bagning med budget mm.

Det gør jeg slet ikke i normalt 🙂 Men corona har gjort, at selv inden for kirken er der blevet tænkt og opdaget nye muligheder, når det gælder kommunikation. Der bliver lavet små film, videoer, opslag på diverse platforme osv. Og det vi kan se, er jo, at flere end normalt kigger med, kommenterer og liker. Det skal bestemt ikke gøres op i likes eller lignende, men det tankevækkende, at kirken når længere ud i denne tid end ellers.

I dag fik jeg hjælp til at lave en lille video, som kan lægges på facebook påskedag. Det er selvfølgelig ikke som at komme i kirke påskemorgen – men det er et gensyn med min kirke.

Og der var forberedt og gjort klar, så kirkerummet indbød til at være til stede. Graveren havde lavet en smuk alterbuket – fyldt med påskeliljer.

Men ellers var der kun mig i kirken, og så fotografen. Hun var god til at spørge om hvorfor og hvordan, og havde øje for, hvad der virkede og hvad der var mindre godt.

Som for eksempel her. I stedet for kun at stå med et papir i hånden, så står jeg nu med en bog, der skjuler det flagrende papir. Og det ser da faktisk ret fint ud 🙂

Jeg havde valgt selv at spille en salme – her ser jeg noget mere koncentreret ud. Jeg er ikke helt så meget på hjemmebane, som når jeg står foran alteret.

Selv uden menighed, så havde vi gjort kirken klar til gudstjeneste. Det vil sige at altersølvet var sat frem, lyset tændt i de høje hvide lys – og brød og vin var sat frem. Alterbrødet har jeg selv bagt – det gør jeg ikke almindeligvis – men det syner bare af lidt mere, end de små runde oblater man ellers får ved altergangen. Måske du kan ane et kors – det blev ridset inden brødet kom i ovnen.

Og endelig så fik jeg skiftet poignetterne på min præstekjole. Det sker ikke så ofte – for de skal syes på i hånden 🙂 Det er faktisk ikke så stort et arbejde igen, det er bare lige med at få det gjort. Men nu glæder jeg mig over nyvaskede og fine poignetter.

Nu er fotografen taget hjem, og jeg venter spændt på resultatet. Det skal nok blive helt fint. Også selv om det er optaget med den forhåndenværende Iphone 🙂

God weekend – og Palmesøndag.

Jette

Dagene er anderledes – de normale strukturer og rutiner er kastet op i luften – og det er svært at gribe det hele igen. Min morgen er begyndt med Skype møde med kollegaer – en helt ny måde at mødes på, men nu vældig god, når vi ikke kan sidde sammen til almindeligt møde.

Indtil videre har vi ikke mulighed for at holde gudstjenester, så hvordan lige forberede påsken? Det er faktisk lidt op til menighedsrådet og præst og ansatte om at finde ud af noget. Hos os er vi endt med at lave små påskehilsner fra kirkens personale, som kan udgives på Facebook og hjemmeside i påskeugen. En lille hilsen om, at vi er her endnu – og forsøger at holde kirken på fode.

Graverne er kommet ud på kirkegården igen. Kordegnen sidder hjemme og laver kirkebog – og organisten sidder helt alene i kirkens store rum og øver sig flittigt.

Og jeg er i gang med at forberede en lille videohilsen til påskedag. Et helt nyt medie og en anden måde at formidle på. Og det kræver noget forarbejde – for når man først har trykket ‘start’ på optagelse, så skal ordene ligesom være klar 🙂 Jeg er lidt spændt på om det lykkes. Jeg får heldigvis hjælp til det tekniske senere på ugen – men der skal øves lidt klaver og tænkes over hvilke ord, der skal siges om påskens store festdag – påskemorgen.

Om det, som er kristendommens kerne – at livet er stærkere end døden. At Jesus opstod og graven var tom.

