I dag bliver kirken igen fyldt med meget livlige minikonfirmander. De kommer direkte fra skole, så det er velkomment med lidt at spise og drikke, når de kommer her.

Første gang fik de banankage, og sidste uge nybagte boller. Men i dag prøver jeg noget andet. Nemlig frøkiks og grissini. Jeg er virkelig spændt på, om det overhovedet falder i deres smag.

Men tænker, at jeg nok hellere må bage en traditionel kage i næste uge 🙂

Opskriften på grissini er her. Men jeg valgte at rulle dejen ud og smøre lidt pesto på dejen, folde den sammen, skære smalle strimler og så sno dem, inden de blev bagt.

De små grissinier er tørre og sprøde og smager ikke af så meget, men det anes, at der er pesto inden i 🙂 Særlig kønne er de ikke, men mon ikke det går alligevel ? Ellers er der helt sikkert klar besked fra de små smagsdommere senere i dag 🙂

Som det anes på billedet, så er det Fadervor der er emnet i dag. En gammel bøn, og helt central – og vigtig at få lært. Det er noget af det, jeg har erfaret gennem de mange år som præst – at mange kan den, men lige så vigtigt, at den skaber et helt særligt fællesskab, når Fadervor bedes sammen.

At bede Fadervor eller en hvilken som helst anden bøn, er jo at skabe rum for Gud og os – i nutiden. Midt i vores verden. En særlig mulighed og en unik gave, som vi har fået.

Et af mine mål med minikonfirmandundervisningen er netop at de får lært Fadervor udenad – vi er på vej 🙂

God onsdag.

Jette