Der er kasser på loftet med julepynt – gemt fra år til år. Og det er helt som det skal være. Pynt fyldt med minder og historier.
Men det er også lidt hyggeligt at finde noget nyt og fint julepynt. Det er sjældent jeg går i almindelige butikker for at finde pynt. Jeg synes det sjovere at kigge på genbrugsbutikkernes juleborde og finde noget, som måske kan bruges. Eller tage på julemarked.
I dag er mormors dagpleje åben – og jeg hygger mig med Christine.
Jeg strikkede for noget tid siden en lille vest, som hun kunne have på, når hun kravlede på gulvet. Og der var lidt garn til rest. Det er nu blevet strikket til en lille hue – den allersidste meter af garnet blev flettet til en snor, som sidder øverst i huen.
Og vejret i dag indbyder til at have en hue om ørene – luften er tung af regndråber, og blæsten har godt fat. Så huen kom til sin ret 🙂
Nu er hun blevet træt og sover en formiddagslur. Mormor slapper af – og så glæder jeg mig allerede til, at hun vågner igen. For der er så meget liv og glæde ved at være sammen med en lille størrelse på 8 måneder.
God onsdag.
Jette
Ved gudstjenesten i går sang vi en ny salme af Sten Kaalø, skrevet i 2010. En lovsang og en tak til Gud, for alt det vi får givet.
Som det hed i et af versene:
O, Herre, fra moders liv var jeg dog din.
Du kaldte mig: Himlens barnlille!
Der stod jeg på livs-stigens nederste trin.
Så gik jeg i alvor – så gik jeg i leg.
Og du fulgte med mig i livet.
Og alt dit er mit, helt kvit og helt frit.
Tak, Herre, for alt jeg får givet!
At sidde i kirkens gamle rum er også at få tid til bare at være og tænke. Og pludselig falde over noget, man ikke før har skænket en tanke.
I går var det ordet “livs-stige” jeg faldt over. Et finurligt ord, men som jo meget godt rammer vores vej gennem livet. At vi tager et skridt af gangen. Og her i overført betydning – et skridt på vej til himlens port. Og det bedste ved den opstigen er, at Gud lover at følge med hele vejen.
I denne tid står solen lavt – det gav også den fineste aftegning af vinduet i Gesten kirke. En stjerne der viste sig.
Billedet øverst er fra Veerst kirke – jeg synes man blev budt så meget velkommen, da jeg kom til kirkens dør.
God mandag.
Jette
I mandags havde jeg inviteret til grøn fællesmiddag. Og var lidt spændt på, hvordan det ville gå, og hvordan den invitation ville blive taget imod. For det er jo ikke alle, der er lige så optaget af grøn mad og genbrug som jeg er 🙂
Men det var en succes og blev en rigtig hyggelig aften – med snak om grønne tendenser og almindelig snak mellem naboer og bekendte. Alene det, at bo i samme område, giver jo noget at snakke om.
I går drog et sjal på rejse 🙂 Det natsværmer sjal, som jeg har strikket på de sidste mange måneder, var nu blevet færdigt. Og solgt – og er nu på vej til en ny ejer.
Jeg håber virkelig, at sjalet kommer til at varme og bringe meget komfort de næste måneder og år. For det er med den slags strik, at det slides ikke lige op. Det kan bringe glæde i mange år.
I dag er det ni år siden, at jeg skrev det allerførste lille indlæg på bloggen. Jeg havde ikke meget ide om, hvad det ville sige at have en blog – men syntes alligevel at det var lidt spændende. Og lærerigt, og har fået mange gode kommentarer langs af sted. Og er fyldt af en taknemmelighed over, at der er nogen, der læser med. Jeg kender jer jo ikke alle sammen – men uden jer, var det ikke så sjovt at skrive her. Så tusind tak til dig, der læser med.
Bloggens indhold har varieret en del gennem årene. Bloggen hedder jo Bagning med budget mm. Og de seneste år har “mm” fyldt mest. Der har været mange glimt fra kirkelivet forskellige steder. Der har været store familie begivenheder – både bryllupper og dåb. Der er blevet bygget sommerhus, og arbejdslivet er blevet til seniorliv. Men der er også blevet bagt og lavet mad – fuldkorn og glutenfri og de seneste år: vegetarisk og vegansk.
Det har jeg glædet mig til 🙂 At kunne begynde på det kapitel i mit liv. Jeg har jo allerede været med på sidelinjen i mit barnebarns liv. Men nu er tiden kommet til, at hendes mor skal begynde på arbejde. Svigersønnen har barsel de kommende måneder, men må arbejde en enkelt dag om ugen – og her åbner Mormors dagpleje så.
Jeg har fået en surdej i gave 🙂 Min svigerdatter bager og eksperimenterer med surdej, og så var der blevet lidt i overskud. Det fik jeg. Så nu er jeg den glade ejer af en surdej. Jeg har forsøgt mig før med at have en surdej i køleskabet, og det er en interessant ting. Og lidt forunderligt, at mel og vand kan blive til noget, der får et brød til at hæve 🙂
Jeg har tilmeldt mig noget nyt ! Og er lidt spændt på det. Som jeg altid er, når jeg begynder på eller prøver noget nyt og ukendt. Jeg tænker altid mega meget over tingene, inden jeg endelig får gjort noget. For tænk nu – hvad siger folk, vil nogen være med osv.
Denne gang handler det om at invitere til en grøn fællesmiddag. Og hvorfor er det så grænseoverskridende ? Jeg har da mange gange før serveret grønne retter for mine gæster.
Men det skyldes, at det er en del af et koncept og dermed også har en form for dagsorden indlagt. En grøn dagsorden. Og vil mine gæster nu også være med på den ?
Men nu har jeg i hvert fald gjort alvor af det. Tilmeldt arrangementet og inviteret naboerne. Så må vi se 🙂
Bag initiativet er Grønne Nabofællesskaber. En forening eller et fællesskab, som vil inspirere til den grønne omstilling.
Jeg tænker dog, at min grønne fællesmiddag mest af alt bliver et par hyggelige timer med grøn mad. Og måske lidt snak om, hvordan et par kødløse dage om ugen også gør en forskel i den grønne omstilling.
Opskrifterne til maden er lavet af Claus Meyer. Men jeg har ikke fået dem endnu, så jeg ved ikke, hvad jeg skal i gang med at fremtrylle. Men jeg glæder mig 🙂
Fortsættelse følger 🙂
God onsdag.
Jette
Det har været en travl weekend – og en dejlig weekend. Jeg havde lørdagsvagt i genbrugsbutikken, så det gik der noget god tid med. Rare kunder og et godt salg gjorde det til en dejlig formiddag.
Barnebarnet blev også passet, det samme blev arbejdet som vikar. Der var lige tid til et par pinde på strikketøjet imellem gudstjenesterne – så det var pausestrik i præstekjole 🙂 Projektet er en lille vest til Christine.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
