Tag: Tanker om stort og småt Side 43 af 48

Denne madbloggerudfordring er helt anderledes end de foregående. Fordi udfordringen er givet af forbrugerrådet Tænk.

Og opgaven er heller ikke at lave eller udtænke en ny ret eller kage eller noget i den retning. Men mere at tænke over, hvad betyder det for mig at spise lokalt, handle lokalt og bruge lokale råvarer.

Og indrømmet – det er ikke noget, jeg har tænkt så meget over. Men kommer alligevel med et par tanker og glimt.

For når man bor på landet, som jeg jo faktisk gør, så overser man let, hvor privilegeret det er. For at handle lokalt er en reel mulighed en del af året. Og i haven står æbletræer og blommetræ, der er solbærbuske og en gammel troldhassel. Alt sammen noget, der giver gratis frugt og bær hen over året. Og som jeg jo bare bruger af.

Om sommeren er der lokale jordbær. Dejlige og friske og er dyrket på en mark et par kilometer væk. Prisen svarer til butikspiser, så hvorfor ikke bare støtte den lokale gartner?

Og á propos de lokale jordbær – når jordbærsæsonen er slut, bruges overskydende emballage til at sælge tomater i 🙂

Høns i haven – det har jeg skrevet om før. De er ren glæde. Lægger æg, er hyggeligt selskab udenfor, og spiser gerne tørt brød.

Jeg har ikke noget drivhus – for det med grønne fingre er ikke lige mig. Og derfor må jeg blandt andet købe agurker. Og undrer mig. Hvorfor er spanske (eller andre udenlandske) agurker billigere end danske? – Det synes jeg er ulogisk og ikke særligt motiverende for ens indkøb. Især ikke, hvis man gerne vil tænke lokalt og støtte dansk erhverv.

Når jeg tænker på dette med at handle lokalt – så bliver det mest om sommeren og i efteråret at det sker.

Og skal jeg komme i tanke om en opskrift – ja så må det blive en sommer pavlova – lavet af egne æggehvider og frugt fra haven. Virkelig en dejlig ting at tænke på her sidst i december.

Spis lokalt ? For mig betyder det at spise efter sæsonen. Altså spise jordbær i juni og kål om efteråret. Og når jeg står i butikken, så se på, hvilket oprindelsesland en grøntsag har. Og hvor det er muligt – så vælg dansk.

Tak for udfordringen med at tænke lokalt – og på, hvad det betyder for mig. Måske du nikker genkendende til noget af det – eller sidder og ryster på hovedet. Begge dele er helt i orden – somme tider er det bare godt at få noget tænkt igennem.

Jette

Så er det blevet tid til at holde lidt juleferie her på bloggen.

Men inden da, vil jeg gerne ønske dig en rigtig glædelig jul.

Jeg håber, der bliver tid til både fredelige og dejlige dage.

Her begynder roen at indfinde sig – prædikenerne er skrevet, gaverne pakket ind, og juletræet kommet på fod – næsten.

Det står i konfirmandstuen og drypper af og vænner sig lidt til at være inde 🙂 Nu glæder jeg mig til, der kommer lys og pynt på og en stjerne i toppen. Men det har ungerne lovet at klare, så jeg venter.

Og Trine har lavet endnu en portion havregrynskugler, så nu er yndlingskonfekten hos børnene sikret 🙂

Forventningen fylder – vi er ved at være klar. Måske det også hænger sammen med, at vi ikke skal være hjemme i morgen, men i stedet kan køre over til min søster og fejre juleaften sammen med hende og hendes familie. Det bliver vældig hyggeligt.

Efter tre gudstjenester i morgen eftermiddag med masser af glade mennesker, vil jeg nyde aftenen sammen med familien.

“Englene sang den

først for markens hyrder;

skønt fra sjæl til sjæl det lød:

Fred over jorden!

Menneske, fryd dig,

os er en evig frelser fød!” (Den danske Salmebog 121,3)

Glædelig jul!

Jette

“Det trejde lys har intet øje set,

det lyser gennem hjertesorgen

og melder, det umulige er sket,

det trejde lys er påskemorgen.” (den danske salmebog 87,3)

Jeg synes, det er en rigitg fin måde at beskrive påske på. Og ikke mindst få understreget håbet. At det gennem sorgen er et håb, der er et lys, der er tændt både for os, og for dem, vi har mistet. Det umulige er sket – Jesus opstod til liv for os alle.

