Tag: Tanker om stort og småt Side 44 af 48

Det er med jævne mellemrum oppe og vende, hvordan vi bruger vores tid, og hvor meget tid, vi bruger på specifikke opgaver eller interesser.

Hvor meget tid vi bruger på motion og træning.

Hvor mange timer vi ser tv.

Hvor meget tid vi bruger på at lave mad.

Hvor lang vores transporttid er til og fra arbejde osv. Og det er alt sammen meget interessant.

Forleden læste jeg en artikel, som havde med vores tidsforbrug på de sociale medier at gøre. Om hvor meget tid vi brugte online.

Pointen var, at en del af ideudviklerne hos nogle af de helt store IT virksomheder gav deres børn computertid. Og det i meget små mængder. Nogle få timer i ugens løb og næsten ingen i weekenden. Heller ikke smarte telefoner, der jo nærmest er en lille computer.  For disse fagfolk var i den grad optaget af, hvor meget dette at være online hele tiden kunne være ødelæggende for børns (og voksnes) udvikling og adfærd.

Som det blandt andet blev anført, så gik der 300 år fra bogtrykkerkunsten blev udviklet til at alle kunne læse og havde deres egne bøger. I vores tid, så er det 20 år siden pc’er og mobiltelefoner kom frem, og i dag har alle indtil flere slags. Muligheden for at være på 24 – 7 er en mulighed for næsten alle.

Og som en advarsel om dette, satte disse personer hælene i og fremhævede, at der skulle være tid til at bevare og udvikle et indre liv. Der skulle være tid til at dagdrømme.

Og når jeg falder over sådan en artikel – så er det jo nok, fordi jeg kan genkende noget af det, som anføres. Og her tænker jeg ikke kun på mine børn – dem er det altid let nok at hentyde til og pege på. Men jeg tror også, at mit eget tidsforbrug af sociale medier godt kan trænge til et eftersyn. Eller i hvert fald et vågent øje 🙂

Og huske på, at det er godt ind i mellem at bruge tid, uden at der er tændt en skærm foran en.

Men når alt dette er sagt eller skrevet – så er jeg alligevel enormt glad for alle de muligheder netop samme elektronik giver en.

Og som du nok kan se, så er min elektroniske maskinpark heller ikke vildt imponerende – min telefon kan kun ringe og sende sms – men jeg synes ikke, at jeg har brug for mere.

Og heldigvis er nogen dage også bare fyldt med opgaver, møder og samtaler som helt af sig selv begrænser brugen af Ipad og computer 🙂

God torsdag – forhåbentlig med lidt tid til dagdrømme.

Jette

Det kan godt være, at det bare er mig, der lever i en anden virkelighed end andre. Men jeg bliver ret så glad, når jeg helt uventet får en påskønnelse for noget, jeg har lavet. Noget som jeg egentlig bare syntes, var en del af mit arbejde.

Det skete i går. At der med posten dumpede et gavekort ind af døren. Et gavekort som tak for en lille artikel til Stiftsavisen, hvor jeg havde skrevet om vores fine fælles udendørs pinsegudstjeneste.

Men netop den gudstjeneste var jo et fælles projekt, så jeg overvejer om gavekortet ikke skal bruges til noget hele kirkens gode personale også kan få glæde af. Der er jo ikke så lang tid til, at det hedder julefrokost 🙂

Overrasket er jeg også – over, at der alligevel ikke var flere æbler i mit Ingrid Marieæbletræ.

Men på den anden side, så er jeg helt sikker på, at jeg nok skal få dem brugt. Og de var alle sammen rigtig fine, så jeg er bestemt også glad for æblerne.

Nu er det meget snart weekend – og for nogen er det efterårsferie. Det har jeg ikke, men tror det bliver en forholdsvis rolig uge alligevel. Der er i hvert fald ingen møder 🙂

Rigtig god weekend.

Jette

Og sagt med det samme – jeg ved forsvindende lidt om det her emne.

Men min yngste datter Mette, har mistanke om, at hun ikke tåler gluten – så derfor interessen for problematikken. Det er stadig helt nyt med de her tanker – men Mette mærker, at hun får det bedre, når hun undlader at spise gluten. Og så er udfordringen at finde ud af, hvor er der gluten. Og i hendes optik, så forekommer det i mange sammenhænge, også i madvarer hun ikke umiddelbart havde tænkt sig.  For eksempel kødboller, panerede fiskefiletter og maltesers.

