Dagene er anderledes – de normale strukturer og rutiner er kastet op i luften – og det er svært at gribe det hele igen. Min morgen er begyndt med Skype møde med kollegaer – en helt ny måde at mødes på, men nu vældig god, når vi ikke kan sidde sammen til almindeligt møde.

Indtil videre har vi ikke mulighed for at holde gudstjenester, så hvordan lige forberede påsken? Det er faktisk lidt op til menighedsrådet og præst og ansatte om at finde ud af noget. Hos os er vi endt med at lave små påskehilsner fra kirkens personale, som kan udgives på Facebook og hjemmeside i påskeugen. En lille hilsen om, at vi er her endnu – og forsøger at holde kirken på fode.

Graverne er kommet ud på kirkegården igen. Kordegnen sidder hjemme og laver kirkebog – og organisten sidder helt alene i kirkens store rum og øver sig flittigt.

Og jeg er i gang med at forberede en lille videohilsen til påskedag. Et helt nyt medie og en anden måde at formidle på. Og det kræver noget forarbejde – for når man først har trykket ‘start’ på optagelse, så skal ordene ligesom være klar 🙂 Jeg er lidt spændt på om det lykkes. Jeg får heldigvis hjælp til det tekniske senere på ugen – men der skal øves lidt klaver og tænkes over hvilke ord, der skal siges om påskens store festdag – påskemorgen.

Om det, som er kristendommens kerne – at livet er stærkere end døden. At Jesus opstod og graven var tom.

Ingen har set det ske. Ingen kan sige sig selv det. Men det er påskens utrolige budskab til os. Det rummer håbet – og løfter vores sind. Der er noget større end os, der er med i vort liv. Også vort helt almindelig liv.

Midt i denne underlige tid er det faktisk godt at høre.

Må det være en god onsdag.

Jette