diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Tanker om stort og småt Side 41 af 48

Pentecoste

“Hør himmelsus i tredje time!

Det lyder sært for hver især,

vindklokker gir sig til at kime

med Helligånden – ganske nær.

I guldskær daler himlens due

på pinsemorgens grønne vind,

og Åndens ild i purpurlue

igennem brænder vore sind!” (Den danske salmebog 285,1)

Det handler om pinse. Helligåndens komme til jord. Kirkens fødselsdag. Men stadig lidt luftigt og uhåndgribeligt.

Pentecoste betyder 50 på græsk, og det er lig antallet af dage siden påskedag. Og vi genkender lidt af ordet pinse fra det græske.

Hør himmelsus i tredje time – refererer til det, disciplene oplevede. At et vindpust gik gennem lokalet og Guds ånd kom. “Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.” (Apostlenes gerninger kap.2)

Bøgehækkens blade er sprunget ud, det store og smukke vand kastanjetræ (tror jeg nok det er :-)) lyser fint og grønt. Naturens liv og farver fortæller om skaberglæde og mangfoldighed.

Jeg tænker ikke græs, blade eller blomster som guddommelige, men jeg tror naturens skønhed fascinerer os og minder os om Paradisets have. “Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet …”

Helligånden er svær at gribe fat i, men den holder os fast i troen på Gud. Og som symbol på Helligånden bruger vi ofte duen. Da Jesus blev døbt fortælles det nemlig, at Guds Ånd dalede ned som en due.

Men ellers må vi nok sige at pinsens hovedperson er lidt flyvsk. Men vi kan bruge erfaringen vi har med vinden, der blæser omkring os. Vi kan ikke se vinden, men vi kan mærke den og er ikke i tvivl om dens virkning. Guds ånd, kærlighedens ånd, kan vi heller ikke se, men den får lov at virke gennem os.

Glædelig pinse.

Jette

Den sødeste smiley

Jeg har nævnt det før, men gør det gerne igen – stille weekend morgener med avisen, kaffe i kruset og hjemmebagt brød, så er dagen godt begyndt 🙂

Således også i dag. Jeg kom hjem i aftes efter en smut i Nordjylland, og så er det rart at kunne sidde lidt stille og bare læse og nyde stilheden i huset – mens alle andre sov 🙂

Min far har det stadig godt og er ved godt mod og i godt humør. Så ham havde jeg i tankerne, da jeg læste artiklen om, at optimistiske ældre øger chancen for et langt liv.

fra Kristelig Dagblad den 16. maj 2015

I artiklen skelnede man mellem tre kategorier: optimistiske, realistiske og endelig grublerne. Og jeg tror, vi alle kender mennesker i alle kategorier. Jeg ved godt, at der er mange faktorer, der spiller ind på, hvordan ens livsindstilling er. Men jeg tror også, at vi kan øve os i at rette op, så det hele ikke bliver alt for trist, gråt og mørkt.

Trine kom lige forbi og sagde, at hun synes hendes bedstefar var karakteriseret ved taknemmelighed. Og det har hun ret i. Min far har et ret lyst sind, og en vis realisme, og er taknemmelig for, den hjælp han får, og at han har det så godt, som han har.

Så jeg tror, han vil nikke genkende til smileyen 🙂

Og hvor fascinerende med alle de skønne rynker, og det glade udtryk. Den er kun til at blive i godt humør af at møde.

God søndag – må den blive fyldt med glade smil.

Jette

En betydningsfuld blomst

“Hvis verden går under i morgen, så vil jeg plante et æbletræ i dag!”

Sådan skulle Martin Luther, reformationens igangsætter, en gang have sagt. Det er vist godt nok ikke helt rigtigt, at han har udtalt det, men han kunne have sagt det 🙂 Og under alle omstændigheder, så er det et fantastisk citat. Jeg fortæller mere om Luther og æbletræer en anden dag. I dag handler det om en blomst.

I 2017 er det 500 år siden, at Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Her gjorde han for alvor op med den katolske kirkes opfattelse af skærsild og afladsbreve.

Og efterfølgende fik han jo enorm betydning for vores kirke – den evangelisk-lutherske folkekirke. Blandt andet kan vi takke ham for at prædiken og salmesang i dag foregår på dansk og ikke på latin 🙂 Han oversatte bibelen til tysk, og skubbede på, så bibler blev oversat til andre sprog. For hvis man skal kunne forstå og lære noget om kristendommen, så er det nødvendigt, at man også kan læse det på ens eget sprog!

Der vil i 2017 komme meget mere om Luther og hans betydning.

