Tag: Tanker om stort og småt Side 45 af 48

Det er et af livets store spørgsmål – og hvorfor nu skrive om det her?

Jo, juli måned er en rolig periode i præstegården og i præstens liv. Sommerferien gør sig gældende også her.

Men det betyder samtidig tid til at tænke over tingene. Og på biblioteket fandt jeg en bog netop med titlen: “Hvad vil du virkelig?” af S. Manning og M. Kaae. De arbejder begge som coach og er eksperter i at blive ved med at stille spørgsmål. Om hvad der gør en glad? Om hvad drømmen er? Om hvad vil du virkelig?

Og selv om det godt kan virke som lidt for meget, eller opleves som lidt overfladisk – så tror jeg, det er sundt at standse lidt op og tænke over tilværelsen og alle dens muligheder.

Og som de to forfattere meget rigtigt også skriver, så kan det meget vel være, at du er præcis der, hvor du gerne vil være!

At hverdage og festdage har en god fordeling. At der er tid til at arbejde og tid til at udleve drømme og gøre ting, du gerne vil.

Men det kan også være, at der er sket noget i ens liv, der gør, at nu skal man til at gå en ny vej.

Eller måske bare til at gøre flere ting, som man selv gerne vil og som gør en glad.

Det har måske ikke så meget interesse for dig, men jeg vil alligevel prøve at liste op, hvad jeg selv gerne virkelig vil.

Hvile i, at jeg har et godt arbejde og et dejligt sted at være præst, med godt personale og gode kollegaer.

Have øje for, at jeg er mere praktisk teolog, der også godt kan li’ at bruge mine hænder.

Lade det musikalske fylde, for det er det jeg synes er interessant.

Lade glæden ved at bage komme andre (mere) til gode – (Menighedsråd, kirkekaffe o.lign).

Nyde at se hønsene flintre rundt og stortrives – med masser af plads og grønt græs.

Begynde at strikke endnu mere – genoptage det jeg gjorde utrolig meget som ung 🙂

Finde fodfæste, nu hvor yngste barn snart flyver hjemmefra.

Nyde fornøjelsen og tilfredstillelsen ved at blogge.

Det kan lyde som selvfølgeligheder eller små skridt eller ændringer. Ikke de store revolutioner her. Muligvis. Men for mig at se, handler det om at være bevidst om tingene. Kun at brokke sig eller være irriteret og ikke tilfreds – det gavner ikke noget.

Udsyn – og ind imellem løfte blikket og se lidt længere og drømme lidt – det tror jeg, vi alle har glæde af .

Rigitg god og varm weekend.

Jette

I går i min frokost pause, sad jeg på terrassen på yndlingspladsen og bladrede gennem endnu en bagebog lånt på biblioteket.

Denne gang var det Annemette Voss: “Bagelyst”, jeg havde fået fat i. Bogens titel spiller naturligvis på, at hun vandt den store bagedyst i 2013, men jeg synes godt, bogens titlen kunne have været lidt mere spændende.

Men bortset fra det, så virker bogen umiddelbart tilgængelig, overskuelig, med gode illustrationer og gode fif – og alt i alt nede på jorden.

For eksempel var der en god beskrivelse af, hvordan et cornet laves (et lille kræmmerhus til brug, når der skal laves fine chokolade- eller glasur streger)

Og når hun beskriver, hvordan chokoladeganache skal laves, så har hun et helt afslappet forhold til det – så alle kan være med 🙂

Og så fornyede hun lidt nogle klassiske opskrifter – lavede f. eks. en kiksekage uden palmin, men med fløde og chokolade, og fyldt med nødder og pyntet med frugt. Den må prøves!

Bogen gav en lyst til at gå i gang med at bage endnu en kage – og det er vel et af målene med sådan en bog 🙂

Kiksekagen blev afprøvet – i en hurtig version – i muffinsforme – og er slet ikke så fin og akkurat, som i Annemettes bog. Og kagen smager heller ikke som min barndomskiksekage. Men den smager godt!

Men kiks, chokolade og nødder – det går nu aldrig helt galt.

I dag bages brød, for i morgen går turen nordpå – igen igen. Både for at besøge min far, men også for at være med til bryllup – men mere om det i morgen.

God torsdag.

Jette

Jeg læste i sidste uge et fint og vedkommende indlæg om det at fejre bryllupsdag alene. Det i sig selv er jo en selvmodsigelse. Men giver alligevel mening.

Sy en lap skrev om det vemodige i at tænke på at netop en bestemt dag ville hun kunne have fejret guldbryllup, hvis hendes mand ikke var død nogle måneder tidligere.

Jeg genkendte hendes beskrivelse – selv om det er flere år side, at min mand døde.

Men netop den 14. maj – altså i dag – er – eller rettere var – min bryllupsdag. Og sidste år kunne vi have haft sølvbryllup! En lidt mærkelig dag – for der var jo ikke nogen, der rigtig mindedes den. Og der var heller ikke noget at fejre.

Og så dog. Taknemmeligheden over det vi fik – og i nutid, taknemmeligheden over det jeg har. Ikke mindst 3 dejlige børn. Og alt det andet, som livet heldigvis byder på.

Og masser af minder – i haven er der plantet ret mange rododendron – og det var hans fortjeneste. Så dem glæder jeg mig dagligt over. Og skal også have nogle stilke med op på kirkegården senere i dag.

Også selv om det føles forkert og svært at skulle sætte blomster på et gravsted. Det er skønnere at give blomster til mennesker, der er levende.

En særlig dag.

Jette

Jeg var i aftes inviteret til eftergilde. Jeg troede simpelthen ikke, at det ord eksisterede længere.

Jeg mindes det i min barndom, hvor der blev inviteret til eftergilde i forbindelse med konfirmationer og fødselsdage. Personer, der havde vist opmærksomhed og givet gave i den særlige anledning – men ikke havde været med til selve festen – de blev så inviteret en aften til et bedre kaffebord eller lign.

Men jeg har aldrig selv holdt et eftergilde, så jeg troede som nævnt, at det stort set var et glemt fænomen.

Men jeg tog fejl 🙂

Og var til et hyggeligt eftergilde.  Og som værtparret sagde, nu var det hele jo stillet op og fundet frem, så var det jo let at invitere gæster igen. Og sandt nok. Men det kræver nu også noget arbejde.  Måske det er derfor det med tiden er gledet ud.

Men man kan sige meget godt om et eftergilde. Det er med til at give den egentlige fest lidt mere rum og plads.

Hverdage er der heldigvis flest af. Men højtider og mærkedage lyser op som festlige begivenheder hen over året. Og de kaster faktisk stråler både forud og bagud. Man glæder sig på forhånd, og bagefter nyder man at tænke tilbage på alt det, dagen bød på. Og her er et eftergilde faktisk med til at bære festlighederne lidt videre.

I dag er det regnvejr og gråvejr – så billedet bliver et Peter tog i går, da solen skinnede og varmede og i hvert fald Diva nød det 🙂

God torsdag.

Jette