Jeg har ikke bagt meget med surdej. Og har slet ikke haft en surdej stående i køleskabet, som så skulle fodres og passes. Men det har jeg fået nu 🙂 Og det er faktisk lidt sjovt.
Jeg ved ikke helt, om det gør den store forskel i mit bagværk – men lidt betyder det nu nok.
Opskriften på surdejen har jeg fra bogen: Brunch af Agnete og Poul Wulff. Og det som tiltalte mig ved deres opskrift var, at der ikke skulle kasseres noget af surdejen. Når der bliver brugt noget af dejen tilsættes der efterfølgende samme mængde vand og mel, og så arbejder dejen videre, og venter på at blive brugt næste gang, der bages brød eller boller.
Jeg ved godt, at titlen er lidt kedelig 🙂 Men ikke desto mindre så rammer den meget godt det, som billederne er – glimt fra en fredag morgen i sommerhus 🙂 Og på udkig efter forår. Og vejret, ja
Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!
O søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til én, som jeg har kær. (Ludvig Holstein 1895)
Det våde februar og en ordentlig gang blæst gjorde, at et af de gamle fyrtræer ved sommerhuset lagde sig ned. Pænt på skrå og uden at ramme andet end græsplænen.
Men det lå også lidt mærkeligt og bød velkommen på en lidt forkert måde 🙂 Men så er det godt at være blevet gift med en mand med en motorsav – for så tager det ikke længe, før et væltet træ er skåret op i mindre stykker. De øverste og ret skrøbelige fyrregrene lå for sig, og stammen var savet i håndterbare stykker.
Weekenden blev fyldt med gode oplevelser – men mest af alt så fik jeg en ny titel 🙂 Min ældste datter fødte mit første barnebarn. Og det er da helt specielt og ganske forunderligt.
I går morges kom en lille fin og velskabt pige til verden – med træk fra begge forældre. Et nyt lille menneske, en verdensborger, kom til verden midt i en tid med både corona og krig. Hændelser vi ikke havde forestillet os skulle ske i vores tid. Sådan er verden ind i mellem et uforudsigeligt sted.
Men midt i det stråler glæden over at møde et nyt lille familiemedlem. Vi glæder os alle til at se hende åbne øjnene og blive en stor og vigtig del af vore liv.
Hendes lille hånd i min ser unægtelige ikke stor ud – og så ved jeg godt, at om nogle år, så har forskellen udlignet sig. Men for mig vil hun altid være mit første barnebarn og jeg vil være hendes mormor.
Fyldt af glæde over livets under,
med et nyfødt barn i vore hænder,
kommer vi til dig, som gav os livet. (Den danske salmebog 748,1)
At være vidne til livets under fylder en med glæde. Og taknemmelighed. Og stolthed. Og så dejligt at se de unge mennesker være deres opgave som forældre voksne. De har et helt naturligt tag på det, som nu ligger foran dem. En livslang opgave som forældre. Hvilken lykke.
Sidste efterår udskrev Folkekirkens Nødhjælp en konkurrence om at skrive en jubilæumssang i anledning af, at det er 100 år siden Folkekirkens Nødhjælp oprettet.
Temaet var håb og handling – og der kom knap 200 forslag ind. Ud over vindersangen her, så har jeg hørt et enkelt andet bidrag. Ved en sogneaften for nylig præsenterede en lokal lærer hendes bidrag – en melodi til en fin tekst. De vandt dog ikke.
I stedet blev det Lisbeth Smedegaard Andersens tekst, der blev valgt. Og med melodi af Mads Granum. Og det er også en vældig fin sang. Den blev offentliggjort i sidste uge, og må siges at være meget mere aktuel end nogen kunne have forudset, da konkurrencen blev udskrevet.
Om kort tid skal jeg arrangere en brunch for de unge mennesker. Det glæder jeg mig til, og er derfor også begyndt at overveje, hvad jeg kan servere.
