Det er Luciadag i dag. Og jeg har faktisk fået bagt en portion Lucia brød. Efter min helt gamle opskrift – og så hævet natten over. Dejen har haft det koldt, men kom dog til live igen og hævede nogenlunde op til små brød 🙂
De er blevet bagt, mens jeg har Mormordag. Så nu er det lidt spændende om den lille hønisse også synes, de smager godt. Lige nu tager hun sig en velfortjent middagslur 🙂
God Luciadag. Hvor vi bliver mindet om lysets magt i verden. Mørket svinder ind, når selv det mindste lys bliver tændt.
Der er nogle datoer, der skiller sig ud – og i dag er en af dem. Det er som om første decembers morgen lyser mere op end andre – kalenderlys, der tændes, en julekalender, der åbnes – og duften af gran og appelsin – alt sammen tegn på decembers hygge.
Jeg glæder mig. Også selv om det i år går lidt over stok og sten – husbyggeri, arbejde og tid til familie – det hele tager sin tid.
Men det bedste er, at det bliver både advent og jul – også selv om vi ikke når alt det, vi måske havde forestillet os.
Men lidt har jeg nået at få lavet. Min nye interesse lige nu – er at lave dekorationer – og ikke mindst se andre lave nogen og vise dem frem. Konfirmanderne lavede kalenderlys dekorationer i denne uge – og jeg tror og håber, at de fik et par gode fif med sig, når de engang selv skal i gang med at lave dekorationer.
Jeg har haft fri i weekenden – og tiden er blevet brugt i genbrugsbutikken, til julefrokost og ikke mindst arbejde i huset i Jelling.
I går begyndte med den fineste solopgang – koldt og klart, men det er nu også dejligt med den slags vejr efter utallige millimeter af regn.
Vi havde besluttet, at vi ville begynde at isolere med træfiber i det lille træhus. Det har hele tiden været planen, at Ole selv skal lave garagen færdig indvendig, så det er han egentlig bare gået i gang med.
Selve huset er lagt i hænderne på dygtige håndværkere – og især tømrerne, for det er jo mest træarbejde, der er i huset. Men det går ikke helt så stærkt, som vi kunne ønske, så for bare at gøre noget, så giver jeg en hjælpende hånd. At isolere med træfiberbats er en meget håndgribelig opgave: Der skal tages mål, skæres ud og så sættes ind.
Selv om der er en måned til jul, så var jeg alligevel til årets første julekoncert i aftes 🙂 Og det var en dejlig oplevelse – gospel og masser af julesang og glade toner.
Det var et velklingende stort kor fra Herning som gæstede Sønder Omme kirke. Good Time Gospel Choir under ledelse af Henrik Tjagvad. Og med en fyldt kirke og god varme i rummet – ja så var det bare så fint at være med.
Jeg har før opfordret til at tage til en julekoncert – og gør det gerne igen 🙂 For det er kun til at blive i godt humør af. Og jeg kom til at tænke tilbage på coronatiden, hvor vi netop ikke kunne dele denne slags oplevelser fysisk med hinanden. Og det var et savn.
Så meget større er glæden ved nu igen frit at kunne bevæge sig rundt og nyde advents og julemusikken i vidt forskellige udgaver.
Der har været lidt stille omkring det lille træhus i Jelling. Og med god grund, for der er ikke sket noget – sådan på de ydre linjer, siden byggefirmaet gik konkurs.
Men på de indre linjer er der truffet aftaler og fundet løsninger, så nu begynder der så småt at komme skred i byggeriet.
I dag bliver der gravet jordvarmeslanger ned. Her er Ole selv med – en feriedag bruges nede i jorden. Det er imponerende at se entreprenører betjene de store maskiner og med stor akkuratesse lave lige kanter og lægge jord i sirlige bunker 🙂
Mit bidrag i dag var at komme med lidt mad. En helt okay fordeling. Så der er blevet bagt koldthævede grove boller, en grøntsagstærte og nogle – lidt hårde – cookies.
Og så endda på en dag, hvor det ikke regner særlig meget 🙂
Der er et digt, som nævner alle årets måneder – med den tilføjelse, at november nævnes fem gange. Så lang kan november synes 🙂
Men selv om det er vådt og regner meget, så er det nu ikke, fordi jeg er blevet træt af november. Men der er bare mange ting, der lige skal tages stilling til i forbindelse med husbyggeriet, så der er lidt stille her på bloggen.
