Når ens blog har haft 5 års jubilæum 🙂 så er der nogle ting, som begynder at gå i ring. Som det sker i livet generelt og som det er helt naturligt, at det gør.

“Og efter vinter kommer vår,

med sommer, korn og kærne.”

Nybagt brød med dadler og solsikkekerner

Og sådan også i arbejdsliv og fritid.  Lige om lidt er det julefrokoster i alle afskygninger, der fylder i kalenderen. Så kommer advent og jul – og så skriver vi meget snart 2019! Helt utroligt.

I årets gang i præstegården, da er november tiden med både konfirmander og minikonfirmander. Og begge dele tager sin tid. God tid, med overraskelser og finurlige indput. For børn og unge tænker og siger andet, end jeg gør – og samtidgig holder de også fast i noget af det, der har været. Der er ikke mange spørgsmål om, at kirken skal se ud på en anden måde – for eksempel 🙂 Eller at døbefonten skal flyttes, eller hvad det nu kunne være.

Lækre frøkiks 🙂

Minikonfirmanderne får hver gang de er i kirke saftevand og kage. Men i år er jeg gået lidt mere i brødhjørnet – de fik sidste uge små boller med smør, og de forsvandt som dug for solen. I morgen satser jeg igen – de får små frøkiks! Og tynde grissinier. 

Brødet øverst oppe blev bagt i går. Det er noget af det første jeg gør, når jeg kommer hjem efter at have været væk i weekenden – at sætte gang i en dej til noget brød. Dette fik fyld af dadler og solsikkekerner – og smager rigtig godt 🙂

På endnu en grå dag i november. Jeg blev forleden mindet om digtet, at året har 16 måneder. November var der flere af, lange, triste og næsten uendelige. Det er i hvert fald en måned uden de helt store højdepunkter, men så venter december – jeg er snart klar 🙂

God tirsdag.

Jette