Taknemmelig og enormt lettet er helt klart de to følelser, der fylder nu.
De seneste 14 dage har været helt, helt anderledes end normalt. Og hvor bliver man pludselig glad for at noget er, som det plejer. At det normale, hverdagene og rutinerne – at de bare er værdifulde. Ind imellem glemmer vi det – men så sker det, at vi bremses og pludselig ønsker at alt var, som det plejede.
Min supersunde og stærke lillesøster blev ud af det blå ramt af lammelser i arm og ben for 14 dage siden. Helt surrealtisk, for vi have to dage tidligere gået og malet og arbejdet i deres stald, og da var der intet galt.
Scanninger viste, at en stor knude i hjernen var skyld i miseren, trykket var blevet for stort. Medicin hjalp på det – men uvisheden om, hvad knuden rummede, satte tiden noget i stå. Alle mulige tanker og frygt for det værste, dukker op.
Det viste sig at være en bindevævsknude, som blev opereret ud i går. Og hvor alt forløb godt. Og hvor min søster efterfølgende kunne både tale og bruge både arme og ben.
Hold op, hvor bliver man glad. Og taknemmelig. Og lettet. Selvfølgelig er alt ikke bare overstået – men nu kan der tænkes videre.
Taknemmelighed og lettelse – og en påmindelse om livets skrøbelighed. Og som min gamle Farmor ofte sagde: “Kun en dag, et øjeblik ad gangen”. Det er ord, der er værd at huske på.
På en smuk septemberdag.
Jette
Karen
Sikke en dejlig, dejlig opdagelse, at det ikke var værre. Bare ordet knude gør en helt panikslagen. Tillykke med det til både hende og dig – og din far og resten af familien 🙂
Knus, Karen
Jette Holm Rosendal
Tusind tak for dine søde ord. – Og du har helt ret – alene ordet gør, at man stivner indvendig – og sammen med uvished og ventetid, ja så føles selv få dage som lang tid.
kh Jette
Christina / TheBigMeowski
Sikke en forskrækkelse det må have været for jer alle, puha. Hvor er det godt, at det kunne fjernes og "kun" var en bindevævsknude. Min egen svigermor gik og skrantede for nogle år siden og blev ved med at blive sendt hjem af sin læge med mere smertestillende medicin, når hun kom og klagede over sine enorme hovedpiner. Efter svigerfar slog i bordet, blev hun endelig sendt til scanning, der viste, at hun havde en blødning uden på hjernen. Hun blev opereret og er helt frisk i dag. Man bliver virkelig glad og taknemmelig for, hvordan det endte, for det kunne være gået så galt, når hendes læge ikke ville sende hende til yderligere udredning.
Jette Holm Rosendal
Hej Christina. Tak for din hilsen. Og ja, det er lidt som jorden ryster under en, når der er noget galt inde i hovedet. Og hvor godt, at din svigermor blev ordentlig tjekket, og også kom igennem forløbet uden men. For det er altid det man frygter, når det er nær hjernen at noget skal fjernes.
De bedste hilsner Jette
Christina / TheBigMeowski
Ja, det kan så nemt gå galt, når man roder "derinde".
Lene
Hvor er det godt at operationen gik godt, for uanset om det er godartet eller ondartet, så er det et sårbart sted at operere. De bedste ønsker og god bedring til din søster.
Jette Holm Rosendal
Tak Lene. Og det går rigtig fint med hende – hun er kommet hjem og kan gå lige på en snor 🙂 Men et er jo at være kommet godt igennem operation mm, noget andet er at få det tænkt igennem og lagt på plads i ens historie. Det tager også noget tid.