Vi er på den anden side af påsken. Men denne uge begyndte dog med en helligdag – 2. påskedag, og det er lidt som tonerne fra påsken stadig sidder tilbage i hovedet, som en efterklang. Og det er netop det gode ved vores højtider, at de fylder mere end blot lige selve højtidsdagen. Vi glæder os til, at det kommer, og de kaster sine stråler over os, når vi har fejret dem. Efterklangen sidder i kroppen.
Det er påske! Alting springer ud,
alle knopperne er lige ved at briste,
det er livet, der vil leves. Det er Gud,
der vil trøste alle os, der måtte miste.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt og grønt,
blir det påske og opstandelse
og skønt! (Holger Lissner)
Citatet er fra en salme, som Holger Lissner skrev tilbage i 1993. Og den er lidt et modsvar til Poul Dissings: “Det er forår, alting klippes ned ….” Og hvor Holger Lissner helt bevidst holder fast i den positive vinkel – noget springer ud og spirer frem. Det er en underfuld tid i naturen netop nu.
Jeg havde fødselsdag forleden. Hyggeligt og stille og roligt – og i år fyldte jeg det samme, som årstallet jeg er født i 🙂 1961 – 61 år. Lidt unødvendig tankevirksomhed, men da meget sjovt.

Præcis som jeg da jeg sad og kiggede på instrumentbrættet i bilen i går. Det gav heller ikke så meget mening – bortset fra, at der var mange af de samme tal. Det synes jeg altid er lidt sjovt. Jeg har vist et eksempel på det tidligere 🙂
Jeg sad og tænkte på, hvad der kunne være muligt at servere til en kop kaffe efter en aftengudstjeneste skærtorsdag aften.
Jeg har for mange år siden bagt et brydebrød – det så sådan ud. Men i dag har jeg bagt et, der har mindre boller og så med fyld.
Brydebrød med fyld
Eller måske bare en lille hilsen, fordi man gerne vil glæde en. Uanset anledning, så er de små ting lavet med limteknik ret anvendelige til netop det formål. Synes jeg 🙂
Gaven kommer så til at bestå af en ting, som jeg selv har lavet – ud af visne materialer fra haven – og så en ny indkøbt lille blomst. Så bliver det både noget personligt og anvendeligt.

I aftes var jeg sammen med nogle gode venner samlet for at øve os i limteknik. Et par af os havde været med på kurset i efteråret, men nu skulle vi så prøve det igen på egen hånd. Og så er det bare hyggeligt at være sammen med andre om noget kreativt.
Så mens der blev snakket og klippet grene i små stykker og rørt lim i anseelige mængder – så lykkedes det os også at lave nogle dekorationer. Eller rettere det, som skal blive til dekorationer. For det er det lidt særlige ved netop limteknik – at nok fik vi fyldt forskellige forme og lavet små manchetter – men det er først når det hele er tørt og igen vendes ud af formene, at vi kan se resultatet.

Så endnu ventes der – det er tørretid. Det tager en til to dage, før limen er tørret ind og plastikken forsigtigt kan tages af.
Det er nu ikke fordi der slet ikke er tanker inde i mit hovede i dag 🙂 Men de er mest af praktisk karakter – og minder mest af alt om to-do ting.
Så på bloggen bliver det blot til et glimt af min påskedekoration. Og dekoration er et stort ord at bruge om den. Men jeg er nu glad for den alligevel, og den har været i brug mange gange. Og er super enkel at lave.
Det er min krans fra limteknik-kurset der igen er fundet frem – og så er der såmænd blot sat et glas (fra genbrugen) i midten. Det er fyldt med små påskeliljer, hvor jord og rødder er med og bliver vandet undervejs, så de senere kan plantes ud i haven.
I morgen skal jeg igen lave limteknik sammen med nogle veninder – så kommer påsketemaet i spil igen 🙂
God onsdag.
Jette
Weekenden har været fyldt med gæster, gode snakke og dejlige timer. Og der er blevet lavet og serveret en del mad 🙂 Både lørdag og søndag valgte jeg at lave små portionsdesserter. Æblemos (af de sidste æbler) med vaniljeskyr creme og hjemmelavet müsli. Ganske enkelt. Men det, som løftede desserten lidt op, var serveringen.

Cheesecake er godt 🙂 Og jeg har lavet mange – men ikke så mange veganske cheesecakes. Udfordringen er at husblas skal erstattes af et andet geleringsmiddel. Men det er muligt. Jeg har fået købt noget agar-agar – et tangprodukt, som er udmærket til at stivne mousser og geléer med.
Til Oles fødselsdag havde han netop ønsket sig en cheesecake – tillige vegansk, så derfor dette lille indlæg om gelé 🙂
Resultatet blev nemlig overraskende godt. Geléen er både blank og fin og let at skære igennem ved servering.
For noget tid siden købte jeg en stop madspild pose med frø og kerner til en portion kiks. Den var langt fra sidste salgsdag – den kunne faktisk holde sig til sommeren 2023! Men der var åbenbart ikke så meget salg lige i den slags varer.

Men jeg synes nu, det så spændende ud. Så nu er der bagt kiks, som smager dejligt og som kan bruges til brunch for de unge mennesker på lørdag. Der blev drysset lidt revet ost på toppen, inden jeg bagte kiksene.