En kølig og helt anderledes mandag morgen at vågne op til. Det har regnet, det blæser, skyerne driver over himlen – en helt anderledes sommerdag ligger foran os.
Og fint for mig. Det har været en varm weekend fyldt med indtryk, samtaler og dejlige mennesker.
I går var vi til studenterfest – rigtig hyggelig dag med glade unge mennesker og stolte forældre. Unge mennesker med mod på livet, initiativ og helt klar til at følge i generationers fodspor og tage ansvar på sig.
Og vi sang Linedanser sangen Måske du kender den? Den er skrevet af Per Krøis Kjærsgård i 1998, og er en glad sang, med masser af opfordring til unge (og os andre) om at turde tage det næste skridt, kigge op og se, at himlen er stadig blå.
Teksten er finurlig og velskrevet, og mange linjer kunne nævnes, jeg vil nøjes med denne:
“De stærkeste rødder har træ’r i blæst.”
Bagvendt og poetisk får forfatteren her sagt, at livets modvind og blæsevejr er med til at give os styrke til at stå bedre fast. At vi skal ikke være så bange for, hvis noget ikke lige går vores vej i første omgang. Det er ikke altid lige let at huske i situationen, men i bakspejlet vil vi kunne se, at noget af det vi har mødt, har givet os mere råstyrke til at stå fast, og være den vi er.
Præstemarkens majs begynder så småt at få fart på – de har stået lidt i stampe, men de sidste dages varme har gjort dem godt 🙂 “Og kigger du opad er himlen blå”
God mandag.
Jette
Lene
Kære Jette, den sang er så smuk og tak fordi du delte lidt af dine refleksioner over teksten. Jeg tror jeg vil sætte mig og nærlæse teksten, for netop den linje du valgte har jeg ikke bidt mærke i, og den linje og dine ord dertil sætter tanker i gang. Tak 🙂
Jette Holm Rosendal
Hej Lene. Tak for din kommentar. Jeg tror faktisk det gælder for mange sange og salmer, at det er forskellige linjer, man lige falder over. Nok lidt afhængig af, hvordan ens liv lige er eller måske nogen oplevelser, der bare lige passer til.
De bedste hilsner Jette