Tag: Tanker om stort og småt Side 40 af 48

Taknemmelig og enormt lettet er helt klart de to følelser, der fylder nu.

De seneste 14 dage har været helt, helt anderledes end normalt. Og hvor bliver man pludselig glad for at noget er, som det plejer. At det normale, hverdagene og rutinerne – at de bare er værdifulde. Ind imellem glemmer vi det – men så sker det, at vi bremses og pludselig ønsker at alt var, som det plejede.

Min supersunde og stærke lillesøster blev ud af det blå ramt af lammelser i arm og ben for 14 dage siden. Helt surrealtisk, for vi have to dage tidligere gået og malet og arbejdet i deres stald, og da var der intet galt.

Scanninger viste, at en stor knude i hjernen var skyld i miseren, trykket var blevet for stort. Medicin hjalp på det – men uvisheden om, hvad knuden rummede, satte tiden noget i stå. Alle mulige tanker og frygt for det værste, dukker op.

Det viste sig at være en bindevævsknude, som blev opereret ud i går. Og hvor alt forløb godt. Og hvor min søster efterfølgende kunne både tale og bruge både arme og ben.

Hold op, hvor bliver man glad. Og taknemmelig. Og lettet. Selvfølgelig er alt ikke bare overstået – men nu kan der tænkes videre.

Taknemmelighed og lettelse – og en påmindelse om livets skrøbelighed. Og som min gamle Farmor ofte sagde: “Kun en dag, et øjeblik ad gangen”. Det er ord, der er værd at huske på.

På en smuk septemberdag.

Jette

I dag sluttede den korte gudstjeneste med en kirkevandring. Og i år var der bare fint vejr.

Prædiketeksten til i dag er lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Jesus der på super pædagogisk måde fortæller, hvem vores næste er, hvem det er, vi må række en hjælpende hånd. Uanset, hvad vi ellers tænker og mener om det menneske, der har brug for hjælp.

Jeg læste i den forbindelse, at netop denne lignelse bærer en del af skylden for at ordet barmhjertighed ikke helt er forsvundet fra vort sprog. Det synes jeg var tankevækkende. Både at ordet overhovedet var ved at glide ud at det almindelige ordforråd. Men også, at det er en af kristendommens kernelignelser, der holder ordet levende.

Barmhjertighed – Johannes Møllehave omskrev det engang til: et hjerte i barmen. Og det er, hvad det handler om. Vel skal vi bruge vores fornuft og tænke os om. Men et bankende hjerte i brystet skal der også lyttes til. Vi må aldrig glemme at se med hjertet. (Et citat fra Den lille prins)

Barmhjertighed – det er et fantastisk ord, synes jeg. Og lad det aldrig forsvinde fra vores ordforråd.

God søndag.

Jette 

I aften skal jeg ud og sige “noget om salmer…” Et emne, jeg gerne taler om, og jeg nyder at synge salmerne sammen med andre.

“Noget om salmer … ” er en dejlig løs titel – og derfor er kriteriet for valg af salmer også blevet meget subjektivt. Det er primært salmer, jeg godt kan li’ 🙂

Mange tænker nok salmer som gamle, men faktisk er der i Danmark to digtere som er fuldtidsansat til at skrive nye salmer. Et vigtigt og fint arbejde. Og hvor det er spændende at læse deres ord og deres tekster, for det giver næsten sig selv, at det er ret nutidigt. Men det store spørgsmål er, om det så er blevet mere forståeligt?

Det synes jeg faktisk ikke altid, at det er. Men det giver nye billeder, nye ord, som man kan tænke over, gemme og grunde over – og det er egentlig meget velgørende.

“Kærligheden fletter stige

ud i hans galakserige

livets skat er lys i nat.” (Simon Grotrian, 2006: Herren svinger tryllestaven)

Det er et par linjer fra en af de nye salmer. Uden helt at kunne forklare dem, synes jeg bare godt om dem. “Kærligheden fletter stige ud i hans galakse rige” – som en anden
Jakobsstige går Guds kærlighed fra himmel til jord, fletter sig ind i vore liv
og når os, så vi kan være lys og salt i verden.  

Et fint billede – som kan give både trøst og god mening på en helt almindelig onsdag.

