Søndagen bød på hyggeligt besøg af den ældste datter og niecen og nevøen. Og vel hjemme i præstegårdens køkken, så er der bare flere kvadratmeter at boltre sig på. Så det var lidt som en hvirvelvind og en tornado for gennem køkkenet – mens der blev fremtryllet både cornflakestoppe og havregrynskugler.
Og ja, de unge mennesker er først i 20’erne, og der er ikke så langt fra tanke til handling. – I modsætning til når det er mig selv, der er på færde. Da skal det hele gerne være både planlagt og gennemtænkt og foregå i et roligt tempo 🙂 I går var det nærmest up-tempo i køkkenet. Men de gik til opgaven med stor ildhu og nåede også at tage billeder undervejs.
Opskriften på havregrynskugler er gammel og prøvet mange gange før. Hæftet med opskriften købte jeg, da jeg var gravid med hende, der nu selv dirigerede rundt med alle. Og derfor kan jeg altid huske, hvor længe opskriften har huseret i vores familie.
Jeg har reduceret lidt i mængden af smør – men ellers holder den gamle opskrift 🙂
Havregrynskugler( ca. 25 stk)
75 gr. smør
3 ½ dl. havregryn
1 ½ dl. flormelis
1 tsk. vanillesukker (gerne hjemmelavet – brugte vaniljestænger gemt i et glas med sukker)
2 spsk. kakao
1 spsk. kaffe (eller blot vand)
Kom alle ingredienser – undtagen
vand – i en skål og findel smør.
Tilsæt vand, så massen bliver tilpas
sammenhængende, den må gerne være lidt klæbrig.
Tril kugler og sæt dem koldt nogle
timer.
VelbekommeJ
Og havregrynskugler smager faktisk godt hele året.
God mild mandag morgen.
Jette
Skriv et svar