Så er vi nået til kirkeårets sidste store højtid – pinsen. Denne lidt oversete og uhåndterlige højtid.

“Skin over vang som en morgen med sang,

morgen i maj, når det grønnes.” (Den danske Salmebog 291,4)

Pinse er liv, det er grøde, det er nyudsprungne bøgeblade og gule raspmarker. Det er et vindpust og et vingeslag. Det er noget, vi kan fornemme og ane, men næppe se – Helligånden. Guds ånd.

Som er nutid, og som puster liv i gamle ord. Til tro. Til håb. Til kærlighed.

Glædelig pinse.

Jette