Regnvejrsdag i november

I går, søndag, havde jeg hørt i vejrudsigten, at det ville blive solskin og godt vejr at gå en tur i 🙂 Så det var planen. Men et er forudsigelser, noget andet virkeligheden.

Det regnede! Og ret meget, især, når regntøjet ikke var kommet med på tur. Målet var Karlsgårde sø – en kunstig anlagt sø, som havde leveret vand til et vandkraftværk. En lidt spændende historie, og faktisk er det kun to år siden at kraftværket endeligt blev lukket ned – efter næsten at have været i brug i 100 år.

Søen fortæller også om fortidens forurening – fortid er her i min tid – i 70’erne. Kviksølvudledning blandt andet.

Jeg er glad for, at der er komme nogle strengere regler omkring udledning af det ene og det andet. Men er jo også vokset op med et mosehul i nærheden, hvor alt det, man ikke lige vidste hvad man skulle gøre ved – det blev dumpet derned. Så jeg er en af dem, der er en virkelig stor fortaler for vor tids genbrugspladser! Der er virkelig ikke nogen undskyldning for ikke at få afleveret sit affald korrekt.

Vi nåede ikke rundt om søen, det må blive en anden gang.

Regnvejrsdag i november er også titlen på Pia Raugs dejlige sang fra 1978 – om at male dagene i forskellige farver. Og hver farve med sin pointe – lytte til Vivaldis toner, strege ud og sætte kryds og leve i det nu, der gælder.

Så nu er det tid til en tur udenfor – det er blevet mandag og tørvejr 🙂

God mandag.

Jette