Lyder det kryptisk ? 🙂 Det er det såmænd ikke. Jeg faldt forleden over et spændende brød, som jeg tænkte ville passe perfekt til at spise på terrassen, mens man venter på at grillen bliver klar. Det passede nu også meget godt til frokost. – Jeg havde taget det med ned til graverne i går, da vi spiste frokost sammen.

Brødet minder om pizza, der er stablet og bagt i en form. Med modsat en pizza, så er brødet her blødt og svampet. Opskriften findes her.

Her kommer et par kommentarer og min udgave.

Skønt brød til tid på terrassen (4 pers.)

Pizzadej af 1½ dl. vand

100 gr. revet ost (hvad køleskabet gemte)

2 spsk. creme fraiche

2 tsk. krydderier (oregano, rosmarin, røget paprika og lidt chili)

Salt og peber

Rul den hævede dej ud i en rektangel, smør creme fraiche på og drys osten ud ud og top med krydderier. Skær pladen i 4 lange strimler, som stables oven på hinanden. Skær strimlen i 6 dele og sæt dem på højkant i en slip-let form (ca. 1½ l). Efterhæver 30 minutter og bages ca. 20 minutter ved 200 grader.

Og så har du et meget velduftende brød. Der kan brydes af eller skæres i skiver.

Eller i stave – med et glas køligt hvidvin på terrassen, det fungerer også fint 🙂

Og så er det næsten pinse 🙂 God fredag.

Jette