Det er tredje påskedag – en helligdag, der blev afskaffet i slutningen af 1700 tallet.

Men dagen er også den første af mine feriedage – jeg har en uges ferie, og det er skønt efter en lidt travl påske. Med gudstjenester og masser af hygge og besøg hen over de mange helligdage. Så her på bloggen bliver det mest lidt påskeglimt. Et dejligt tilbageblik på berigende dage 🙂

Kirkens alter havde fået den fineste kurv med forårsblomster

Påskelørdag blev tilbragt i sommerhuset – her fik jeg samlet det nye terrassebord, så nu kan solen og varmen blot komme an. Jeg er så klar til at sidde her.

Da vi holdt Åbent hus i sommerhuset, blev vi begavet med skønne gaver. En af dem var denne Kaj Bojesen måge, den har nu fundet sin plads på terrassen. Den flyver dog indenfor, når vi ikke er i huset 🙂

Et par svaner flød rundt på det stille vand.

Efter gudstjenesten i går i nabokirken, spurgte graveren – en af mine tidligere konfirmander – om jeg ikke ville have denne fine buket med hjem. Og det ville jeg da meget gerne. Nu kan jeg glæde mig ved den de næste dag.

Hvor det atter bliver hverdag.

God tirsdag.

Jette