Pentecoste

“Hør himmelsus i tredje time!

Det lyder sært for hver især,

vindklokker gir sig til at kime

med Helligånden – ganske nær.

I guldskær daler himlens due

på pinsemorgens grønne vind,

og Åndens ild i purpurlue

igennem brænder vore sind!” (Den danske salmebog 285,1)

Det handler om pinse. Helligåndens komme til jord. Kirkens fødselsdag. Men stadig lidt luftigt og uhåndgribeligt.

Pentecoste betyder 50 på græsk, og det er lig antallet af dage siden påskedag. Og vi genkender lidt af ordet pinse fra det græske.

Hør himmelsus i tredje time – refererer til det, disciplene oplevede. At et vindpust gik gennem lokalet og Guds ånd kom. “Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.” (Apostlenes gerninger kap.2)

Bøgehækkens blade er sprunget ud, det store og smukke vand kastanjetræ (tror jeg nok det er :-)) lyser fint og grønt. Naturens liv og farver fortæller om skaberglæde og mangfoldighed.

Jeg tænker ikke græs, blade eller blomster som guddommelige, men jeg tror naturens skønhed fascinerer os og minder os om Paradisets have. “Det ånder himmelsk over støvet, det vifter hjemligt gennem løvet …”

Helligånden er svær at gribe fat i, men den holder os fast i troen på Gud. Og som symbol på Helligånden bruger vi ofte duen. Da Jesus blev døbt fortælles det nemlig, at Guds Ånd dalede ned som en due.

Men ellers må vi nok sige at pinsens hovedperson er lidt flyvsk. Men vi kan bruge erfaringen vi har med vinden, der blæser omkring os. Vi kan ikke se vinden, men vi kan mærke den og er ikke i tvivl om dens virkning. Guds ånd, kærlighedens ånd, kan vi heller ikke se, men den får lov at virke gennem os.

Glædelig pinse.

Jette