Men jeg var for nylig til en inspirationsdag, hvor det blandt andet også handlede om ham. Og fik -synes jeg selv – en god idé og er derfor ude i lidt god tid. Men en gang i mellem er det jo rart 🙂

Luther designede nemlig et stempel, eller et symbol, som han signerede sine breve og proklamationer med. Og dette stempel tænker jeg kan genskabes i marcipan og bruges som pynt på en æblemuffins. Som det jo så vil være passende at spise i jubilæumsåret.

Men en ting er idé, noget andet, hvordan gøres det så.

Så her kommer mit første forsøg – og jeg håber virkelig at nogen kan hjælpe med at gøre det bedre 🙂 Det er især udstiksforme, det handler om – små 🙂 Diameteren på dekorationen er 4 cm., men kunne godt øges til 5 cm.

Farven skal der også arbejdes på.

Luther forklarer selv symbolerne i rosen sådan :

Den gyldne cirkel – evigheden

Den blå bund – himlen

Den hvide rose – troens glæde, trøst og fred

Det røde hjerte – menneskets hjerte

Det sorte kors – kristendommens symbol, lidelse og død – og opstandelse.

Hvis du har nogen tanker om denne betydningsfulde blomst, vil jeg meget gerne høre om det 🙂

Jette

Tanker omkring 4. maj

Mon ikke der er andre end mig, der synes, at tiden går lidt hurtigt her i foråret ? Jeg synes i hvert fald. Alt imens jeg dog også når at nyde, at det bliver grønnere og grønnere og så fint og friskt udenfor.

Men her til formiddag sad jeg et par timer og ventede. På at min bil fik nye dæk og tjekket bremser. Vigtige ting ved en bil.

Og ventetiden blev fordrevet med at læse lidt avis. Og hvor dagens avis jo – naturligt nok – havde fokus på netop den 4. maj for 70 år siden. Den aften, hvor befrielsesbudskabet lød, at krigen var slut. “I dette øjeblik meddeles det, at …de tyske tropper …. har overgivet sig. ” Og hvor mennesker spontant løb ud på gaden, og jublede. Og hvor traditionen med at sætte lys i vinduerne netop den aften tog sin begyndelse.

For en, der er født efter krigen, er det svært at forestille sig, hvor stor glæden var. Og det var heller ikke noget, vi har gjort særlig meget ud af i min barndom. Jeg ved egentlig ikke hvorfor.

Når jeg tænker på 4. maj, så er det ofte afsnittet af “Matador”, der dukker op. Det er naturligvis film, men det mærkes tydeligt, at det var en helt speciel aften. Men var jo også stor en historisk begivenhed, som i den grad ændrede menneskers hverdag.

Og jeg tror, at det er vigtigt, at vi fortsat minder hinanden om, at friheden ikke er selvfølgelig. At vi må værdsætte den.

Og i taknemmelig erindring mindes dem, der gjorde en forskel under 2. verdenskrig. På hvilken måde det end var.

Eftertænksom 70 års dag.

Jette

Hvilken helligdag ?

I morgen er det bededag.

Egentlig en lidt underlig dag midt i tiden fra påske til pinse. Det er nemlig en dag, der er placeret ved lov, til at skulle ligge her: Fredag før 4. søndag efter påske. Så den har som sådan ikke noget med Jesu livs historie at gøre. Men der blev på et tidspunkt (i 1686) ryddet op i de mange skæve bods- og bededage og sluttelig samlet til en dag. Det blev til den bededag, vi kender, og med denne placering.

Bededag har naturligt fokus på bøn. Vores samtale med Gud. Vi kan selvfølgelig bede til Gud på alle andre dage også, men denne lægger op til det.

Hvad kan vi bede Gud om ? Det korte svar er alt. Og vi skal endelig gøre det. Alene af den grund, at det ofte er godt at få talt med en anden, om det, som fylder en. Og her kan vi være sikre på, at Gud altid har tid og altid har ørene foldet ud, så han hører, hvad vi siger. Eller tavst tænker i vort hjerte.

Bøn kan gøre det svære lettere at bære og gøre glæden over livet dybere.  

Bededag huskes af mange, fordi der er knyttet noget spiseligt til 🙂 Og det er nu slet ikke så dårligt.

De varme hveder – bagte jeg også sidste år, og har gjort det igen i dag 🙂

Men denne gang er der blevet tilsat 50 gr. tranebær. Du har sikkert opdaget, at jeg synes tranebær er et ret interessant bær 🙂 Det smager i hvert fald godt. Så nu kom det med her også, sammen med lidt ekstra grahamsmel.

Og måske kan de nydes på terrassen, det ville da være dejligt.

God bededagsferie.

Jette

Frydeligt med jubelkor …

“Frydeligt med jubelkor

hilses vårens komme,

svalen melder trindt på jord:

Frostens tid er omme!

Land og hav og lundens træ’r

herligt prydes fjernt og nær.

Nye skabningsunder!

Kraft på ny vort legem får,

lægt er nu vort hjertesår

i de glade stunder.” (Den Danske Salmebog 721,1) 



Vi sang disse linjer ved gudstjenesten i går. 500 år gamle ord, som rummer de fineste forårstoner. Alene det første ord, hvor tit bruger vi lige det – frydelig ? Men det er jo det naturen er netop nu 🙂

Og salmens melodi understøtter de flotte ord, med toner der bugter sig afsted og løfter sig op. Du kan lytte til den her

At stikke hovedet udenfor i denne tid er at blive mødt med nye skabningsundere. Det er at få nye kræfter og lyst til at være til og være til stede. Det vrimler med liv og nye skud overalt. Vi glædes over et fantastisk skaberværk – og får lyst til at synge og takke for hver ny dag.

Frosten tid er ikke helt forbi her på Fyn, græsset havde rimfrost her til morgen – men det ændrer ikke ved, at det er en frydelig tid, vi har.

For mit vedkommende har jeg de sidste feriedage nu, inden weekenden byder på både bededag og konfirmationssøndag.

God mandag.

Jette

“Fire påskeliljer” – af Piet Hein

I søndags spillede en organistvikar til gudstjenesten. Han er pensioneret præst, og derfor god at vende mangt og meget med – selv om han holder fast i, at nu er han organist, og jeg er præst 🙂

Men da han kom hjem fra kirke, sendte han mig alligevel det fineste lille påskedigt – skrevet af Piet Hein. Jeg har aldrig læst det før. Jeg har heller ikke hørt det, men der er blevet skrevet en fin melodi dertil (af Bjarne Haahr).

Jeg vil glæde mig til at høre det påskedag. Da vil det være som en motet efter prædikenen (kirkesangeren vil synge digtet her)

Fire påskeliljer

Hvis du ikke rigtig tror

påskesolen på dens ord,

skal du stille fire påskeliljer

hos dig på dit bord.

De vil stå der som en vagt

og med hver sin gule tragt

trutte stuen fuld af påskesolens

påskegule pragt.

Lad så solen være skjult.

Fra hvert bloster dybt og hult

vil den strømme i en lys canari-

arie af  gult. (Piet Hein 1938)

Ordet bloster kræver en forklaring – så jeg var på jagt i mine ordbøger 🙂 Bloster er et gammelt dansk ord, og er en betegnelse for bæger og kronblade i en blomst. Så ved jeg det!

Påsken er en fantastisk højtid – fyldt med drama og helt enestående begivenheder. Også meget der kan være svært at forstå eller forklare. Men som dog giver håb og mod til at leve her i verden. Glæden over at være til, og i troen på Gud vide, at man er i de bedste hænder. Både i livet og i døden.

Og lad så fire påskeliljer stå vagt! – De hjælper med at forkynde: Frelseren stod op af døde!

Og hermed vil jeg gerne ønske dig, der læser med – en rigtig glædelig påske.

Bloggen holder lidt påskeferie – men jeg kigger nok ind og deler et glimt eller to 🙂

Jette

Lukkede kogebøger

Lørdag – det er ofte ensbetydende med, at der bliver læst lidt avis her i huset. De lidt længere artikler, artikler om smalle emner og artikler om vigtige emner.

Jeg ved ikke, om det her emne kan kaldes vigtigt – men det er i hvert fald interessant.

For nu har jeg inden for den sidste uges tid flere gange læst om købte, lukkede og ubrugte kogebøger. Der udgives i disse år ca. 60 kogebøger om året – det er faktisk ret mange. Og de er flotte og glitrende, rige på lækre billeder og ikke helt så meget tekst.

Og pointen i artiklerne var, at vi gerne køber disse nye bøger – og også gerne ser i dem, glæder os over billederne – og så lukker vi dem. For virkeligheden og hverdagen tager over, og det bliver ved drømmene om måske at kunne lave mad og kager, så flotte som billederne viser.

Og det er da tankevækkende. Og jo, jeg har også købt en lille bagebog inden for det sidste år 🙂 og brugt den. Og jeg har lånt utallige på biblioteket – og ind imellem undret mig over, hvor “tyndt” indholdet var, mens lay outet var flot. Men det viser vist bare, at kogebøger er andet end til blot at lave mad efter.

Men tilbage til de lukkede kogebøger. – Jeg synes, når man står med en ny kogebog i hånden – skal overveje, om det er en bog, man vil komme til at bruge. Eller om det er en bog, man vil hygge sig med at kigge i – og måske blive inspireret af.

Begge tilgange er meget relevante.

Men bare købe for at købe, det er der ikke meget idé – eller budget – i.

Og nu vil jeg give mig i kast med at pynte påske petit four – inspirationen blev fundet på nettet 🙂

God lørdag.

Jette

Palmesøndags brød

På søndag er det palmesøndag. Den første af påskeugens mange helligdage.

Og dagen har sit navn efter, hvad der skete for små 2000 år siden. – Nemlig at Jesus red ind i Jerusalem og blev mødt af hyldestråb og forventningsfulde mennesker, som stod med palmegrene i hænderne og jublede og sang. Her kom deres konge.

Og Jesus var konge, bare på en helt anden måde end de forestillede sig. Han var det med sagtmodighed, og var på vej til både lidelse og død. Og påskemorgens triumf – opstandelsen.

Tanker omkring palmesøndag gav inspiration til at bage et brød, hvor frugter fra palmetræer kom med. Så efter at have læst med på eksotiske frugter blev jeg klogere. Og fandt ud af at bananer ikke vokser på en palme, men på en træ-agtig urt. Men både dadler og kokos hører til palmefamilien. Så de kom med i mit palmesøndags brød.

Palmesøndags brød



15 gr. gær

2 dl. vand/mælk

1 tsk. salt

2 spsk. sukker

1 æg, fra en forårsglad høne

2 spsk. olie

75 gr. fuldkornsmel

ca. 250 gr. hvedemel

remonce

50 gr. smør

50 gr. farin

50 gr. dadler, fint hakket

25 gr. kokos

Rør gæren ud i væsken og tilsæt de øvrige ingredienser og ælt til en dejlig dej. Holdt lidt at hvedemelet tilbage, det varierer, hvor meget der skal bruges. Stil dejen til hævning 2-3 timer.

Til remoncen hakker du dadlerne meget fint, evt. på en minihakker. Det hele røres sammen til en blød masse.

Rul dejen ud i en rektangel og fordel remoncen derpå. Rul dejpladen sammen til et brød og kom det i en smurt form eller stil det på en plade beklædt med bagepapir.

Efterhæver mens ovnen varmer op til 200 grader og brødet bages ca. 20-25 minutter. Afkøler på en rist.

Smager virkelig godt lunt, men går bestemt også godt næste dag 🙂

Trine godkendte brødet – det var lækkert! Peter hørte om ingredienserne og konkluderede – uden at have smagt – at det var et “morbrød” 🙂

Uanset hvad, så er det faktisk et brød, som giver anledning til at tale lidt om, hvad palmesøndag er for en dag. Og så har brødet i en grad opfyldt sin mission.

Ønsker dig en dejlig weekend og god palmesøndag.

Jette

Forventning – turen går til Milano

Jeg kan godt li’ at glæde mig til noget.

Forventning er altså en god ting. Dette at planlægge noget og glæde sig til, at det skal ske – det være sig dåb, konfirmation, fødselsdag eller et bryllup. Store og små begivenheder imellem hinanden.

Eller glæde sig til ferie – og planlægge lidt på forhånd, undersøge muligheder osv.

Om kort tid tager alle tre børn og jeg på en forlænget weekend til Milano. Lidt i stil med, da pigerne og jeg tog til Paris. De unge mennesker vil stadig gerne med, og jeg vil gerne have dem med. Og vi glæder os 🙂

Forventning kan man også læse om hos den lille prins (af Antoine De Saint-Exupéry).

Den lille bog indeholder mange fine sætninger og overvejelser, der er gode at huske på. For eksempel, at det handler om at se med hjertet 🙂

Det er da meget godt at blive mindet om en gang i mellem.

Og om forventning forklarer ræven til den lille prins:

“Det var bedre, hvis du kunne komme på samme tid, sagde ræven. Hvis du for eksempel kom klokken fire om eftermiddagen, så ville jeg allerede kunne begynde at glæde mig klokken tre. Jo mere tiden nærmer sig des gladere vil jeg være …… men hvis du kommer på et vilkårliget tidspunkt, vil jeg aldrig vide, hvornår jeg skal klæde mit hjerte i festdragt.” (side 67f)

Så kan det vist ikke siges meget smukkere – at forventningens glæde er guld værd.

God torsdag.

Jette

Side 41 af 48

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal