Jeg var i aftes inviteret til eftergilde. Jeg troede simpelthen ikke, at det ord eksisterede længere.

Jeg mindes det i min barndom, hvor der blev inviteret til eftergilde i forbindelse med konfirmationer og fødselsdage. Personer, der havde vist opmærksomhed og givet gave i den særlige anledning – men ikke havde været med til selve festen – de blev så inviteret en aften til et bedre kaffebord eller lign.

Men jeg har aldrig selv holdt et eftergilde, så jeg troede som nævnt, at det stort set var et glemt fænomen.

Men jeg tog fejl 🙂

Og var til et hyggeligt eftergilde.  Og som værtparret sagde, nu var det hele jo stillet op og fundet frem, så var det jo let at invitere gæster igen. Og sandt nok. Men det kræver nu også noget arbejde.  Måske det er derfor det med tiden er gledet ud.

Men man kan sige meget godt om et eftergilde. Det er med til at give den egentlige fest lidt mere rum og plads.

Hverdage er der heldigvis flest af. Men højtider og mærkedage lyser op som festlige begivenheder hen over året. Og de kaster faktisk stråler både forud og bagud. Man glæder sig på forhånd, og bagefter nyder man at tænke tilbage på alt det, dagen bød på. Og her er et eftergilde faktisk med til at bære festlighederne lidt videre.

I dag er det regnvejr og gråvejr – så billedet bliver et Peter tog i går, da solen skinnede og varmede og i hvert fald Diva nød det 🙂

God torsdag.

Jette