Igen er biblioteket min ven – tænk sig, der er indtil flere bøger, som kun handler om brunch. Men så er der jo noget at vælge imellem. Og i dag er jeg faldet over nogle citronsnurrer. Fra bogen “Brunch” af Agnete og Poul Wulff.
Jeg synes alle slags snurrer er et fint bagværk. Det ser bare lidt elegant ud og løfter lige kanelsneglene lidt op 🙂 Du kan se mine forsøg på kanelsnurrer og dadelknuder her.
Jeg nyder rolige morgener – og har heldigvis også mange af dem. Nyder at strikke et par pinde inden computeren for alvor varmer op. Holder af lige at spille et par sange på flyglet i Sognehuset, når jeg er dernede. Og synes også det er helt ok, bare at kigge ud af vinduet og nyde det smukke solskinsvejr – med frost i græsset.
Og det passer egentlig meget godt med titlen på den bog, jeg netop har læst. “Langsom livsstil” En fin bog, som giver tip til at få mere ro på – lige fra vejrtrækning til langsom madlavning og gode sovevaner. Men som bogen meget fint skriver – så er det ikke sikkert, det er noget for alle. Vi er forskellige. Men jeg kunne nikke genkendende til mange af de gode tips bogen gav. Jeg er virkelig fortaler for, at vi ikke skal nå alt i verden. At det er helt i orden at vælge til, og dermed også gå glip af noget (som Svend Brinkmann også taler om i en af sine bøger). Det handler om at få mere ro på. Og så ved jeg også godt, at dig, der læser med her, sikkert er omtrent samme sted i livet som mig – der, hvor de mest travle år er overstået. At det snarere hedder børnebørn end børn 🙂 Og ja, så bliver tiden lidt en gave. Der er tid til stille morgener.
I en tid, hvor det næsten virker banalt at skrive om en kage – så vælger jeg at gøre det alligevel. For på en eller anden måde må vi også forsøge at få en hverdag midt i verdens ufred. Og så bede til og hjælpe, hvor det er muligt – i håb om at krigen i Europa dog på en eller anden måde må ende.
Kagen her er et miks af opskrifter, med udgangspunkt i, at der stadig ligger frugt i fryseren, som gerne må bruges. Jordbær, hindbær, brombær og solbær – duften af sommer fornemmes, selv om bærrene er frosne. Og så er det bare skønt at bruge frugt fra egen have eller hegn.
I efteråret så jeg en lille video med Claus Dalby, som plantede tulipanløg i krukker. Tanken var, at løgene blev gemt i jorden i krukker, sat et køligt sted vinteren over – og når det så blev forår, kunne krukkerne komme ud og hurtigt begynde at folde sig ud. Det lød som et spændende projekt – så det har jeg prøvet 🙂
Løg i krukker – tilbage i efteråret
Jeg har lavet krukker til både Trine og Peter, og håber at de snart kan komme på plads på deres terrasser og så derfra bringe lidt forårsstemning.
Indtil videre ser det ikke ud af så meget 🙂 Og jeg er faktisk også i tvivl om, hvad jeg lige skal gøre med krukkerne – men nu er de i hvert fald kommet ud i dagslyset. Og det næste spørgsmål er så, om der er blomster nok i hver krukke. Jeg har et håb om, at tulipanerne skal stå tætte og se smukke ud.
Så fortsættelse følger, når tulipanerne er kommet lidt mere på vej 🙂 Men uanset hvad, så er det fascinerende at følge vejen fra løg til plante. Hver gang et lille under.
Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde. (Den danske Salmebog nr. 15)
Ja, faktisk var det vel hele weekenden, der blev beriget med masser af sol. I de her lidt tunge dage, så gør solen bare noget ekstra godt.
Det var en frostklar morgen – rim i græsset, og med vintergækker, der står strunke og fine. Det er så dejligt at se de små blomster over alt. I hegn, midt på græsplænen eller bag ved et træ. De er ret grokraftige.
