I går var 3. søndag i advent og en dag, hvor der var et væld af koncerter rundt omkring. Jeg var til to af dem 🙂 Den første som sanger i et stort projekt kor – og den anden en koncert i min lokale sognekirke.
Jeg har før skrevet om, at det er en af decembers glæder – at kunne komme til julekoncert. Det giver lige en pause, og det bliver ofte et genhør med mange gamle og velkendte sange og salmer. Noget af det advent og jul også er – et gensyn og genhør med det, man kender så godt.
Ordene fra den gamle julesalme passede så fint i går morges 🙂 Der var klart vejr og syv graders frost, så det hele glimtede af iskrystaller og kølig luft.
I det vejr var Gestens mindste indbyggere ude at gå. De kom nemlig i kirke til børnehavejul. Dagplejebørn, vuggestuebørn og børnehavebørn. En skøn blanding med flyverdragter, huer og vanter indtog en tid hele kirkerummet.
Lidt spontant blev vi inviteret på aftensmad i går. Det er altid dejligt 🙂 Men der melder sig også lige tanken, skal jeg have noget med ? Og her i december faldt tanken på en lille dekoration. Ikke fordi, jeg er nogen ørn til at lave dekorationer, men jeg synes godt om tanken med at give noget, jeg selv har været inde over. Enten lavet eller også købt med omtanke og tanke på den, som skal have gaven.
I går blev det så til en lille dekoration af det, som gemmerne gemte og hvad Ole havde i sin have 🙂 Og jeg synes det blev en lille rustik dekoration. En ret så gammel lysholder kom i midten, uden om gran og buksbom og endelig forskellige kogler. Alt sammen sat i oasis, for så kan den vandes hen af vejen.
Modtageren blev heldigvis glad for den – og om ikke andet, så kan det lille fyrfadslys da lyse op på grå december dage.
God mandag.
Jette
Så begyndte vinteren. I hvert fald i følge kalenderen. Men også julemåneden tog sin begyndelse i går. Og med et kom der et helt nyt skær over dagene 🙂 Der blev tændt kalenderlys og åbnet og skrabet julekalendere – der kom helt nye ritualer ind i hverdagen. Fjernsynstiden blev fyldt med julehistorier – så selv fodbold for en stund blev trængt lidt i baggrunden.
Så begyndte adventstiden – i november. Og dermed er der god tid til at nyde denne helt særlige tid på året. En tid med lys og glæde og lidt mere øje for vores næste. Som en meget fint har formuleret det – i sammenhæng med prædiketeksten til i går:
I adventstiden ser vi det lidt bedre end ellers. Vi bliver lidt mere gavmilde, vi husker dem, vi ellers glemmer. Det skyldes en mand på et æsel. Han kommer med barmhjertighed. Det er den magt, der bærer vore liv, uanset, hvad der sker; Og som fylder os med livsmod og sætter en ny dagsorden (Jette Seidelin Christensten)
Jeg synes, hendes ord udtrykker det så fint. Adventstiden bringer også noget nyt med sig. Vi begynder så at sige forfra – og i kirkeåret helt bogstaveligt. “Herrens komme” går ikke helt stille af – vi udfordres og opfordres til at dele ud af opmærksomhed, nærvær og gode ord.
I Gesten kirke blev adventskransen tændt ved flammen fra Fredslyset, som havde fundet vej helt fra Betlehem. På billedet ses min gode kollega med olielampen.
God mandag – i regnvejr og gråvejr. Men så lyser alle lys des mere op 🙂
Jette
Det er overskriften over min fredag 🙂 Fredag er fælles for os alle. Fredslyset er kommet til, fordi det kommer til Gesten kirke på søndag. Og forberedelse er som så ofte før – at skrive søndagens prædiken.
På søndag er det er jo tillige første søndag i advent – og dermed det nye kirkeårs begyndelse. Og altid en festlig dag i kirken med nye lys og en fin adventskrans.
