Forleden havde jeg kage med til mine kollegaer, de frivillige i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund. Og en af de frivillige er glutenallergiker, så derfor udfordres jeg jævnligt til at tænke og bage nyt. Her er det opskriften på en lille glutenfri lagkage, der er i spil. Og den smager ret godt. Lidt grov i strukturen, for i dejen er både havregryn, mandler og kokos. Og moussen er frisk og chokoladen på toppen er lækker. Så – what’s not to like 🙂
Tag: Frugt Side 4 af 31
Overskriften er ikke særlig sigende. Men det er et par glimt af, hvad der har optaget mig.
Mest af alt, en undren over, at i går var den sidste Bededag. Og som præsten sagde i sin prædiken, så kunne det være, at der næste år var en aftengudstjeneste torsdag før fjerde fredag efter påske, og så kunne der sluttes af med varme hveder. Det var nu ikke en helt dum ide.
Der er blevet bagt cookies. Med kokos og tranebær. Det er virkelig en af mine favoritter. De er bløde og søde og smager vældig godt 🙂
Et blik rundt på internettet viser, at foråret for alvor begynder at gøre sig gældende 🙂 Også her i det midt jyske. Næsten ingen vind, og solen, der varmer – og får bladene til at folde sig ud. Det er sådan en dejlig tid.
Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!
O søde vår, så er du atter nær! …
Sangen er skrevet i 1895 – men ordene har nu også fin klangbund her i 2023. Solskinsvejret gør os godt.
Det er lidt pudsigt, hvordan mærkedage til tider ramler sammen. Foråret er den helt store fødselsdags-periode i min familie, og marts rummer ikke mindre end tre af dem 🙂
I dag er det så Oles fødselsdag, der fejres. Det er altid hyggeligt at fejre fødselsdag. Også selv om vi nu er nået den alder, hvor det ene år bare hurtigt følger efter det næste.
Dagens buket er et bundt købte tulipaner, som jeg har forsøgt at lave til en lille buket – sammen med grene fra haven. Jeg bruger stadig den inspiration, jeg fik fra mit “buket-kursus” og synes det er så sjovt, når det lykkes, med enkle midler at få lavet en lille buket.
Med inspiration i en opskrift fra nettet blev denne kage bagt i går. En supernem kage at lave og med en kraftig smag af kokos 🙂 Jeg havde lidt frosne blåbær i fryseren – de kom i. Men jeg tænker at hindbær eller solbær også kunne være et bud på frugt her. Og frugten gør noget godt for kagen.
Mit kokosmel var ret groft – det ville have været en god ide lige at hakke det lidt i minihakkeren først 🙂
Det er min tur til at have brød med til Genbrugsbutikken og eftermiddagskaffen. Så igen er der blevet bagt scones – og som noget nyt, så har jeg købt en færdig glutenfri brødblanding. Nu skulle det prøves 🙂
I næste uge åbner Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund igen – efter at have været lukket i godt to måneder. Det bliver så fint at åbne igen – og begynde at gøre det, vi nok alle er bedst til – at lave det almindelige daglige arbejde i butikken. Alt dette med at flytte, sætte op på ny og andre måder, være kreativ og tænke i andre baner – det er bare anstrengende 🙂
Men den 2. marts kl. 14 bliver snoren til butikken klippet over og dørene åbnet. Det er Kirkens Korshærs chef Jeanette Bauer der står for den del af festlighederne. Det med at lave kaffe og bage kage er uddelegeret til os andre. Og det er meget godt 🙂
En dejlig weekend er forbi – den bød på en morgengudstjeneste og en del lækker mad 🙂 Buketten er fra alteret i Bække kirke – jeg nyder de fine farver, der lyser op her midt i vinteren.
I køkkenet blev der lavet en helt klassisk citronfromage. Jeg havde et par økologiske citroner i overskud, så de fik god anvendelse her. Jeg anrettede dem i mine små glas, det ser bare lidt festligt ud 🙂 Og fandt årets første vintergækker.
Men citronfromage er en meget blød dessert. Så jeg tænkte at noget at tygge på ville være en god ide. Og jeg fandt opskriften på Blomsterbergs nøddegrissini, som jeg lavede i en lidt mindre portion og kom – som altid – lidt grahamsmel i dejen 🙂 Men de blev stadig meget lækre.
Jeg har bagt utallige hindbærsnitter 🙂 De smager nu også godt. Men i går blev hindbærrene suppleret med både jordbær og ribs. Fordi der lå noget af det hele i fryseren.

Syltetøj med tre slags bær
50 gr. ribs
50 gr. hindbær
50 gr. jordbær
75 gr. rørsukker
evt. lidt tom vaniljestang
Det hele står og trækker et par timer og koges så ved svag varme ca. 5 minutter (uden låg) Jeg blender det let og kommer det på glas, indtil det skal bruges.
Det sidste julepynt er ved at være kommet i kasserne igen – og står nu tilbage på loftet og venter på næste jul. Det er der noget godt og trygt i – at det hele vender tilbage igen, og jeg vil glæde mig til gensynet. Men synes også, at det er helt ok, lige at holde en pause.

Advent venter lige om hjørnet – og december banker på inden længe. En tur i Brugsen eller Netto fortæller tydeligt, at det er tid til at købe ind til julebag og andet i den boldgade 🙂
I dag har jeg fået lavet den allerførste forberedelse: Bagt den engelske julekage. Jeg har lavet den i halv størrelse.
