Tag: Tanker om stort og småt Side 42 af 48

Der er én, som fylder år i dag,

og derfor skal hun fejres med lys og flag

og en lille sang, som passer her og nu, og der’ kun ét ord,

man skal brug’: TIL LYKKE. (Hans Askou 2010)

Sådan sang vi i går, da vi fejrede Mette. Hun fylder 24 år. Det er nu først i dag, det er hendes fødseldag, men det var mere praktisk at samle familie og naboer i går.

Jeg kan godt li’ fødselsdage – det er hyggeligt at fejre en person en dag om året. Og egentlig også helt fint at være den, der bliver fejret – tænker jeg 🙂

Når det er ens egne børn, der fylder år, så går tankerne naturligt tilbage over den tid, man har været så velsignet at have dem. Hvornår de kom til verden, og hvordan deres livsbane nu har formet sig til nu.

Mette blev født 3 uger efter, at jeg havde afleveret den aller sidste opgave på teologi, og dermed kunne kalde mig teologisk kandidat. Og efter 5 måneders barsel var jeg så heldig at blive ansat som præst – og har så været det lige siden. Så jeg skal bare tænke på Mette for at vide, hvor mange år jeg har været ansat i folkekirken 🙂

Havens første påskeliljer er kommet ind på bordet.

Mette havde selv bestemt menuen – og havde sammen med Peter givet en hånd med ved klargøringen af flere kilo grøntsager.

Vi spiste:

Fisketallerken med marinerede rejer, krabbesalat og røget laks – og helt hvide flutes 🙂

Hovedret var confiteret andelår, det er bare så lækkert 🙂 og med masser af grøntsager til.

Desserten blev blandt andet en citronlagkage – med Disney-pynt.

Nu har roen sænket sig over præstegården, solen titter frem, og en ny uge venter.

God mandag.

Jette

Noas ark – du kender den fra Det gamle Testamente. Om manden, der af Gud fik besked på at bygge en kæmpe båd ude midt i ørkenen. Fuldstændig umotiveret og helt hen i vejret. Men Noa adlød Gud og byggede arken, og reddede sit og familiens liv- og reddede verden.

En fantastisk historie, og nok også en af de mest fortalte. Den er farverig og livsbekræftende og fyldt med dyr i alle farver og størrelser, fyldt med håb og tro på livet.

Hollænderen Aad Peters købte i 2010 arken, en gammel pram, og besluttede sig for at lave den til et oplevelsesmuseum omkring Bibelens historier. Den er nu søsat, og genfortæller Noas eventyrlige beretning. Men mere end det – den fortæller en mængde andre af Bibelens historier – alle gengivet med et glimt i øjet.

Og som Peters udtalte i et interview, så ønsker han kun at fortælle historie – han prædiker ikke. Men som han meget finurligt siger:

“Hvis Bibelen taler sandt, så er det sådan, at når du køber en Bibel, så følger Helligånden med i købet. Du behøver bare at åbne bogen, så virker Helligånden. Her fortæller vi også Bibelens historier, og så risikerer man, at Helligånden virker.”

Arken med målene: 70 meter lang, 13 meter høj og 10 meter bred og i 4 etager.

Trine, Peter og jeg på vej rundt i Noas ark.

Adam og Eva – med æblet i hånden, under kundskabens træ.

Noa på løbehjul, der er lang vej rundt i arken 🙂

Abraham, Isak og vædderen i busken.

En klar opfordring til at passe på den jord, vi har.

Dalila og Samson – med et saligt smil, men med mistet kraft.

Julekrybben.

Den tomme vintønde brugt som symbol på den tomme grav påskemorgen.

Endnu en fin hentydning til bibelske personer. 

Det var en fascinerende rundgang med masser af indtryk og en genopfriskning af Bibelens historier. Jeg har sjældent på så kort tid skullet genfortælle og forklare, hvem de forskellige personer var, og hvad det var, de gjorde.

