skulle fortælle. Men det har været sjovt at tænke tilbage. Og selv om det jo på sin vis er ret uinteressante oplysninger, så fortæller de jo alligevel lidt af min historie 🙂

God torsdag.

Jette

Forrige indlæg

Fundne æg

Næste indlæg

Turen går til Englehuset

2 Kommentarer

  1. Viggo

    Om CO2 = kultveilte. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor man omtaler luftarten CO2 i en vægtenhed som f.eks. 300 tons. Faktum er jo, at CO2 er en næsten vægtløs luftart, som vi ikke kan leve foruden. Nu gætter jeg selvfølgelig på, at det, der menes,er det ækvivalente af kul, som jo rigtignok er temmelig tungt. Måske kan man kalde det aflad, men sikkert er det, at termen tons er valgt ud fra dens propagandamæssige effekt.

    • Jette Holm Rosendal

      Hej Viggo. Og tak for dit indlæg. Jeg har faktisk aldrig tænkt over din pointe – at omtale en luftarts måleenhed med en vægtenhed. Men det skyldes sandsynligvis som du skriver – at det er lettere at forstå og forholde sig til. Og enig, vi kan ikke undvære CO2 – men for meget er heller ikke godt. Venlig hilsen Jette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal