Det var virkelig en mærkelig dag i går. Dagen igennem lød ord, som ikke før har været en naturlig del af mit ordforråd.
Krig i Europa.
Det er uendelig trist og uforståeligt. Og hvor vi kun kan sidde med masser af medfølelse for befolkningen i Ukraine og virkelig håbe det bedste.
Og alt imens hverdagen for nogen nu er helt ændret – så fortsætter vores i mere roligt tempo.
Jeg var en smut i sommerhus – og her er altid dejligt. Også selv om der lige nu ligger et væltet fyrretræ på grunden. Det var ikke Malik, der fik det til at tilde, men derimod al regnen. Så nu venter der noget arbejde, med at få det savet op – men det må vente, til Ole kan være med 🙂