Vi havde en rigtig god tur sammen, og sluttede med varm kakao under livets træ – det var tiltrængt, for der var ikke megen varme inde i arken.

Jeg kan kun anbefale en tur ombord på Noas ark. Den sejler videre rundt i Danmark og måske kommer den forbi din by. Se mere på Noas ark.

Jette

Overskriften lyder nok lidt voldsommere end virkeligheden var. Men det er sandt nok, at der var to sikkerhedsvagter til stede under hele foredraget, og at det første, jeg mødte på parkeringenspladsen foran forsamlingshuset, var to uniformerede politibetjente. Og det er ikke hverdagskost i Gamborg 🙂 Og godt for det.

Forklaringen var, at menighedsråd og foredragsforening i samarbejde havde arrangeret et foredrag med Naser Khader. Og jeg tror ingen af os egentlig havde tænkt os, at det var anderledes end et hvilket som helst andet foredrag, der bliver holdt i forsamlingshuset. Men virkeligheden for en kulturkristen muslim er anderledes.

Naser Khader lod sig ikke mærke med det overhovedet, det var mest os her helt ude på landet, der syntes, at det var noget specielt.

Det var et spændende foredrag – og et møde med et menneske, som virkelig har foretaget en lang rejse i forhold til oprindelse, opdragelse, tro og integration. Klar i sine udtalelser, kontante forslag til ændringer og en dejlig selvironi, så det hele blev lidt mere dansk 🙂

Khader udfordrede også lidt folkekirkens medlemmer til at træde lidt mere i karakter, og mener, at alle der bor i Danmark er kulturkristne. Alene fordi kristendommen er så grundlæggende et fundament under vort samfund. Love bygger på kristne værdier, vores opfattelse af, at vi alle er lige meget værd, udspringer af Jesu ord om, at i hans rige er vi alle lige. Vores kultur er rundet af kristendommen, derfor slutningen med, at når man bor her, så er man kulturkristen – til forskel fra kirkekristen. Det var noget helt andet i Khaders øjne. Der spiller troen med.

Alt i alt og på mange måder en tankevækkende aften – og hvor jeg tror alle gik hjem med ny viden, og en større indsigt på komplicerede emner.

Jeg ville have skrevet om lækre cookies i dag – det bliver i morgen 🙂 Men her er lige et glimt af dem.

God tirsdag.

Jette

Har du nogensinde tænkt på det? At de mange adgangskoder, vi har til det ene og det andet, ofte fortæller en historie?

Det havde jeg ikke tænkt på, før jeg forleden læste en artikel i Kristeligt Dagblad, som netop behandlede det emne. Og jeg synes det er en sjov tanke. At de koder, vi til tider er trætte af at skulle kunne og huske, at de på den anden side kan fortælle noget om os, eller minde os om noget.

Venter på at blive logget på

Jeg begyndte at tænke over mine egne koder, og kan godt se, at der ligger mange historier gemt i dem. Også hemmeligheder, som kun jeg kender til 🙂 Og kommer til at kende til.

Jeg havde for mange år siden en kollega, som brugte flyvemaskine mærker som adgangskode til sin computer. Det kan jeg huske, at jeg syntes var mærkeligt – nok også fordi jeg højst kan to mærker, så der ville jeg snart løbe tør.

Men i bakspejlet kan jeg godt se et mønster. Når først børns og kæledyrs navne er brugt, så blev det til årstider og højtider, hvorefter det blev til steder, datoer og begivenheder, der dukkede op. Og da bilerne blev skiftet, så kom de også med som adgangskode 🙂

Problemet eller udfordringen med koderne er, at de skal skiftes, og vi skal huske, hvilken kode gjaldt hvilken hjemmeside. Så stik imod alle anbefalinger, så er mine skrevet ned – hemmeligt og hvor kun jeg finder dem 🙂

Men jeg tror, at jeg fremover vil se med lidt mildere øjne på de mange koder, og i stedet glæde mig over de små historier og minder, de faktisk også kan rumme.

