På søndag er der allerede konfirmation her i Hejnsvig kirke. Det er en gammel tradition, at det er sidste søndag i april. I år er det så også første søndag efter påske, så det føles lidt, som om at den ene store højtid slet ikke er forbi, før den næste store begivenhed banker på døren.
Men det er nok mest præsten, der tænker sådan 🙂 Konfirmanderne er i hvert fald klar. Vi mødtes i går til generalprøve, og de roterede rundt og havde hovedet fyldt med alt muligt. Men det skal nok gå godt på søndag – når alle møder op med nyredt hår og fine kjoler og nypudsede sko. Nåh nej, det sidste sker næppe, jeg tror det er mere praktiske sko, de unge mennesker bruger i dag.
I dag får jeg skrevet det sidste, afleveret navnesedler og bibler i kirken, trykt sangark og håber alt falder på plads.
Konfirmanderne har selv – med lidt hjælp – skrevet en sang til dagen. Her lyder et af versene:
Aller er samlet
i kirken i dag.
Himlen er blå,
der er blomster og flag.
Fuglene nynner
en smuk melodi.
Gid vores dag bliver
fuld af værdi.
Jeg håber alle deres ønsker går i opfyldelse.
God weekend.
Jette
Lene
Hvor er det en smuk sætning: Gid vores dag bliver fuld af værdi. Det var min første tanke, anden tanke var at værdi jo også kan være pengemæssigt 🙂 Men jeg håber at det er værdi i betydningen betydningsfuld og livsværdi.
Må I få en god søndag sammen i kirken.
Jette Holm Rosendal
Kære Lene. Ja, du har ret i, at det er lidt tvetydigt. Jeg har læst det, som du gjorde – værdi i bredeste forstand. Jeg tror nu også, at alt det som sker på dagen er med, når de unge mennesker senere tænker tilbage på dagen 🙂 Og tak for gode ønsker. kh Jette