Men jeg vender tilbage med nyt fra det fine hus, så snart vi er i gang igen. Forhåbentlig begynder tømreren på mandag sit arbejde, hvor han brat slap. Men det tager tid, når alle kontrakter skal gennemgås og entreprenører skal kontaktes, for at sikre, at vi kan komme godt videre. Men heldigvis har vi kun mødt stor hjælpsomhed og velvilje.
Så jeg er meget fortrøstningsfuld 🙂
Billedet viser en lille dekoration, der er lavet af det haven rummede i november. Æblegrene, lavendel, troldhassel og sankt hans urt. Og et par guldkugler fundet i genbrug.
Det var unægtelig en streg i regningen, da der tikkede den besked ind forleden. Vores byggefirma var gået konkurs.
Og det skaber bare en masse usikkerhed, frustration og ikke mindst, hvad gør vi nu. Vi har heldigvis fået huset lukket og låst af – men der mangler jo meget, før det hele er færdigt.
Så nu arbejdes der på, hvordan vi så kommer videre. Heldigvis ser det ud til, at nogle af håndværkerne kan fortsætte og bygge videre, men der er stadig uvished omkring økonomisk resultat, materialer og rettigheder.
Men vi er fortrøstningsfulde og skal nok komme i mål – men på en lidt anden måde end først antaget.
Æbletræet står der stadig – der er altid håb i træer. Som Luther sagde, selv om han vidste jorden ville gå under i morgen, så ville han plante et træ i dag. Det er da livsmod. Så jeg glæder mig over træet i Jelling.
Det er lidt utroligt, men det er nu ti år siden, at jeg skrev det allerførste indlæg her på bloggen. Og hvor er der sket meget siden da 🙂 Emnerne er blevet udvidet – fra de første brød blev bagt til et hus blev bygget og jeg blev gift. Indlægget her vil være et glimt fra hvert af årene – tilfældigt valgt, for bloggen er også lidt af en dagbog, den husker hvor jeg glemmer 🙂
2014 – her blev der bagt meget, for det var ligesom ideen med bloggen. Det var også året hvor min mor døde, så det kom naturligvis også til at sætte spor.
Endnu et indlæg om tredive år 🙂 Der har været nogle stykker undervejs – og det vidner jo hver gang om, at jeg har oplevet årenes gang 🙂 Da ældstebarnet fyldte 30 år var vi i Paris. I år, hvor yngstebarnet fylder 30 år, foregår det i Danmark.
Peter har fødselsdag i morgen – men holdt festen i lørdags. Hjemme hos ham og kæresten. De havde forberedt en meget lækker vegansk frokost og Tanja havde kreeret den fineste fødselsdagskage til ham.
Og der blev hygget, spist og snakket.
Mærkedage er også dage, hvor tankerne går lidt tilbage – og taknemmeligheden fylder.
Til hvor Peter kom til verden – med præcis to måneder til jul 🙂
Som lillebror, som computernørd og som hjælpsom og rar at være sammen med.
Og hvor jeg som mor, kun kan ønske ham alt det bedste videre frem.
Sidste uge gik over stok og sten – sådan føltes det i hvert fald lidt 🙂 Og så var det rart med en weekend i slowmotion.
Regnen gjorde, at det ikke blev til lange gåture – det var virkelig svært at finde et tidspunkt, hvor der ikke lige kom en byge 🙂
Og søndag – var jo en historisk dag – tronarvingen fyldte 18 år. Så her kørte fjernsynet, alt i mens der blev strikket lidt, drukket kaffe og slappet af på sofaen.
Så derfor er der heller ikke meget nyt at berette om herfra. Men det er også helt ok, at der bare er tid til at være.
I denne uge, hvor mange har ferie – er både Ole og jeg på arbejde. Men konfirmanderne holder fri, så der er tid til at få styr på en del papirarbejde.
Og ordnet lidt omkring en salgsbod i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund. Her vil vi om kort tid lave en bod, hvor vi sælger lidt forskelligt strik – men som alt sammen er nystrikket. Altså ikke genbrug i traditionel forstand. Noget af garnet er dog fra genbrugsbutikken, og andet er donationer. Jeg er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå 🙂
I går blev noget af det vasket – og lagt til tørre 🙂
Jeg fortsætter det rolige tempo – og nyder en stille mandag.