Hvilken pudsig detajle fra vores rige liv, som dette indlæg kom til at handle om.

Jette

En lille gul erantis og lækker æblekage

Jeg har mødt det nogle gange i ugens løb. Og bliver hver gang glad og lidt beæret over, at nogen tænker på en. Og taknemmelig.

Betænksomhed handler oftest om noget, man ikke havde regnet med. Og derfor overraskes man også lidt.

På mit skrivebord lå en dag to poser nødder 🙂 Min kirkesanger havde været i Sydafrika på ferie og havde der åbenbart set og fundet nogle af de nødder, jeg har talt om. Macadamianødder og pekannødder. Hvor lækkert.

Og da jeg var i Nordjylland i forbindelse med min fars fødselsdag, så kom en af gæsterne med nogle kopier, som hun havde taget og samlet. Opskrifter på lækkert og spændende bagværk – med tanke på, at jeg måske kunne have glæde af at læse dem. Og måske afprøve nogen af dem 🙂

Men ordet betænksomhed bruger vi ikke så meget mere. Måske i vendingen, at “det var betænksomt at dig”, men det er ikke ofte.

Jeg kom til at tænke på et broderet citat, som min gamle farmor havde hængende i gangen. Der stod:

“Betænk livets korthed

dødens vished

og evighedens længde.”

Det har klangbund i kristendommen, men er også godt at tænke på i al almindelighed. Det handler om at bruge de dage, vi får betroet på en god måde. Og her er betænksomhed faktisk et godt ord at have ind over. For ordet peger nemlig væk fra en selv, og ud til de mennesker, der er omkring en. At vi ser dem, tænker på dem, og gerne gør noget for dem.

Jette

Jeg deltog i går i en workshop om gamle salmer med nye melodier.

På den ene side synes jeg, det er et spændende tiltag og på den anden side, så holder jeg også bare meget af de nuværende gamle melodier.

Jeg var også lidt i tvivl om, om jeg overhovedet ville skrive om det, men så så dette billede – og så måtte det bare med på bloggen 🙂

Sangglade børn i alle størrelser var mødt op i Husby kirke og blev undervist af Janne Wind. Det er også hende, der har skrevet melodierne i samarbejde med Rasmus Kjærgaard. Fine og sangbare melodier, og meget iørefaldende.

Men det aller mest imponerende var, at de her børn i løbet af et par timer havde lært stort set 6 salmer udenad! Ved hjælp af fagter, så blev teksten konkret, og de kunne huske ord og sammenhæng og synge med. Frit og frejdigt – uden hele tiden at skulle læse i teksten.

Imponerende – og tankevækkende. For måske vi ikke skal være så bange for at lære unge mennesker noget uden ad. Rim, rytme og melodi kan noget i fællesskab.

De sangglade børn havde en fest, og forældre og bedsteforældre nød at lytte med ved den afsluttende lille koncert.

Umiddelbart er det lidt svært at forestille sig, at “I østen stiger solen op” kan få en ny melodi 🙂 Vi kender den med N.W. Gades melodi som morgensang fra Elverskud, og med Weyses melodi, som vi synger i kirken. Men  prøv alligevel at høre I østen stiger solen op sunget af Janne Wind selv. Og sunget med 50 børnestemmer bliver det faktisk ret godt 🙂

Om idéen bag projektet med at skrive nye salmemelodier, skriver Janne Wind på PopSalmers hjemmeside: “… for at genoplive og oplyse det høje Nord med nye poppede, swingende og lette melodier og ny musik til gamle kendte klassikere.” 

Jeg tror ikke, at de gamle melodier bliver udkonkurreret. Men med disse nye melodier træder teksten ind imellem frem på en anden måde. Og det kan være ret godt.

Arrangementet foregik i Husby kirke. Den tog sig ud fra sin smukkeste side i solskin og sne.

Så det blev en dejlig eftermiddag i godt musikalsk selskab.

Jette