Jette

Jeg kom lige til at se på statistikken i går, og den fortalte at gårsdagens indlæg var nr. 500. Vel ikke så overraskende, når bloggen er godt 1½ år gammel, men alligevel. Det er da nogen kager og nogen tanker og nogen billeder, der er blevet bagt, skrevet om og redigeret i 🙂

Det bliver nu ikke fejret – men jeg glæder mig over og er taknemmelig for jer, der læser med. Jeg sætter stor pris på kommentarer og de tanker, I byder ind med. De giver lyst til at fortsætte med at skrive, og giver anledning til lidt eftertanke.

Og som andre madbloggere også har konstateret, så er opskrifter og dejlige kager altid et hit, men det er personlige indlæg bestemt også. Der, hvor man møder lidt af personen bag skærmen.

Bloggen har også ændret sig lidt gennem tiden. Hvor bagning havde og har første prioritet, så er der også kommet mange indlæg om “mm” – med mere. Stort og småt, som har optaget mig, oplevelser, der har været værd at dele. Og dermed bliver bloggen også lidt en dagbog, som når jeg kigger baglæns, minder mig om rigtig meget, der er sket i min hverdag. Begivenheder på arbejde, sammen med familien eller små glimt fra hverdage og festdage.

Forleden blev der hygget med disse lækre hjemmelavede krydrede mandler. De smager godt, og kræver minimal indsats 🙂

God tirsdag. Og jeg håber du har lyst at læse med videre frem, for jeg fortsætter med at skrive 🙂

Jette

Jeg har før skrevet om, hvor det er vi bor – altså dig og mig 🙂

Min fridag i går blev virkelig nydt og tilbragt i haven. Dog ikke under et træ med en bog i hånden, det var alt for koldt. Så det var med grensaks og ørnenæb og så ellers stille og rolig rundt. Der var nok at klippe i 🙂 Men mødte også denne fine rose på den ældgamle rosenbusk.

Og på vejen rundt i haven er der tid til at drømme lidt, eller måske bare tænke lidt over tilværelsen i almindelighed. Jeg tænkte lidt videre over det med at bo her, på fordele og ulemper ved at bo, som jeg gør.

Den helt klare fordel er, at det er sikkert og trygt og godt. Der er meget plads, en gammel præstegård med sjæl og varme og stuk i loftet, og en have som et mindre anlæg.

Ulempen er at det ikke er mit – forstået på den måde, at det er til låns, og at rammerne jo ikke bare kan ændres fuldstændig.

Men fordi jeg har bopælspligt, så er det også ganske gratis at drømme store drømme om, hvordan jeg gerne ville bo, hvis jeg ikke skulle bo her. Drømme nogen helt sikkert vil kalde urealistiske og lidt verdensfjerne. Men jeg kunne tænke mig et helt nyt nul-energihus, eller energineutralt hus, som det vist hedder. Et bæredygtigt hus og et hus, der kunne sørge for sit eget energiforbrug – og varmeforbrug. Det kunne være sjovt.

Jeg ville med et sådant hus komme til at give køb på charmen og historien ved det gamle. Men ville glæde mig over at kunne være med til at give mit bidrag til at gøre fremtiden bedre for næste generation.

Til inspiration for drømmene har jeg lånt bogen “Byg bæredygtigt” og som fortæller om processen ved at bygge nyt og bæredygtigt. Virkelig interessant læsning. Og med gode spørgsmål om, hvad er det, vi har brug for, når vi bygger nyt. Bogen handler om et sommerhus, og hylder lidt tanken Ny Nordisk Nøjsomhed.

Nå, det er drømme. Men hvis vi slet ikke drømte eller tænkte store tanker en gang i mellem, så skete der slet ikke noget.

I virkelighedens verden fik jeg også købt – på menighedsrådets regning (det gode ved at bo i tjenestebolig) – et solcelle husnummer.

Et mikrobidrag til mindre elforbrug.

Det er godt nok smart, og imponerende at den lille plade kan lave strøm, så lampen kommer til at lyse. Og prisen var kun 100 kr. Det synes jeg faktisk var billigt.

Lidt højtflyvende tanker på en helt almindelig tirsdag – der tillige er ret så kold. Men det er godt ind i mellem at få luft under vingerne 🙂

Jette