I morgen er det bededag.
Egentlig en lidt underlig dag midt i tiden fra påske til pinse. Det er nemlig en dag, der er placeret ved lov, til at skulle ligge her: Fredag før 4. søndag efter påske. Så den har som sådan ikke noget med Jesu livs historie at gøre. Men der blev på et tidspunkt (i 1686) ryddet op i de mange skæve bods- og bededage og sluttelig samlet til en dag. Det blev til den bededag, vi kender, og med denne placering.
Bededag har naturligt fokus på bøn. Vores samtale med Gud. Vi kan selvfølgelig bede til Gud på alle andre dage også, men denne lægger op til det.
Hvad kan vi bede Gud om ? Det korte svar er alt. Og vi skal endelig gøre det. Alene af den grund, at det ofte er godt at få talt med en anden, om det, som fylder en. Og her kan vi være sikre på, at Gud altid har tid og altid har ørene foldet ud, så han hører, hvad vi siger. Eller tavst tænker i vort hjerte.
Bøn kan gøre det svære lettere at bære og gøre glæden over livet dybere.
Bededag huskes af mange, fordi der er knyttet noget spiseligt til 🙂 Og det er nu slet ikke så dårligt.
De varme hveder – bagte jeg også sidste år, og har gjort det igen i dag 🙂
Men denne gang er der blevet tilsat 50 gr. tranebær. Du har sikkert opdaget, at jeg synes tranebær er et ret interessant bær 🙂 Det smager i hvert fald godt. Så nu kom det med her også, sammen med lidt ekstra grahamsmel.
Og måske kan de nydes på terrassen, det ville da være dejligt.
God bededagsferie.
Jette