I weekenden forsøgte vi så at lave mad uden hvedemel. Og jeg synes faktisk, at det gik okay – især hjalp det, da vi fandt glutenfri havregryn.

Men brød er en udfordring. Og både Mette og jeg er rigtig glad for brød i alle former, så det vil være svært for hende at undvære det. Derfor blev Føtex, Netto og Kvickly tjekket for glutenfrie brødprodukter. Og der blev fundet en pakke med 4 små boller – til godt 20 kr.

Og de fandt en brødmix – som nok aldrig ville være kommet ind i mit køkken, hvis det ikke lige var for dette eksperiment.

Jeg forsøgte at bage et lille brød af noget af blandingen.

Opskriften var uhyre enkel – vand og melblanding røres sammen i 5 minutter, hæver og bages. Og resultatet var overraskende godt.

Det er som sagt et ukendt område, jeg her har bevæget mig ind på. Men vil holde øjnene åbne for glutenfri produkter.

Men vil dog også fortsat med glæde bage masser af brød og kager – som jeg altid har gjort.

Jette

“Alle gode gaver

de kommer ovenned,

så tak da Gud, ja, pris dog Gud

for al hans kærlighed!” (DDS 729)

Sådan synger vi i en af vore skønne høstsalmer.

Og det er sådan at vi lidt oplever det her hen over høst og begyndende efterår. At vi bliver rigtig meget givet, og en naturlig taknemmelighed fylder en. Og det er den oplevelse, der tages med ind i kirken, når der holdes høstgudstjeneste. At vi siger Gud tak for “Alle gode gaver, der kommer ovenned…”

Mine pyntegræskar tog sig fint ud i selskab med både ribsgelé og blommemarmelade med solbær

Vi har i mange år haft tradition for til høstgudstjenesten at medbringe noget frugt, grønt eller blomster fra haven. Det pynter i kirken under gudstjenesten og bliver efterfølgende solgt på auktion. Pengene, som kommer ind, bliver fordelt til forskellige frivillige organisationer – for eksempel Folkekirkens Nødhjælp eller Kirkens Korshær.

For i kølvandet på taknemmeligheden følger også en fordring om at dele og hjælpe mennesker, der har det langt vanskeligere end os. Ikke som en tung pligt – men som næstekærlighed i praksis.

Med udsigt til endnu en skøn sensommerdag …

Jette

Dagens avislæsning (i Kristeligt Dagblad) gik omkring et stort interview med Niels Hausgaard. Alene det, at han er nordjyde er et gevaldigt plus på hans konto 🙂

Nej – det handler langt mere om hans underspillede og lette lune, glimtet i øjet, når han på raffineret måde får sat tingene i relief – uden at fornærme nogen. Og dog udtalte han selv i artiklen, at det gjorde ikke noget, at folk blev vrede, men han ville ikke gøre nogen kede af det. Egentlig en meget fin skelnen. For i hans optik så var uenighed med til at få nye vinkler frem.

Men det var et helt andet udtryk, jeg lige faldt over – nemlig: at gå baglæns fremad. Som sure gamle mænd, der hele tiden går med ryggen forrest – fordi de hele tiden synes, at de mister noget. Og næsten krampagtigt holder fast i det, de havde.

Jeg holder af ord, der skaber billeder, og som der kan tænkes lidt videre over. Og billedet af en ældre herre, der lidt skutrygget og modvilligt tager et skridt baglæns ind i fremtiden – det synes jeg er godt. Og kan genkende det. At have blikket rettet tilbage på det der var og næsten mene, at intet kan blive lige så godt. At have det meste af sin opmærksomhed rettet bagud.

Men som Niels Hausgaard videre siger, så kræver det noget at vende sig om og glæde sig over det, der kommer til en forfra. Det er måske ikke helt så let som det lyder.

Men så er det i hvert fald vores opgave at prøve at gøre det og øve os i det. Det er noget med proportioner: at glæde sig til fremtiden, at være til stedet i nuet og være taknemmelig for fortiden og alle dens minder.

Det er selvfølgelig lidt let sagt og sådan kan vi ikke gøre altid.

Men vi kan øve os i det – ikke at gå baglæns fremad, men som hønsene: Holde øjne og næb fremad og skrabe bagud med fødderne.

God lørdag.

Jette