Ind imellem opleves det, sådan set i bakspejlet, at det var, som om nogle ting var lagt til rette for en. Eller at der i hvert fald er en tanke bag. Et glimt af Guds nærhed.

I denne uge kom et par af mine venner forbi og havde en julerose med til mig.

Jeg kender egentlig kun blomsten af navn, har aldrig før haft en selv. Men min mor talte ofte om den, og havde også en stående ude i haven. Hun syntes, den var så fin, og så utroligt, at den netop blomstrer på denne tid af året.

Så på en ganske enkel måde blev jeg mindet om min mor – uden at mine venner overhovedet kendte noget til ovenstående.

Men jeg blev rigtig glad for julerosen.

Dejlig 3. søndag i advent.

Jette

“Det andet lys blev tændt i Betlehem,

Guds Søn steg ned fra Himlens høje

og delte jorden med os som sit hjem

med al dens fryd og al dens møje.” (Den danske Salmebog 87,2)

I fredags var biskoppen på besøg i Gamborg kirke – til vores levende julekalender (mere om den en anden dag), og hun genfortalte blandt andet noget af juleevangeliet.

Og det begyndte meget godt – med Josef og Maria, der som led i Kejser Augustus’ plan skulle være med i folketællingen og gå til byen, deres slægt kom fra. Og hvor Josef desværre ikke kunne skaffe et flyvende tæppe, så Maria måtte tage til takke med et æsel og sætte sig på ryggen af det.

Og fortalte biskoppen – så drog de af sted mod Jerusalem!!

I første omgang tænkte jeg, at hun bare havde sagt forkert. Men hun fortsatte, og hver gang sagde hun, at Jerusalem var målet. Jeg blev mere og mere bekymret, for det passede jo slet ikke. – Nu har vi i århundreder sunget “Et barn er født i Betlehem”, så hvordan kunne hun dog holde fast i Jerusalem.

Heldigvis – så viste det sig, at der var ikke plads til Josef og Maria i Jerusalem, og de måttte gå uden for byen, til en lille flække, Betlehem, og fandt her en stald på Betlehems mark – og her fik Jesus så sit første hjem.

Og jeg åndede lettet op 🙂

Men hvorfor nu nævne det – jo, jeg tror netop, at når vi får noget fortalt fra en ny vinkel, sagt med andre ord, end dem vi forventer – så hører og husker vi det bedre bagefter.

Jeg ved i hvert fald, at det varer længe, før jeg glemmer hendes genfortælling her.

Jeg ønsker dig en dejlig 2. søndag i advent.

Jette

“Det første lys er Ordet, talt af Gud,

det skabte liv, hvor alt var øde,

med fuglesang, med blomster, der sprang ud,

med glæde over markens grøde.” (DDS 87,1)

Så blev det første søndag i advent – en dejlig dag, fyldt med forventning. På mange niveauer og i mange sammenhænge. Forventningen om en dejlig måned, om hyggelige stunder, om tid til familie og venner, tid til at gøre noget sammen, noget andet end på nogen anden tid på året.

Det er dejligt og det er godt. Og adventskransens fire lys fortæller hver sin historie.

I Grundtvigs salme til advent fortæller lysene om de tre store højtider – jul, påske og pinse og til sidst hele kirkeåret. Og Johannes Johansens udgave udtrykker sig lidt mere i vor tids sprog – og lader første lys fortælle om begyndelsen. Da alt blev til. Og det er ikke nogen dårlig ide lige at standse op og glædes over alt, det vi er betroet.

Jeg har ikke fået en adventskrans i år – hverken lavet en, købt en eller lavet en dekoration med fire lys. Men jeg ved med sikkerhed, at kirken har en skøn krans med lilla bånd – den vil jeg nyde at se blive tændt hver eneste søndag.

I år bliver den tændt med en flamme fra “Fredslyset”. Jeg modtog lyset i fredags, og det vil nu komme med i kirke og stå tændt der hele adventstiden.

Fredslysets flamme kommer oprindeligt fra den evige flamme, der brænder i fødselskirken i Betlehem.

Det er da lidt en fin tanke, at den nu kommer til også at tænde lyset i kirkens adventskrans.

Jeg ønsker dig en glædelig adventssøndag.

Jette