Ingen har set det ske. Ingen kan sige sig selv det. Men det er påskens utrolige budskab til os. Det rummer håbet – og løfter vores sind. Der er noget større end os, der er med i vort liv. Også vort helt almindelig liv.

Midt i denne underlige tid er det faktisk godt at høre.

Må det være en god onsdag.

Jette

Og dermed på bagkanten af en uges ferie – som jo blev helt anderledes end planlagt for et halvt år siden. Men det har været en dejlig uge – tempoet er gået gevaldigt ned, solen har skinnet og naturen er blevet nydt.

Oles fødselsdag fyldte naturligt nok mest – selv om den jo ikke rigtig blev fejret 🙂 Det blev mest til sammen-hver-for-sig. Og så venter festen til alt igen er, som det plejer. Og det glæder jeg mig til. Der blev bagt lidt til selve dagen – men billederne glemte jeg at tage. En klassiker var othellolagkagen og små napoleonshatte. Og i reserve var der svenske chokoladebrød.

I går var vi en tur rundt i præsteskoven – den er jo stadig størst i tankerne. Der mangler forsat at blive plantet træer – bortset fra dem, vi plantede i efteråret. Men det forhindrer os jo ikke i at gå tur på marken, hvor vandet langt om længe er sunket, så nu kan vi gå over det hele. Og genfinde de små fine træer, som har fået fat og forsigtigt er begyndt at skyde.

Når jeg har ferie, er jeg næsten altid ude at spise på den ene eller anden måde. Det er jo ligesom ikke muligt pt – men opfordringen til at købe take-away lyder ofte. Og det er bestemt en fin mulighed for at støtte en lokal restaurant – og få lidt fornemmelse af at blive en smule forkælet. Så Cafe Mauritz stod for søndagens aftensmad. Det var så fint, og vi blev alle rigeligt mætte.

Nu venter en ny uge – med nye udfordringer. For det er mærkeligt at vide, at der ikke skal holdes gudstjenester i hele påsken – og hvad gør jeg så i stedet? Det kommer der helt sikkert lidt mere om her, når afklaringen har indfundet sig 🙂

God mandag.

Jette

Jeg har ferie hele ugen 🙂 Det er naturligvis dejligt. Men der sker hele tiden så meget på coronafronten, at det er lidt nødvendigt at kigge mails ind imellem og lytte med på pressemøder osv. Men når det så er gjort, så er der jo skønt vejr, og en dejlig tid med sol og klar luft.

Vi fejrede Ole – så godt det nu var muligt, i forbindelse med hans fødselsdag forleden. Og det blev en fin dag – og jo en dag, han altid vil huske på både den ene og den anden måde 🙂

I går tog vi på tur. Det stemmer måske ikke helt med budskabet om at blive hjemme. Men det var kun os to, Alba og en madkurv – og så det store Vesterhav.

Det er ikke længe siden vi sidst var der. Men da blæste det meget og var virkelig koldt. Denne gang havde vi taget vores forholdsregler – med den rigtige påklædning. Og som det ses på billedet, så var der ikke så mange mennesker på stranden. Der var andre – men alle holder afstand, og så er der plads til os alle sammen.

De store mennesker sidder ganske uimponeret og uforstyrret og kigger udover vandet. Jeg er lidt vild med de skulpturer.

Langs med vandkanten er der anlagt en fin sti og undervejs er der ret mange bænke, så der er rig mulighed for at sidde og nyde udsynet. Vi fandt en bænk, der stod i læ, og nød en kop kaffe samtidig med at vi kunne kigge på mennesker:-) Det er fascinerende. Små størrelser i flyverdragter. Skolebørn, der skulle samle affald. Forældre med et barn i en løbevogn og en del voksne, der bare var ude at gå en tur og få noget frisk luft.

Jeg tror, vi alle sammen har godt af noget sol og frisk luft. Og med omtanke – så er det også muligt at komme ud i naturen. I går var det  tydeligt, at alle var med på, at det hedder – hold afstand.

På en smuk torsdag.

Jette