Fredslyset er en tradition som stammer Østrig, og er knap 150 år gammel. I fødselskirken i Betlehem er der altid et tændt lys. Og det er med flammen fra det lys, at der tændes et fredslys, som så flyves til Wien, og derfra sendes små lys med ild fra flammen i Betlehem ud i hele Europa. Det er Sct. Georgs Gilderne, der står for det praktiske. Men en smuk tanke at lyset fra Jesu fødested spredes ud i verden – og tænder lys i vores del af verden. Fredslyset er ikke som sådant et religiøst symbol, eller tillægges politiske bagtanker. Men lys kan noget.
Så fredslyset fra Betlehem bringer både mod og håb, taler for forståelse og tolerance og opfordrer til aktivt at tænde lys i andre menneskers liv.
Det er da kun til at bakke op om.
Så vi tænder med glæde fredslys ved gudstjenesten på søndag.
God weekend og glædelig første søndag i advent.
Jette
På den ene side er det som om at december er langt væk – og så er det alligevel første søndag i advent lige om et øjeblik 🙂 Jeg skal ikke lave en adventskrans – både Ole og jeg har hver sin runde lysestage med plads til fire lys. Så de kommer i brug igen.
Men så laver jeg andre dekorationer 🙂 På facebook har Claus Dalby lavet det fineste slow-tv sammen med blomsterbinder Hanne Utoft. Et par timer hver søndag kan man se Hanne lave alverdens dekorationer – til stor inspiration. Jeg har hygget mig gevaldigt med at kigge med.
Der er kasser på loftet med julepynt – gemt fra år til år. Og det er helt som det skal være. Pynt fyldt med minder og historier.
Men det er også lidt hyggeligt at finde noget nyt og fint julepynt. Det er sjældent jeg går i almindelige butikker for at finde pynt. Jeg synes det sjovere at kigge på genbrugsbutikkernes juleborde og finde noget, som måske kan bruges. Eller tage på julemarked.
I dag er mormors dagpleje åben – og jeg hygger mig med Christine.
Jeg strikkede for noget tid siden en lille vest, som hun kunne have på, når hun kravlede på gulvet. Og der var lidt garn til rest. Det er nu blevet strikket til en lille hue – den allersidste meter af garnet blev flettet til en snor, som sidder øverst i huen.
Og vejret i dag indbyder til at have en hue om ørene – luften er tung af regndråber, og blæsten har godt fat. Så huen kom til sin ret 🙂
Nu er hun blevet træt og sover en formiddagslur. Mormor slapper af – og så glæder jeg mig allerede til, at hun vågner igen. For der er så meget liv og glæde ved at være sammen med en lille størrelse på 8 måneder.
God onsdag.
Jette
Ved gudstjenesten i går sang vi en ny salme af Sten Kaalø, skrevet i 2010. En lovsang og en tak til Gud, for alt det vi får givet.
Som det hed i et af versene:
O, Herre, fra moders liv var jeg dog din.
Du kaldte mig: Himlens barnlille!
Der stod jeg på livs-stigens nederste trin.
Så gik jeg i alvor – så gik jeg i leg.
Og du fulgte med mig i livet.
Og alt dit er mit, helt kvit og helt frit.
Tak, Herre, for alt jeg får givet!
At sidde i kirkens gamle rum er også at få tid til bare at være og tænke. Og pludselig falde over noget, man ikke før har skænket en tanke.
I går var det ordet “livs-stige” jeg faldt over. Et finurligt ord, men som jo meget godt rammer vores vej gennem livet. At vi tager et skridt af gangen. Og her i overført betydning – et skridt på vej til himlens port. Og det bedste ved den opstigen er, at Gud lover at følge med hele vejen.
I denne tid står solen lavt – det gav også den fineste aftegning af vinduet i Gesten kirke. En stjerne der viste sig.
Billedet øverst er fra Veerst kirke – jeg synes man blev budt så meget velkommen, da jeg kom til kirkens dør.
God mandag.
Jette
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
