Lemoncurd

Jeg tror aldrig, jeg har smagt lemoncurd før.

Men med økologiske citroner i køleskabet var der basis for at prøve at lave det. Inspirationen kom af at jeg igen havde bladret i en kogebog, og der set en lækker kage, hvor der netop var lemoncurd i som noget af fyldet.

Og med mine nye intentioner (fra hvad vil du virkelig?), så havde jeg besluttet, at der skulle være kirkekaffe efter gudstjenesten i morgen – inden jeg gik på en uges ferie 🙂 Og til kaffen selvfølgelig lidt hjemmebagt og sødt. Små petit four med hindbær og en tærte med blandt andet lemoncurd. Det kommer der mere om – men i første omgang bliver det:

Lemoncurd

1 æg fra en frimodig høne

1 økologisk citron, revet skal og saft

60 gr. rørsukker

30 gr. smør, i tern

Bland det hele i en gryde og sæt det over middelvarme og pisk hele tiden, indtil massen bliver cremet og lækker tyk. Den må dog ikke koge, så vil det skille.

Kom massen i et helt rent glas og sæt i køleskab.

Der lyser det op og ser indbydende ud 🙂

Som det også gør på dagens morgenmad.  Ribssiruppen fungerer i øvrigt stadig rigtig godt 🙂

Ordet curd er engelsk og betyder egentlig ostemasse – men lemoncurd har intet med ost at gøre 🙂 Så hvordan navn og produkt er blevet koblet sammen står hen i det uvisse. Måske det hænger sammen med konsistensen. For lemoncurd minder lidt – og ikke ret meget – om blød flødeost.

Men uanset hvad – så smager det utrolig godt.

Endnu en varm og solrig dag ligger åben.

Jette

Forrige indlæg

Grovbrød – undervejs i flere dage

Næste indlæg

Tærte med chokolade og lemoncurd

2 Kommentarer

  1. Anonym

    Lemoncurd er superlækkert på ristet brød – rigtig engelsk smag. Måske skulle du invitere vores præst på bagekursus? Nå skidt – bare han holder nogle gode prædikener, og det gør han, så kan menighedsrådet og andre venlige sjæle lave kirkekaffen 🙂

  2. Jette Holm Rosendal

    Det lyder som en rigtig god fordeling 🙂 og rart, når man kan hjælpes ad med opgaverne. Mange hilsner Jette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal